Spil Dansk ugen kulminerer for mig på lørdag d. 1. november, hvor PopSalmebogen, som vi har arbejdet utrætteligt (og til tider trætteligt) på i mange mange måneder, udkommer! Derfor får I (for første gang nogensinde) et nyhedsbrev fra mig lidt for tidligt - så jeg kan nå at dele vigtige ting omkring koncert og bogudgivelse med jer.
Jeg skriver også til jer, fordi jeg har virkelig mange goodies - og indtil flere gratis gaver! Først og fremmest kan I læse i dette nyhedsbrev om den særlige release-rabat, jeg får lov at give på en signeret PopSalme bog fra nu og til og med på lørdag, og ovenikøbet bliver der til alle både deltagende og publikummer på lørdag indtil flere gratis ting at tage med hjem... I kan også læse mere om den spændende proces, det er at barsle og blive førstegangsudgivet og officiel komponist og selvfølgelig om ALT det spændende, der skal ske på selve dagen og til koncerten på lørdag. Endelig er der nyt om CD udgivelsen fra Arne Andreasen - hvor I får et nummer gratis, der kan downloades direkte herfra nyhedsbrevet (- men KUN indtil CD'en er kommet!!) og lidt om Gospelkoret SoulSingers kommende arrangementer.
Håber at se jer på lørdag eller senere i november - og glæder mig til at høre hvad I synes om bog og koncert. Mine tvillinge-babyer.
Midt i presseveer
Kærlig hilsen Janne