Gadesport rykker ind i ØksnehallenThe word is on the street! Tag til "Street Clash" i Øksnehallen
13. januar. Prøv fx. den lille skibakke på Kvægtorvet, BMX pumptrack bane eller deltag i DGI Street Soccer med dine venner. Eller hvad med akroyoga og slackline, som begge sætter din balanceevne på prøve. DJ's fyrer op for pulten og spreder gode vibes hele dagen. Jubeti kommer forbi og laver lækker mad, du kan bl.a. købe deres populære flæskestegssandwich.
"Friday the 13th Street Clash" er arrangeret af DGI Storkøbenhavn og der er gratis indgang.
Fotografisk Center - Makers Space Vores gode nabo Fotografisk Center vil skabe et fysisk forum for alle der interesserer sig for fotografi. Uanset om du er amatør, kunstner, professionel fotograf eller bare interesseret i fotografiet som medie.
"Makers Space vil skabe rum for dialog brugerne imellem, med de tilknyttede frivillige, med Fotografisk Centers medarbejdere – og med fotografiet."
|
Grimme tegninger er god kommunikationI hvert fald ifølge det digitale designbureau 1508, der har udviklet konceptet "Business Sketching", hvor man med hjælp af simple streger og grimme tegninger skaber mere engagement hos mødedeltagere.
At tegne er med til at tydeliggøre pointer og idéer, det skaber engagement og så kan det gøre mødet mere effektivt, hvilket betyder, du sparer både tid og penge.
|
Hver tredje dansker kan ikke svømme - Kan du?Er du blandt de mange danskere, der ikke kan svømme? Ifølge Dansk Svømmeunion
er det hver tredje dansker, der ikke kan svømme. Paradoksalt nok, så synes 91% af den danske befolkning, at det er vigtigt at kunne svømme. Er du en af dem, der gerne vil lære at svømme, så har vi har en masse spændende svømmehold der starter i januar. Du kan starte med vandtilvænning, hvor du kan få oplevelsen af glæde og tryghed i vandet.
I billetsalget ved Vandkulturhuset har vi resten af januar udsalg. Der er badetøj til store og små, piger, drenge, herrer og damer. Udsalget omfatter udvalgte varer og ikke hele butikken. Det fungerer således, at der i uge 2 er 30% rabat, uge 3 er der 40% og uge 4 er det 50% - hvor længe tør du vente?
Vi minder om, at på hverdage i skoleferier (vinterferie, påskeferie, sommerferie, efterårsferie og juleferie) stiger billetprisen i Vandkulturhuset med 10 kr.
|