Overskrifter i nyhedsbrevet
 

• Hvilke studerende skaber vi?

• DUN Konferencen 2019:
  59 godkendte abstracts og allerede 97 tilmeldte! Skal du med?

• Åbent møde i SIG'en Førsteårspædagogik:
  Faglige introforløb og studerendes læringsrefleksioner

• Lunch Talks på Center for Higher Education Futures, DPU

• Call for Abstracts:
  Praxis Symposium on Praxis in Higher Education
  - With a Focus on the Nordic Context

• Anbefaling af artikel fra DUT 22, 2017
   

Hvilke studerende skaber vi?

Af Lars Ulriksen, formand for DUNs bestyrelse

Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi taler om det, der omgiver os, og som vi beskæftiger os med. Måden, vi taler på, kan påvirke den måde, vi opfatter på. Derfor var det tankevækkende pointer, den engelske professor Rachel Brooks præsenterede på konferencen for Society for Research in Higher Education, SRHE, i december 2018. Brooks gennemfører et større studie om konstruktionen af den studerende, hvor hun undersøger den måde, der tales og tænkes om universitetsstuderende i seks europæiske lande (England, Irland, Tyskland, Spanien, Polen og Danmark).

Undersøgelsen omfatter analyse af taler - holdt af ministre - af centrale strategiske dokumenter om videregående uddannelser udarbejdet af regeringer, akademikerfagforeninger, studenterorganisationer og arbejdsgiverorganisationer. Brooks og kolleger har også interviewet undervisere, studerende og embedsfolk, men præsentationen på SRHE byggede alene på analyse af i alt 92 dokumenter. En af hendes pointer var, at modsat de fire øvrige lande var de studerende i Danmark og Polen ”objects of criticism”. ”They are seen as too numerous, not of sufficient quality, and having made the wrong subject choices”, skriver Brooks.

Jeg kan godt genkende det billede. Der er i den offentlige diskussion, og måske også blandt nogle undervisere på universitetet, en tilbøjelighed til at se de studerende som et problem og som nogen, der er noget i vejen med. Måske skal vi overveje, om den måde at tale på også har betydning for den måde, de studerende bliver mødt på på uddannelserne.

DUN Konferencen 2019

59 godkendte abstracts og allerede 97 tilmeldte!
Skal du med?

Hvor: Radisson Blu H. C. Andersen Hotel, Odense
Hvornår: 28.-29. maj 2019
Tilmeldingsfrist: 5. marts 2019

Med understregninger og patos er bestemte teknologier og teknikker i universitetsundervisningen blevet fremhævet frem for andre.
Problembaseret læring, caseundervisning, nøgleintroduktioner, projektarbejde, team-based learning, blended learning, studentercentreret undervisning og forelæsninger er blandt de universitetspædagogiske tiltag, der alle er tænkt at føre til bedre og dybere læring hos de studerende. Især anvendelsen af nye IT-baserede teknologier er blevet markedsført som tiltag, der kunne gøre universitetsundervisningen mere effektiv og engagerende og måske derigennem medføre bedre og dybere læring.

Åbent møde i SIG'en Førsteårspædagogik:
Faglige introforløb og studerendes læringsrefleksioner

Hvor: Roskilde Universitet
Hvornår: 25. marts 2019

Programmet fokuserer på faglige introforløb og studerendes læringsrefleksioner, som ligger tematisk i forlængelse af netværkets temadag om det gode introforløb (Aarhus, 28. november 2018). Oplæggene tager udgangspunkt i praksis og erfaringer fra den humanistiske bacheloruddannelse på Roskilde Universitet, men udfordringerne er generelle. Den relative brede rekruttering med mange studerende uden akademisk baggrund, socialiseret i en præstationsorienteret og målstyret læringskultur i gymnasiet møder universitets forventninger om selvstændighed og reelt ansvar for egen læring, i en livsfase hvor de flytter hjemmefra og skal tage vare på sig selv med egne og samfundsmæssige forventninger om succes og rigtige valg. Det kræver en hensigtsmæssig og gennemtænkt stilladsering.

Mødet er åbent for alle.

Lunch Talks

Slipping the noose of ‘competitive accountability’?

Where: Danish School of Education, DPU - Copenhagen and Aarhus
When: March 4, 2019

Seeking Middle-Classness – University Students in Iraqi Kurdistan

Where: Danish School of Education, DPU - Copenhagen and Aarhus
When: March 27, 2019

 Call for Abstracts:
Praxis Symposium on Praxis in Higher Education - With a Focus on the Nordic Context

Where: The University of Borås, Sweden
When: May 22-24, 2019
Deadline Abstracts: February 28, 2019

The aim of the symposium is to create a space to consider and deepen our understanding of key challenges and pressures (and opportunities!) facing universities today, and generate new educational possibilities. The symposium will be an opportunity for researchers to come together in the spirit of a critical conversation to theorise, share research, debate and create knowledge about (and for) praxis in a university environment, especially in the Nordic context.

The symposium is open to researchers from all Nordic countries who share an interest in higher education, as well as invited guests from non-Nordic countries.

Anbefaling af artikel fra DUT 22, 2017

Der findes mange spændende og brugbare artikler i DUTs arkiv, og
DUNs bestyrelse vil jævnligt finde en artikel, som fortjener ny opmærksomhed, frem fra arkivet.
Denne gang er det Jens Tofteskov, der har udvalgt
en artikel fra DUT 22, 2017 af Anna Bager-Elsborg

Hvordan begrunder undervisere forelæsninger?
Et interviewstudie med undervisere fra to fagmiljøer

Denne artikel har fået mig til at tænke på min praksis som supervisor af adjunkter. Jeg er skolet i teorierne om teachers approaches to teaching. Som supervisor har jeg haft den funktion at stimulere og katalysere en udvikling ved at udfordre og stimulere adjunkten til at praktisere større grad af studenteraktivering og studenteransvar. Generelt er det gået fint med adjunkter, der har undervist i økonomiske fag, og knapt så fint på jura. 

Anna Bager-Elsborg giver i artiklen en mulig forklaring. Hun har bedt undervisere på økonomi og jura forklare meningen med deres forelæsninger. I hendes analyse når hun frem til en meget markant forskel. På økonomi karakteriserer underviserne undervisningens værdi som: ”undervisningen er til for at uddanne de studerende”, og på jura: ”undervisning er en gerning, undervisning er en del af den juridiske tradition”. På økonomi bliver formålet at gøre de studerende kompetente og på jura bliver de kompetente via kulturoverlevering. På jura eksisterer en manifest opfattelse af, at kulturoverførslen sker via formidling af en detaljeret viden, som er absolut nødvendig, hvis jurister skal kunne fungere som advokater eller dommere.  

På de fleste pædagogiske centre arbejder vi med undervisere, der kommer fra forskellige fagmiljøer. Artiklen giver os et hint om, at det er nødvendigt, at vi sætter os dybt ind i både de didaktiske præferencer og undervisningens funktion som kulturbærer i de forskellige fagmiljøer.