Den nye Uddannelses- og Forskningsminister begynder nu at formulere sin politik på området (Politiken 3/6). Et punkt, ministeren skal forholde sig til, er anbefalingerne fra udvalget for udvikling af kvalitet i universitetsuddannelserne, som blev offentliggjort i marts. Vi vil gerne gøre ministeren opmærksom på et oplæg, to prominente uddannelsesforskere, en amerikansk og en engelsk, i maj 2017 holdt på den årlige danske konference om universitetsundervisning. Det har stor betydning for kvaliteten af universitetsuddannelserne, fortalte de, at de studerende bliver medskabere af og medansvarlige for deres uddannelser.
En af udvalgets 37 anbefalinger lød, at ansvaret for kvaliteten af uddannelserne skal flyttes fra studienævnene til
studielederen. Studienævnene består af lige mange studerende og undervisere. Studielederen udpeges af ledelsen. Flyttes ansvaret fra de direkte involverede, nemlig studerende og underviserne i fællesskab, til en enkelt person i ledelsesstrengen, svækkes også muligheden for, at de studerende (og underviserne) kan føle et ejerskab til uddannelsen. Det har betydning for, hvorvidt studerendes og underviseres viden og kompetencer bliver brugt, men det har også betydning for læringsudbyttet. Studerende, som involveres som partnere og medskabere i undervisningen, lærer mere. Det er vist i mange internationale undersøgelser, fortalte de to uddannelsesforskere, at netop det at være med til at påvirke pædagogiske tilgangsvinkler i undervisningen, til at bestemme indholdet i de enkelte kurser og bistå med kritiske overvejelser i
forhold til evaluering af uddannelsen som helhed, skaber høj motivation og dybere læring blandt studerende.
Forskningen i studerende som medskabere og medejere af uddannelser handler både om aktiv medskabelse i selve undervisningen og om deltagelse i formelle råd og organer. Forslaget om at flytte ansvaret fra studienævn til leder er en markering af, at studerende og undervisere ikke skal forvente at have indflydelse på og ansvar for undervisning og læring. Indflydelsen og kompetencen ligger hos nogle andre, og de studerende og underviserne må rette sig ind efter rammer, som ikke nødvendigvis giver mening for dem.
Kvalitetsudvalget nævner selv, at der er en risiko for, at forslaget medfører, at studerende og undervisere vil
engagere sig mindre i arbejdet med uddannelseskvalitet og –udvikling, og det kan svække kvalitetsudviklingen. Samtidig er der altså en risiko for at forslaget vil påvirke selve læringsudbyttet negativt – altså det, som hele kvalitetsarbejdet vel handler om. Der er god grund til, at det medlem af udvalget, som ved noget om universitetspædagogik, var imod forslaget. Vi synes ikke bare, det er en dårlig idé – vi synes, det er bekymrende.