Facebook icon Twitter icon Forward icon

Nyhedsbrev maj, 2015

Denne skønne sene forårstid er propfuld af workshops og koncerter - så dette Nyhedsbrev handler mest om at sikre at jer, der gerne vil med som deltagere eller publikum har et overblik over tider og steder.

Og så vil jeg da også lige nævne, at der på fredag d. 22. maj kommer en stor artikel i Livstilsmagasinet i Fyens Stifttidende med historien om, hvorfor jeg synger og optræder, og hvordan det er at være supersensitiv og voksenautist - samtidig med at være udøvende musiker.

Endelig vil jeg selvfølgelig med dette nyhedsbrev gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle en skøn og solrig sommer. Men først skal der synges i vilden sky - håber vi ses!

Kærlig hilsen Janne

PS - har du købt en PopSalme-CD boks? Ellers kan du klikke her...

Udendørsworkshop i Langå (25. maj)

skriv din bøn på en ballon

Sognepræst Nanne Mølhaves smukke præstegårdshave danner den perfekte ramme om 2. pinsedags workshop. Tjek-in fra kl. 10.30 og workshop fra 11-14.45. Vi afslutter dagen med en stemningfuld gudstjeneste i haven kl. 15.00, hvor vi blandt andet sender alle dagens bønner til vejrs i balloner. Det koster 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn at deltage i workshoppen - og da det inkluderer frokost og kaffe/kage er tilmelding til janne@jannewind.dk nødvendig. Del gerne denne mail eller event på FB til andre interesserede.

SoulSingers støtter Stafet for Livet (24. maj)

Allerede på søndag d. 24. maj kan man høre Gospelkoret SoulSingers til finaleshowet i Odense for Kræftens Bekæmpelses 'Stafet for livet'. Det foregår på Dyrskuepladsen fra kl. 11.00. Vi skal blandt andet synge den livsbekræftende sang "We fall down" med håbet om at den kan huske os alle på, at alle falder, og at fokus er på at komme på benene igen.

Grundslovsdag med taler, hygge OG showchoir! (5. juni)

Carl Nielsen Showchoir, fredag d. 5. juni

Vi er i fuld gang med swingende, funky og poppede versioner af de kendeste Carl Nielsen melodier. Der er gang i skolen, byens kor, Pop'n Soul og selvfølgelig det store børnekor, vi har fået samlet til lejligheden. Man kan deltage som publikum til showet ved tilmelding direkte til Ryslinge Højskole (tlf: 62 67 10 20)

Er der flere sangglade børn 'out there', så kan man stadig nå med i børnekoret. Så skriv lige til janne@jannewind.dk

Facebook-gruppe for børnesangere på Fyn

kender I børn, der gerne vil synge?

Der bliver ved med at opstå spændende muligheder for børn og unge, der gerne vil synge. Derfor samler jeg nu en gruppe på Facebook (primært for forældre og de ældste af børnene), så vi hurtigt kan få fat på jer, når der er projekter på banen. LINK!

SoulSingers Sommerkoncert (9. juni)

SoulSingers sommerkoncert d. 9. juni

Som også headeren på dette nyhedsbrev fortæller, så har Gospelkoret SoulSingers sommerkoncert tirsdag d. 9. juni kl. 20.00 i Bykirken, Odense. Gæstemusikere er Anders Hvidberg-Hansen på percussion og Samuel Hejslet på saxofon. De 120 SoulSangere er SÅ klar til at give sommeren en sang med på vejen - og da overskuddet fra koncerten går til korets udlandsrejse næste år, er alle ekstra motiverede for at lave den bedste koncert nogensinde!

Køb billetter HER - og på forhåbentlig gensyn!