Facebook icon Forward icon

Nyhedsbrev #2, 2013

Blot en lille hilsen herfra i denne omgang. Lidt nyt fra det store og lille liv, samt en reminder til næste uges 2.Pinsedags GospelWorkshop (klik her, hvis du straks vil læse mere og klik her for at se på Facebook) Mere om det i venstre side af dette nyhedsbrev! Der er ledige pladser til glade sangere i alle aldre. Det koster 60 kr for voksne og 30 for børn, hvilket er inklusiv undervisning, frokost, og kaffe/te/vand med kage. Skriv til Janne og book plads asap. 

Du store verden!

Der er bortset fra PinseGospel ikke så meget at fortælle om OpenUps udbud lige nu... "hvorfor ikke?" hører jeg jer spørge undrende. "JOW", er svaret - fordi jeg er på vej ud i verden de næste 5 måneder. Jeg er jo siden sidst blevet 40 (host host) og har fejret det med at revitalisere mig selv og mit liv. Blandt andet har det resulteret i et veloverstået halvmarathon (jep, 21 km! I bagende sol. Tak for kaffe). Det har også betydet, at jeg giver energi til at manifestere en af mine store visioner for de næste 40 år: at blive langt mere global. Flere eventyr, mere frihed. Masser af oplevelser og muligheden for at flytte noget for mennesker ikke bare i DK men over hele verden. Som oftest når jeg giver energi til mine drømme, tænker stort og åbner op for modet sker der ting og sager, så fra nu og frem til oktober vil jeg være at finde på Mallorca, i Provence, i Berlin, på Færøerne, i Grønland og så slutter jeg af med at bestige Kilimanjaro, tage på safari i Tanzania og tjekke Zanzibars strande ud til oktober. Rejserne er af forskellig karakter. Nogle er workshops, undervisning og arbejde. Andre er tourné med "Englevinger". En enkelt tur (gæt selv hvilken) er 'jeg skal prøve (flere) grænser af, fordi jeg er blevet 40' og endelig er der ferie og hygge med Rumle. Dejligt at slippe kontrollen lidt de kommende måneder. Blive tanket op, inspireret og berejst. Her må vi gerne drømme!

... og det lille liv!

For at der bliver den rette balance i alt det rejseri ud i den store verden er det grundlæggende helt nødvendigt for mig at være til stede også i det lille liv. Derfor bliver der brugt timer nu på at passe høns, plante gulerødder, rødbeder, dyrke hvedegræs og presse det til juice, grave have og bygge terasse. Basen skal være helt på plads, så hjemmeperioderne finder ro og centrering.  

Derudover har jeg kastet mig over et større meditationsprojekt:

22 ugers Sundhedsfokus

Som jeg tidligere har delt, følger jeg Deepak Choprahs gratis meditationer. Og denne gang (marts måned) var temaet "Perfect Health". Da jeg havde gennemført de 22 dage med hver sit fokus, savnede jeg fordybelse og besluttede mig derfor at lave mig egen version og bruge en uge på hver dags meditation. Det har jeg holdt fast ved, og jeg lytter i denne uge på dag 7 om at ære kroppen. Jeg ligger mindst en gang om dagen og lytter, mediterer og centrerer på ugens tema og forsøger derefter at samle nogle af refleksionerne på min blog. Læs mere på min blog her.

Vil du meditere med Deepak? Tjek hans side - der er vist en ny gratis runde klar hen over sommeren. 

Ses vi?

På gensyn til PinseGospel, Englevinger-koncerter, til VokalDeLuxe eller en solosangs-time hos mig, på toppen af Kilimanjaro - eller måske til en kop kaffe på den nye terasse!

Læs mere på min hjemmeside:
www.openup.dk

og følg med på min private blog:
www.jannewind.wordpress.com