Ingen billeder? Web-version Overskrifter i nyhedsbrevet
Sommerønske: Forskningsbaseret uddannelsespolitikAf Lars Ulriksen, formand for DUNs bestyrelse I slutningen af maj blev den årlige DUN Konference afholdt, denne gang i Vingsted. Konferencen understregede for mig, at det danske universitetspædagogiske miljø bliver stærkere for hvert år – at der forskes, udvikles, undervises og erfaringsbearbejdes på livet løs for at styrke vores forståelse af undervisning og læring på universiteterne, hvordan man bedst kan støtte læringen, og hvordan man kan styrke undervisernes kompetencer i den retning. Det er umådeligt opmuntrende! Det er vigtigt at skabe et solidt, forskningsbaseret vidensgrundlag for undervisning og uddannelser – hvorfor vi gør, det vi gør. Det gælder ikke mindst på universiteter, hvor et væsentligt kendetegn er forskningsbasering. Jeg glæder mig allerede til næste års konference! I juni måned har vi også set en stribe pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM), hvor Ministeren på baggrund af forskellige undersøgelser har udtalt sig om undervisning og uddannelse på de videregående uddannelser. Undersøgelsernes lødighed har af og til været lidt bekymrende (har man f.eks. spurgt om det, man kommenterer i pressemeddelelsen?), og i nogle tilfælde er ministeren citeret for udtalelser, som ikke helt svarer til tidligere offentliggjorte forskningsresultater. Fredag den 23. juni kom så en samlet, diger ”Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse 2017”, som pressemeddelelserne var forvarsel om, og som rummer detaljerede analyser og diskussioner, som fortjener at blive studeret og overvejet. Det er glædeligt, at UFM ønsker at basere politikken på viden og undersøgelser. Det er også glædeligt, at forskere – bl.a. fra de universitetspædagogiske miljøer – inviteres til at holde oplæg for ministeriet. Men det ville være særligt glædeligt, hvis Ministeren i højere grad brugte den universitetspædagogiske forskningskompetence i landet frem for mere eller mindre velgennemtænkte spørgeskemaundersøgelser, når der skal formuleres politiske meldinger og beslutninger. Medlemmerne af DUN rummer en kolossal mængde af viden og erfaringer. Jeg ønsker mig, at UFM trækker på den, så vi kan få en forskningsbaseret uddannelsespolitik. Det skal være mit sommerønske og –håb. DUNs bestyrelse har konstitueret sigVed en fejl var Lotte Dyhrberg O'Neill (SDU), nyvalgt medlem af DUNs bestyrelse, røget ud, da resultatet af valget til bestyrelsen blev offentliggjort i sidste nyhedsbrev. Det skal vi naturligvis beklage. DUNs nyvalgte bestyrelse holdt sit første møde d. 20. juni, hvor bestyrelsen konstituerede sig og fordelte ansvarsområder imellem sig. Du kan holde dig opdateret på fordelingen af ansvarsområder på DUNs hjemmeside. Ny publikation: Uddannelses- og Forskningspolitisk RedegørelseFor første gang udsender Uddannelses- og Forskningsministeriet denne redegørelse, som ser nærmere på blandt andet kvaliteten i de videregående uddannelser og forskningen i Danmark. Ifølge pressemeddelelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet vil minister Søren Pind bruge redegørelsen som faktuelt grundlag for det videre arbejde med at styrke uddannelsernes og forskningens kvalitet og dermed ruste Danmark endnu bedre til fremtiden. Ny bog: Om at skrive på universitetetBogen handler om de vanskeligheder, studerende typisk har med akademisk skriftlighed, og om skriftlige læringsaktiviteter, der kan hjælpe dem med at knække koden. Forfatteren Bente Kristiansen er ph.d. og læringskonsulent ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Hun har mange års erfaring som underviser og skrivekonsulent ved RUC, SDU og KU. SIG'en NUP har ændret navn til DODSDUNs Special Interest Group om udvikling af ph.d.-vejledning har ændret navn. Netværksgruppen hed tidligere ”NUP – Netværk for Udvikling af Ph.d.-vejledning”, men hedder nu ”DODS – Development of Doctoral Supervision”. Navneændringen skyldes, at netværket har fået mange internationale samarbejder, og derfor var det nødvendigt med en engelsk betegnelse og en engelsk hjemmesidetekst, men der er ingen ændringer sket i gruppens formål, indhold eller medlemmer. Bestyrelsen anbefaler en artikel fra DUTDer findes mange spændende og brugbare artikler i DUTs arkiv, og Jeg vil gerne anbefale Karin Højberg
