Ingen billeder? Web-version

Dansk Universitetspædagogisk Netværk
 

Overskrifter i nyhedsbrevet

  • Lad os få kvalitet i kvalitetsdiskussionerne - lad os blande os!
  • SIG-møde: UNIEN
  • Konference: TAL2017 - Teaching for Active Learning
  • Workshop: Validering af tests og prøver - hvad siger moderne teoretikere om eksaminers gyldighed i praksis?
  • Ph.d.-forsvar: Creating Interdisciplinarity within Monodisciplinary Structures
  • Jobopslag: Leder til Educational IT
  • Jobopslag: Assistant/Associate Professor of Higher Education
     
 
 
 

Lad os få kvalitet i kvalitetsdiskussionerne
– lad os blande os!

Af Anna Bager-Elsborg, medlem af DUNs bestyrelse

Der tales kvalitet i uddannelse og undervisning som aldrig før. Det er blevet en fast bestanddel af den politiske dagsorden, af akkrediteringssystemet og af interne universitetsdiskussioner. Samtidig er vi i en situation, hvor det universitetspædagogiske felt aldrig har stået stærkere. Over 20 års erfaringer med adjunktpædagogikum, undervisningsudvikling og uddannelsesforskning gør, at vi ved mere om uddannelseskvalitet, end vi har gjort nogensinde før. Alligevel er det som om, at uddannelseskvalitet i politisk forstand for sjældent tager farve af den universitetspædagogiske forståelse af uddannelseskvalitet. Er det ikke et problem?

Når nu kvalitet er på dagsordenen, og vi ved alt det vi ved, så lad det være anledningen til, at vi tager stilling i diskussionerne om uddannelseskvalitet – også proaktivt. Når vi fra forskning og af erfaring ved, at reformer, der skal få studerende hurtigt igennem uddannelsessystemet, med stor sandsynlighed presser dem til stress, overfladelæring og uhensigtsmæssige studiestrategier, så lad os sige dét tydeligt. Når vi ved, at studieadministrative data kan bruges til at stigmatisere studerende i stedet for at støtte dem, så lad os foreslå alternativer. Det er altid med risiko, at man blander sig. Forskning kan misbruges, citater kan fejlfortolkes, men i sidste ende har vi også et ansvar for, at diskussioner om uddannelseskvalitet kommer til at handle om dét, vi rent faktisk ved - med forskningen og erfaringen i ryggen - udgør kvalitet.

 
 
 

SIG-møde: UNIEN 

Hvor: Syddansk Universitet, Odense
Hvornår: 22. november 2017

Arbejdsgruppen i UNIEN (Universiteternes Innovations- og Entreprenørskabspædagogiske Netværk) er nu klar med et nyt arrangement. Programmet vil både byde på en kort statusrunde fra de forskellige miljøer, faglige diskussioner samt mulighed for at påvirke, hvad UNIEN skal beskæftige sig med fremover. Mødet vil fokusere på progressionen i entreprenørskabsundervisningen og behandle de udfordringer og muligheder hertil, bl.a. samspil og forskelle/ligheder mellem obligatoriske fag og valgfag. 

Læs mere
 
 
 

Konference: TAL2017
- Teaching for Active Learning

Hvor: Syddansk Universitet, Odense
Hvornår: 7. november 2017

Konferencens hovedtema er aktiverende undervisning og aktiv læring, som er det bærende princip for uddannelse på SDU. Denne konference skal hjælpe praktikere med at inspirere hinanden og formidle viden og erfaringer om, hvordan studerendes læring fremmes i overensstemmelse med de bærende principper på SDU. Målgruppen er primært medarbejdere fra SDU og University Colleges i Region Syddanmark. Men konferencen er dog åben for alle interesserede, og abstracts og tilmeldinger fra medarbejdere fra andre nationale og internationale universiteter samt andre uddannelsesinstitutioner er meget velkomne.

Læs mere
 
 
 

Workshop: Validering af tests og prøver - hvad siger moderne teoretikere om eksaminers gyldighed i praksis?

Hvor: Rigshospitalet, København
Hvornår: 3. december 2017

Hvis de forskellige typer eksaminer, som vi udsætter vore studerende og kursister for, ikke har den nødvendige grad af validitet indbygget, så kan vi ikke afgøre, om de har opnået den kompetence, som vi stilede mod. I den modsatte ende af spektret for validitet finder man upålidelige, uretfærdige og ugyldige eksaminer. Validitetsteorier og forskning i validering er imidlertid tungt stof og de færreste af os kan forstå dem uden hjælp. I workshoppen vil vi derfor forsøge at lukke begrebet og teorierne op for deltagerne, samt diskutere validitet i forhold til deltagernes egne problemstillinger fra uddannelsesforskning eller udviklingsarbejde.

Læs mere
 
 
 

Ph.d.-forsvar: Creating Interdisciplinarity within Monodisciplinary Structures

Hvor: Geologisk Museum, København
Hvornår: 3. november 2017

Institut for Naturfagenes Didaktik annoncerer et offentligt forsvar af ph.d.-afhandlingen 'Creating Interdisciplinarity within Monodisciplinarity Structures' af Katrine Lindvig. Forsvaret efterfølges af en reception beværtet af instituttet. 

Læs mere
 
 
 

Jobopslag: Leder til Educational IT

Ansøgningsfrist: 14. november 2017

Aarhus Universitet søger en visionær leder, der kan kombinere potentialet i den accelererende digitale udvikling med kvaliteterne i forskningsbaseret undervisning. Du skal i samarbejde med uddannelsesledelse, undervisere og universitetets pædagogiske centre bidrage til at udvikle de studerendes læring med udgangspunkt i teknologi. Samtidig bliver du leder af en tværgående Edu-IT Hub med fælles lærings- og it-ressourcer, som bliver omdrejningspunkt for koordination og videndeling på tværs af universitetet.

Læs mere
 
 
 

Jobopslag: Assistant/Associate Professor of Higher Education

Ansøgningsfrist: 16. november 2017

Roskilde University invites applications for a position as Assistant/Associate Professor of Higher Education. Duties of the employment will primarily include research, including obligations with regard to publication and attracting external research income, and research-based teaching within university pedagogy including the Certificate of University Teaching and Learning program. 

Læs mere
 
 
Dansk Universitetspædagogisk Netværk 
Denne email er sendt til dig, fordi du har tilmeldt dig nyhedsbrevet på dun-net.dk. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet. 
 
  Tweet 
  Del 
  Videresend 
Opdater indstillinger  |  Afmeld