Forward icon

Kære Sangere, nye som gamle!

Vi er SÅ klar til en ny Pop'n Soul sæson... Vi starter torsdag d. 28. august, og fordi vi er HELT tossede, starter vi op første aften med at optræde til en koncert for Kræftens bekæmpelse (Musik for Livet) i Nazareth-kirken i Ryslinge... Læs meget mere om opstart, koncert og efteråret i denne mail! og vel mødt til en forrygende korstart, kh Janne.

Lidt om efteråret

Det bliver så dejligt at komme i gang med at synge sammen igen. Som I ved, har vi drømt om at optimere og opgradere Pop'n Soul, så vi mødes hver uge. Det kommer (næsten) til at lykkes... Det bliver desværre ikke med Rasmus som medkorleder, da han har valgt alligevel at starte på gymnasiet i Middelfart. Men han har lovet at være gæst, når det er muligt.

Det har været svært at planlægge dette efterår, og jeg beklager den sene melding og den uvished, det må give for jer. Der har været alt for mange ubekendte faktorer (blandt andet på grund af travlhed med udgivelse af PopSalmer til uge 44) - og en del er stadig ikke faldet rigtig på plads. Men nu har jeg lavet en kalender til os - kig her i venstre side og se, at vi træner hver torsdag (obs. aflyst 11. september!) frem til jul.

Koncert d. 28. august (!)

Vi starter første koraften ud med at synge kl. 19.00 (altså IKKE kaffe først) KOM PRÆCIS, eller lidt før. Vi varmer op og træner "Fragile" og "Til vor lille gerning ud". Vi skal nemlig allerede kl. 19.45 bevæge os i samlet flok (biler) til Nazareth Kirke, der ligger 3 km nede i Ryslinge. Der er koncert for Kræftens bekæmpelse og vi skal optræde med 2 sange og høre resten af koncerten. Er man med i Pop'n Soul for første gang kan man af gode grunde ikke være med til optræden og er så med som vores gæst. Er man total frisk, kan man nå at lære de to numre selv (klik på billederne herunder) hvor man kan høre stemmerne indsunget - men det er altså slet ikke et krav. Dresscode til optræden: MØRKT (behøver ikke være sort, bare ikke lyst eller klare farver).

KLIK på billedet (eller her) og hør øvefilerne til Sting's "Fragile". Den optræder vi med d. 28. august, så lyt den lige igennem.

Før sommer sang vi "Til vor lille gerning ud". Den er nu indspillet - og jeg har dedikeret den TIL JER!! Tjek video og lyt godt!

Efter koncerten

Når "Musik for livet" koncerten er slut, tager vi tilbage til Højskolen og hygger. Der vil være kaffe og te og mulighed for at hilse ordentligt på de 5-7 potentielle nye Pop'n Soul'ere vi har på besøg denne første aften... Så er sæsonen i gang! Alle nye sangere, der vælger at starte i koret kommer med i en Facebook- gruppe og får et link til Dropbox, hvor der ligger noder, øvefiler og meget mere.

OBS - kender I flere sangere (meget gerne mænd), der vil være med i koret må I endelig videresende dem denn email (øverste højre hjørne) eller bede dem kontakte mig.

Mere om "Musik for livet"

Klik på billedet og like projektet på FB (også mere info der).

Koncerten støtter Kræftens Bekæmpelse. Som optrædende skal vi ikke betale entré (100 kr), men det er I velkomne til at gøre alligevel for at støtte.

Der er også en event på FB, I kan melde jer til og dele. Det bliver dejligt at kunne deltage i noget lokalt - hvem ved hvad det kan åbne ift julekoncerter osv fremover.

Særlig aften d. 4. september

Da jeg skal indspille tredje CD med Arne Andreasens projekt og det foregår i Ålborg, kan jeg ikke være der torsdag d. 4. september (og heller ikke d. 11. september). Jeg synes det er forkert at aflyse to uger i træk lige i starten af semestret, så jeg vil spørge hvem der har lyst til at planlægge d. 4, så den gennemføres, og byde ind med aktiviteter. Det kunne være ALLETIDERS om I spiste sammen, om der var f.eks. sangtræning med Kathrine, dans og bevægelse med Hanne B og/eller Hanne K, meditation ved Vibeke osv. Måske er der andre, der vil byde ind med nogle sociale lege osv - måske vil I træne nogle af de gamle sange i stemmegrupper, så nye sangere kan følge hurtigere med. Jeg er sikker på at vi kan finde ud af at I kan være på Højskolen - der skal bare være nogen der tager ansvar for en plan... Anyone?

Kontingent

Inden opstart vil jeg bede jer betale kontingent. Det koster 700 kr frem til jul. Bliver man forhindret i at være med bliver kontingent refunderet (minus 100 kr i administration) indtil d. 18. september. Der er tre mulige måder at gøre det på:

1) webshop (klik her). Put kontingent i kurv, få kvittering og betal i netbank. Husk at anføre navn og ID#
2) Mobilepay. Overfør 700 kr til tlf 31211766
3) Hvis det driller, skriv til mig og tag kontanter med til første korprøve.

PopSalme-projektet

Vi KNOKLER for at få det hele på plads med noder, indspilninger, videoer og manuskript til "Sangbogen PopSalmer", der udkommer 1-2 november (SÆT KRYDS!!!) Der bliver debut-koncert(er) og reception, måske workshops i ugerne op til og meget mere. 25 sange af B.S. Ingemann bliver det til i denne omgang (Grundtvig gemmes til næste år). Pop'n Soul skal være med i en eller anden grad - hvordan vides ikke. Det kommer der en plan for i løbet af september så pt. holder vi det udenfor almindelig korplan som denne mail handler om. Uge (42-)43-44 er sat af til PopSalmeprojektet og bliver et selvstændig projekt.

Husk at abonnere på Youtubekanalen (KLIK HER), hvor vi hele tiden lægger nye videoer og sange op... og like os gerne på FB