og Marie Martinussens artikel ”Er jeg akademiker nok?” – studenterkampe om legitim uddannelseskultur
fra DUT, årgang 10, nr. 18, 2015. Den er skrevet i forbindelse med temanummeret om masseuniversitetets udfordringer, som også var temaet på DUNK 2015. Det skønne ved artiklen er, at den meget stringent og indsigtsfuldt anvender et Bourdieusk perspektiv på udforskningen af studiestrategier hos studerende, der befinder sig i overgangen mellem en (professions)bacheloruddannelse og en ny kandidatuddannelse. På baggrund af otte kvalitative interviews præsenterer forfatterne fire meget forskellige studiestrategier: en oprørsstrategi, en inkluderende og anerkendende strategi, en ekskluderende og afvisende strategi samt en kulturelt opadstigende strategi. I artiklen zoomer forfatterne ind på fire studerendes fortællinger, der ”er udvalgt på baggrund af, at de positionerer sig og positioneres i uddannelseskulturen set
som et felt med indbyrdes store afstande”. De fire eksempler er med andre ord ”ekstremer i det symbolske system”, og som sådan er artiklen et kraftigt vink med en vognstang til os og andre (politiske) interessenter, der beskæftiger sig med universitetspædagogik, om at uddannelseszoom kan være andet og mere end ’UddannelsesZOOM’ – det kan også være dybdegående analyser af symbolske grænsedragninger mellem legitim og illegitim kulturel praksis inden for en og samme uddannelse. Nyt fra DUTs redaktionNæste nummer af Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT 24) har temaet ”Studerende som medskabere i undervisning og forskning” – ganske som årets DUN Konference. Artikler inden for dette tema eller artikler om andre universitetspædagogiske emner modtages derfor gerne senest d. 23. august 2017. Temaet for DUT 25 bliver ”Universitetspædagogikum”. Call for papers til dette nummer følger i august 2017. Call for Papers: Journal of University Teaching and Learning PracticeDeadline for indsendelse: 25. september 2017 Tidsskriftet Journal of University Teaching and Learning Practice indkalder bidrag til en særudgave, som skal udkomme i maj 2018. Særudgaven har temaet "Third-party Partnerships in Higher Educations: Challenging Centralised Teaching and Learning Functions in the University". Formålet er at drøfte universiteters erfaringer med outsourcing af undervisningsopgaver til eksterne parter. Pust nyt liv i din præsentation fra DUNK 17Deadline for indsendelse: 25. september 2017 Tidsskriftet Teaching and Learning Together in Higher Education inviterer dig til at indsende en artikel på baggrund af din præsentation på den nyligt overståede DUN Conference (DUNK17). Tidsskriftets redaktør er Online Postgraduate Certificate in Teaching and Learning in Higher EducationHvornår: september 2017 - april 2018 Deltag i dette onlinekursus på deltid om undervisning og læring på videregående uddannelser, som bliver udbudt af University College Cork. Målet med kurset er at udstyre dig som underviser med de pædagogiske værktøjer, der gør det muligt for dig at dokumentere og udnytte de studerendes læring. Save the date: ICED Conference 2018Hvornår: 5.-8. juni 2018 Sæt kryds i kalenderen i juni 2018, hvor det internationale netværk ICED afholder konference med temaet "Institutional Change: Voices, Identities, Power, and Outcomes". Konferencen starter d. 5. juni med pre-conference workshops. Der er endnu kun åbnet for indsendelse af abstracts til de forudgående workshops d. 5. juni, men hold øje med siden, når den åbner for indsendelse af abstracts samt tilmelding til selve konferencen i løbet af efteråret. |