Ingen billeder? Web-version Overskrifter i nyhedsbrevet
Byttehandel i trængte økonomier IIAf Jens Tofteskov, medlem af DUNs bestyrelse Som beskrevet i et lille indlæg i nyhedsbrevet i april har Sund ved Aarhus Universitet og CBS byttet to kurser for undervisere. I april var der kun planer, nu har kurserne fundet sted. Konkret har CBS lavet et eksamensrollespil for undervisere på SUND, og vi har fået en multiple choice-workshop (MCQ) fra Aarhus Universitet. En sådan byttehandel betyder, at man som kursusholder står i en helt anden undervisningskultur end den vante. Og ja, man gør sig sine tanker: Mon de der læger på sundhedsvidenskab spiser erhvervsøkonomer til morgenmad? Gad vide, om de overhovedet kan bruge det, man kommer med? På CBS fik vi rigtig meget ud af Lotte O’Neills workshop om MCQ. På CBS er der en udbredt opfattelse af, at den form for eksamen udelukkende kan bruges til at teste paratviden. På sundhedsvidenskab har de erfaringer med at bruge MCQ til at teste på et langt højere kognitivt niveau. Vi vil i kølvandet på workshoppen arbejde videre med, hvordan MCQ kan anvendes mere systematisk som eksamensform på CBS. Vi har fået manet nogle fordomme i jorden. Det er sundt! Nyt fra SIG'erne:Første møde i SIG’en Pædagogisk praksis i IT-medieret læringDet første møde i SIG’en Pædagogisk praksis i IT-medieret læring udfordrede og igangsatte refleksioner og diskussioner omkring måden, hvorpå vi tænker de studerende, rollen som undervisere og læringsdesignere samt forholdet mellem undervisningsform og indhold. Dagen blev indledt af en præsentation om Design Patterns ved Dr. Yishay Mor, leder af Centre for Innovation and Excellence in Education ved Levinsky College of Education. Ifølge Dr. Mor kan design patterns fungere som bindeled mellem mere abstrakt læringsteori og værdier og så konkret praksis. Design patterns kan gennem skabelsen af et fælles sprog være med til at imødekomme de udfordringer, der kan være forbundet med it-medieret og hybrid læring. Design patterns kan kort beskrives som en destillering af de essentielle og genanvendelige elementer af et læringsdesign og en læringspraksis, som direkte kan bringes i anvendelse i en ny situation. Gennem eftermiddagens workshop med Dr. Mor som facilitator oplevede mødets deltagere i praksis potentialet ved design patterns. Workshoppen tog sit udgangspunkt i deltagernes egne drømme og visioner for uddannelse. Gennem arbejde med forskellige metoder og værktøjer bl.a. personaer og design patterns blev abstrakte drømme og visioner på få timer omformet til storyboard med illustrationer af konkrete læringsforløb og -design. Jobopslag: 2 stillinger ved CESULektor med alsidig forskningserfaring Ansøgningsfrist: 20. november 2016 Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU) ved Health, Aarhus Universitet søger fra 1. januar 2017 en alsidig forsker med erfaring i at designe, implementere og publicere forskning inden for bedømmelse og evaluering på videregående uddannelser på bachelorniveau til et lektorat. Lektoren forventes at udvikle og lede et internationalt anerkendt forskningsprogram, der undersøger bedømmelse og evaluering relateret til de sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser. Projektmedarbejder til udviklingsprojekter Ansøgningsfrist: 13. november 2016 CESU opslår også en tidsbegrænset fuldtidsstilling som projektmedarbejder fra 1. januar 2017 til 31. december 2019. Projektmedarbejderen vil blive ansvarlig for at gennemføre udviklingsprojekter, som skal understøtte den kontinuerlige kvalitetsudvikling af fakultetets uddannelser. Derudover indebærer jobbet bl.a. formidling af forskningsresultater og at søge ekstern finansiering til udviklingsprojekter. Ny vice-president i ICEDDeandra Little fra det amerikanske Professional and Organizational Development Network in Higher Education (POD) er blevet valgt som ICEDs nye næstformand. Deandra Little overtager posten ved udgangen af dette års ICED-konference i Sydafrika d. 22.-25. november. Valgperioden strækker sig til efter den næste konference, som finder sted i Atlanta i 2018. Universitetspædagogiske publikationerVidste du, at du også kan læse om dansk universitetspædagogisk forskning i udenlandske tidsskrifter? Sidste år publicerede flere danske forskere i det internationalt anerkendte tidsskrift Higher Education. Læs fx artiklen "Does external funding push doctoral supervisors to be more directive? A large-scale Danish study" af Gitte Wichmann-Hansen og Kim Jesper Herrmann i Higher Educations augustudgave. Publicerer du selv om dansk universitetspædagogik i et dansk eller internationalt tidsskrift, må du meget gerne skrive om det til DUNs sekretariat, så din artikel kan komme med på DUNs liste over aktuel universitetspædagogisk forskning. |