Overskrifter i nyhedsbrevet
DUN er et netværk DUN Konferencen 2019 SIG-møde i Førsteårspædagogik Symposium:
Digitalisation, Education And Design: The role of the teacher Nyt tidsskrift: Postdigital Science and Education 1.027 forskningsbidrag er modtaget! Bestyrelsen anbefaler en artikel fra DUT:
Danske studieledere står ved en kritisk skillevej Jobopslag:
2 lektorer inden for de videregående uddannelsers didaktik
Af Lars Ulriksen, formand i DUNs bestyrelse Det er studiestart, og mange studerende er netop begyndt på deres første år på universitetet. Såvel erfaringer som forskningen fortæller, at overgangen til universitetet er svær for mange. Førsteårsundervisningen har haft særlig opmærksomhed de seneste år, og det er en af grundene til, at der findes en
særlig interessegruppe (SIG) under DUN, som har fokus på førsteårsundervisningen. Her mødes undervisere, konsulenter og forskere på tværs af universiteterne nogle gange om året og udveksler erfaringer, diskuterer vanskeligheder og giver og henter inspiration om, hvad man kan gøre i forhold til undervisning og uddannelse på første år. Næste gang er 28. september. Men der er også andre spørgsmål og udfordringer i universitetsuddannelser og -undervisning, hvor det kan være en idé at mødes med universitetspædagogisk interesserede fra forskellige universiteter rundt i landet. DUN har en række SIG'er om spørgsmål, som deltagerne finder særligt
påtrængende: Eksamensformer, IT-medieret læring, studieledelse – hele listen kan findes på DUNs hjemmeside. Er der et universitetspædagogisk spørgsmål, du og nogle andre gerne vil diskutere med andre DUN-medlemmer, men som ikke har en SIG, så er der mulighed for at oprette en. Kontakt Christina Juul Jensen fra DUNs bestyrelse for at høre nærmere. DUN handler om at netværke og udveksle erfaringer. I perioden mellem DUN-konferencerne er SIG’erne en vigtig del af det formål.
DUN Konferencen 2019 Hvor: Radisson Blu H.C. Andersen Hotel / Odeon i Odense
Hvornår: 28.-29. maj 2019 Vi glæder os meget til at invitere dig til næste års DUN Konference.
Sidste års konference samlede 166 deltagere med interesse i universitetspædagogik.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen og glæd dig til et par gode dage i selskab med andre vidensøgende og hyggelige DUN-medlemmer. Educational IT er på dagsordenen.
SIG-møde i Førsteårspædagogik Hvor: Copenhagen Business School
Hvornår: 28. september 2018Emner til dagsorden modtages gerne pr. mail.
45 min. af mødet vil være åbent, så alle har mulighed for at byde ind med spændende idéer eller projekter. Dagsorden i sin nuværende form kan ses på SIG'ens side på DUN-net.
Symposium: Digitalisation, Education And Design: The role of the teacher
Hvor: Sundsvall Sverige
Hvornår: 19. november 2018
The aim of this open symposium is to bring together researchers, practitioners as well as people from the industry to discuss challenges relating to digitalisation, education and design: the role of the teacher. Teachers have difficulties in finding time to learn, use and integrate ICT in their teaching, to design and organise learning activities so that students can develop their digital competences. Sometimes teachers need to be convinced that ICT can improve their work if their intention to use ICT in teaching and learning activities is to become a reality. Challenges like these might be even tougher considering the rapid development of virtual reality and ICT-tools related to the recent trend of ‘the Internet of
things’. New ICT that already have started to find their way in to education.
Nyt tidsskrift:
Postdigital Science and Education
Deadline for indsendelse af bidrag: 1. november 2018
Dette nye internationale tidsskrift kan have interesse for mange inden for den universitetspædagogiske forskning. "Postdigital Science and Education fills the gap in the scholarly community as the first academic journal in education, as well as in the humanities and the social sciences, with an explicit focus to postdigital themes and research approaches." Bidrag, der indleveres inden 1. November 2018, har mulighed for at blive udgivet i det første officielle nummer.
1.027 forskningsbidrag er modtaget!DUN vil gerne benytte lejligheden til at sige mange tak for samtlige indsendte forskningsbidrag. Alle 1.027 publikationer findes på DUNs hjemmeside, hvor materialet kan tilgås via de tre overordnede temaer: Læring og undervisning
Studiestart, studiemiljø og studerendes oplevelser
Kompetenceudvikling af undervisere og studieledere Vi modtager gerne fortløbende bidrag udgivet fra 1. januar 2013 og frem.
Bestyrelsen anbefaler en artikel fra DUT
Der findes mange spændende og brugbare artikler i DUTs arkiv, og
DUNs bestyrelse vil jævnligt finde en artikel, som fortjener ny opmærksomhed, frem fra arkivet.
Denne gang er det Lotte Dyhrberg O’Neill, der har udvalgt
en artikel fra DUT 19, 2015, af
Thomas Harboe, centerleder, Pædagogisk Center Samfundsvidenskab, KU: Danske studieledere står ved en kritisk skillevej
Artiklen sætter fokus på danske universiteters studieledere og deres oplevede udfordringer. Studielederne er ofte centrale og ansvarlige ledere og aktører i spørgsmål om uddannelsesudvikling på uddannelsesniveau, men i praksis oplever de sig som værende ’ledere uden mandat’, som studiets resultater indikerer. Forfatteren skitserer den historiske og kritiske skillevej, studielederne står overfor i disse år, mellem en traditionel kollegial ledelsestilgang (bottom-up) og en nyere NPM-inspireret, virksomhedspræget og hierarkisk ledelsestilgang (top-down). Det fremgår tydeligt af artiklen, at de
interviewede studieledere oplever denne udvikling som hæmmende for deres motivation og handlemuligheder i forhold til uddannelsesdesign og udvikling. Studiet er et vigtigt opråb og et fortsat aktuelt bidrag til debatten om kvalitet i videregående uddannelser. Det er også en reminder til alle os, der arbejder med uddannelsesudvikling som konsulenter, om det krydspres, som nogle af vores centrale medspillere er udsat for.
Jobopslag: 2 lektorer inden for de videregående uddannelsers didaktik
Hvor: Aarhus Universitet
Hvornår: 1. februar 2019 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 15. oktober 2018
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier søger lektorer inden for de videregående uddannelsers didaktik. Centret fungerer som ressourcecenter for fakultetets forskningsbaserede undervisningsudvikling og spiller – sammen med de lokale uddannelsesmiljøer – en central rolle i realiseringen af fakultetets strategiske målsætninger om øget kvalitet i uddannelse og undervisning. Herudover spiller centret en central rolle i fakultets samarbejde med de gymnasiale uddannelser.
|