Nyt fra DGI-byen: BUSINESS

Maj 2014

Tweet Button

Invitation - Gå med i Kødbyen

Det er længe siden, man kunne prange om okser, køer og kalve i Øksnehallen, men du kan stadig finde slagtermestre i vores nabo Kødbyen. I dag bor slagterne dør om dør med restauranter, iværksættere, kunstgallerier og et væld af små butikker.

Gå med os på slentretur i de hippe og historiske gader fra Kvægtorvet til Kødboderne og hjem ad Staldhusgade. Vi kigger ind hos et par af de nye beboere, inden vi ender i Bygning 55, hvor DGI-byen i samarbejde med Fotografisk Center præsenterer udstillingen In Hemmingways Garden af den finske fotograf Heli Rekula. Direktøren for Det Finske Kulturinstitut Esa Alanne holder åbningstalen.

Dato: 6. juni kl. 15

Tilmelding: Ønsker du at deltage så send venligst en mail til tilmelding@dgi-byen.dk senest 2. juni. Vi har plads til 30 glade gæster, så først til mølle... Er du den heldige deltager på en inspirerende fredag i kulturens tegn får du besked via mail.

 Læs mere om udstillingen

 

Mødekultur på slap line...

Undrer du dig også nogle gange over, hvad mødets dagsorden er? Hvad du selv forventes at bidrage med på mødet? Hvem der egentlig skal følge mødebeslutningerne ud i livet?

Du er nok ikke alene!

En mellemstor virksomhed med 100 medarbejdere, der holder 3 møder per uge á 1 times varighed, bruger hvert år ca. 5 millioner kroner på møder, fortæller Børsen. Og møder er jo vigtige, når vi skal koordinere, dele viden, formidle information og tage beslutninger. Men langt fra alle møder er velorganiserede. Det hænder, at møder bliver gennemført uden en konkret og strategisk fokuseret agenda. Det hænder, at mødedeltagerne kommer uforberedte og uengagerede. Begge dele fører nemt til ustrukturerede, uklare og omkostningsfulde resultater.

Det går dog sjældent så galt som i dette lille klip, der humoristisk sætter fokus på vores manglende bevidsthed om de enkelte mødedeltageres roller. Man kan vist roligt regne med, at eksperten i klippet får mere end svært ved at få sit projekt til at hænge sammen.

Tag en lille pause i mødet og smil med her: http://bit.ly/1ljUouz

 

Nyt fra DGI-byen: BUSINESS - Maj 2014

Kontakt DGI-byen

Tietgensgade 65
1704 København V
T: +45 3329 8000
E: info@dgi-byen.dk
www.dgi-byen.dk

Du er tilmeldt DGI-byens nyhedsbrev BUSINESS som:

[email address suppressed]
Afmeld nyhedsbrev



Bliv fan på facebook