Ingen billeder? Web-version

Dansk Universitetspædagogisk Netværk
 

Overskrifter i nyhedsbrevet
 

  • ”Fremtidens” meritering

  • Nyt kompetencecenter på AAU:
    Center for Digitalt Understøttet Læring

  • Seminar på RUC:
    Virtual Reality, Learning and Experience

  • Call for Papers:
    12th International Networked Learning Conference

  • Jobopslag:
    ​Co-editor position for the International Journal for Academic Development, IJAD
 
 
 

 ”Fremtidens” meritering

Af Lotte O’Neill, medlem af DUNs bestyrelse

Forsknings- og Kulturminister Tommy Ahlers nedsatte sidste år et meriteringsudvalg og bad dem komme med anbefalinger til meritering af bl.a. undervisningen på universiteterne med det formål at fremme kvalitet i uddannelserne. Resultatet af udvalgets arbejde kan læses i rapporten Fremtidens Meritering, som udkom i april 2019. For at anerkende og belønne god undervisning på lige fod med god forskning anbefalede udvalget, at universiteterne udvikler en praksis for en obligatorisk og systematisk anerkendelse af god undervisning. En af anbefalingerne er, at undervisningsmeritter altid skal indgå ved ansættelsen af videnskabeligt personale. En anden er, at de danske universiteter skal udvikle en ensartet praksis for dokumentation af undervisningsmeritter i form af undervisningsportfolier med fælles grundelementer på tværs af de danske universiteter.

I den forbindelse er der her særlig grund til at fejre og fremhæve, at flere medlemmer af DUN har sat sit præg både på rapporten og på den efterfølgende debat. Med reference til Kobayashi og kollegers paper i DUT 22 fremhæver rapporten blandt andet også vigtigheden af at uddanne bedømmere af undervisningsportfolier, at tydeliggøre bedømmelseskriterierne og at tydeliggøre instrukserne til bedømmelsesudvalgene.

Man kunne virkelig have ønsket, at netop disse tre essentielle elementer var blevet ophøjet til anbefalingsstatus, men så langt rakte ambitionerne alligevel ikke. I den efterfølgende debat har DUNs formand i juninummeret af Forskerforum desuden problematiseret de eksisterende økonomiske strukturer, som blokerer for nødvendige kulturændringer. Træerne vokser som bekendt ikke lige lukt ind i himlen, men lad os da i det mindste håbe, at de danske ambitioner - måske på sigt - kan måle sig med vore svenske naboers.
 

 
 
 

Nyt kompetencecenter på AAU
Center for Digitalt Understøttet Læring

Center for Digitalt Understøttet Læring, CDUL, er en fælles forankret ressource for alle undervisere på AAU. CDUL bidrager til den løbende udvikling af digitalt understøttede læringsformer - særligt inden for PBL - på baggrund af en tæt kobling til relevante forsknings- og læringsmiljøer på AAU. Centeret bistår desuden med teknisk og pædagogisk-didaktisk sparring til alle undervisere, der gerne vil udforske nye didaktiske metoder og udvikle deres undervisning.

Læs mere
 
 
 

Seminar på RUC
Virtual Reality, Learning and Experience

Hvor: Roskilde Universitet
Hvornår: 21. august 2019
Deadline for bidrag: 1. juli 2019

Roskilde universitet inviterer til seminar med fokus på temaerne læring og oplevelse som en integreret del af Virtual Reality-baserede aktiviteter. Du får indsigt i den nyeste viden om brug af Virtual Reality (VR) i undervisningen. I forbindelse med Open Space sessionen kan du prøve forskellige VR-demoer, netværke med deltagerne og høre mere om de mange fantastiske kreationer. Seminarets højdepunkt er en paneldiskussion med seminardeltagere, eksperter og forskere.

Læs mere
 
 
 

Call for Papers
12th International Networked Learning Conference

Hvor: Syddansk Universitet, Kolding
Hvornår: 18.-20. maj 2020
Deadline for bidrag: 4. oktober 2019

We hereby announce the Call for Papers for the 12th International Conference on Networked Learning in Higher Education, Lifelong Learning and Professional Development. 
The focus of the conference is research and practice that addresses relational and interactional aspects of learning and development with an emphasis on dialogical learning, collaborative and cooperative learning and learning in social networks.

Læs mere
 
 
 

Job
Co-editor position for the International Journal for Academic Development, IJAD

Where: Oceania, Africa, the Middle East, or South America 
Application deadline: July 25, 2019

An exciting opportunity has arisen for a co-editor position for the International Journal for Academic Development, IJAD

Read more
 
 
Dansk Universitetspædagogisk Netværk 
Denne email er sendt til dig, fordi du har tilmeldt dig nyhedsbrevet på dun-net.dk. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet. 
 
  Tweet 
  Del 
  Videresend 
Opdater indstillinger  |  Afmeld