Formand for DUN og rektor for RUC, Hanne Leth Andersen, taler som ugens gæst på P1 d. 12. april og i Deadline på DR2 d. 13. april om behovet for nye undervisningsformer på universiteterne.
Men hvordan skal man nå bedre ud til de studerende, og er det overhovedet universiteternes opgave at undervise i tegnsætning, skrivning og andre områder, hvor de studerende halter bagefter? Det og meget andet giver Hanne Leth Andersen sit bud på.
Se udsendelsen på DR2 her
Hør udsendelsen på P1 her
Nye undervisningsformer på universiteterne har også været temaet i en række artikler i Politiken d. 9. og 10. april:
Artikel: RUC's nye rektor: Undervisningen skal vendes helt på hovedet
Artikel: Universiteter vil gøre op med den gamle skole
Artikel: DI: Der er sket et skred i de studerendes faglighed
Artikel: Politisk flertal støtter opgør med undervisningen på universiteterne
Konference: "Frontiers in Science Education 2014" på Aarhus Universitet
D. 11.-12. juni afholder Center for Scienceuddannelse konferencen ”Frontiers in Science Education 2014” med temaet "Transforming Education with Technology".
Dagene byder på et overflødighedshorn af inspiration og videndeling med fokus på netbaseret undervisningsudvikling.
Onsdagens program har bred appel, mens programmet om torsdagen går mere i dybden og er for dem, der vil et skridt eller to videre med educational it. Begge dage byder både på inspirerende præsentationer og mere hands-on aktiviteter i fx workshops og lign.
Deadline for tilmelding er d. 4. juni 2014.
Læs mere om konferencen her
Call for Papers - DUT 18: Masseuniversitetets udfordringer: Dilemmaer og visioner i den danske universitetspædagogik
Temaet tager bredt afsæt i den aktuelle situation for universitetsuddannelserne i dag. Artikler til tidsskriftet tager for eksempel udgangspunkt i undervisningsforløb, anvendelse af forskellige pædagogiske tilrettelæggelsesformer eller præsentationer fra årets DUN-konference.
Deadline for indsendelse af artikler er d. 28. august 2014.
European Society for Research in Mathematics Education inviterer bidrag, der omhandler undervisnings- og læringsperspektiver på matematikuddannelser på universitetsniveau.