![]() ”Hvis folk er glade er det deres egen skyld, der er nok at være ked af.” Juni-hilsen fra Eden Denmark.Vi er glade. Vi har haft et travlt forår, som I har kunnet følge på vores Facebook og LinkedIn sider. Mange kurser, registrering af Vindinge Landsbycenter i Nyborg, årsbesøg i Eden hjem og flere hjem på vej. Et rigtig fint ledernetværksdøgn, flere samarbejder om foliering af hoveddøre og udstilling på Demensdagene i Århus. Læs mere nedenfor. Vi er også håbefulde, fordi der samtidig sættes initiativer i værk i Danmark hvori kommunerne kan være med til at videreudvikle ældreplejen. Der er fx fra Etisk Råd 1. marts udgivet et meget spændende oplæg om Omsorg i Sundhedsvæsenet. En efter vores opfattelse meget vigtig redegørelse der skal forstås som et debatoplæg der skal bidrage til at sikre et omsorgsfuldt Sundhedsvæsen. Sideløbende har vi haft fokus på videreudvikling af firmaet. Det er med stor glæde vi kan byde vores nye partner velkommen. Fra to til tre Aktuelt i efteråret 2022:Demensomsorg i et Eden Alternative perspektiv – internatkursus d. 10. og 11. oktober 2022 i Odense.Vi har været så heldige at få en aftale med Al Power, som er forfatteren til bøgerne "Demens berøvet og bedøvet" samt "Ha det godt med demens", om at gennemføre et 2 dages overbygnings-kursus med afsæt i demens, Velværedomænerne og Eden filosofien. Det foregår den 10 og 11. oktober i Odense Kongrescenter, for personer som allerede har et Eden kursus. Al Powers oplæg foregår på engelsk. Kontakt os for yderligere informationer. 3-dages grundlæggende Eden Alternative kursus afholdes den 8., 9. og 10. november på Brogården i Strib. Henvendelse til Eden Denmark vedrørende priser mm. Netværksdag for ledere og Eden gruppemedlemmerne i registrerede Eden-hjem og hjem på vej mod registrering er den 27. oktober fra kl. 10-15.30, og afholdes i Brogården i Strib. I år har vi inviteret Sofie Kempf fra Core Energy, som vil komme og gøre os klogere på kropsligt lederskab. At agere og træffe beslutninger i en kompleks og travl dag, gøres bedst fra et stabilt og roligt indre fundament. Det er noget af det Kropsligt Lederskabstræning giver. Med et roligt indre fundament kan du se mere klart og være i interaktion med omgivelserne uden at miste fodfæstet. Sofie Kempf vil træne os i kropsligt lederskab, med vægt på hvordan du kan anvende din krop i relations- dannelsen med beboerne samt til håndtering af stress og de utilstrækkelighedsfølelser som stressen kan medføre. Det bliver en spændende dag, hvor kroppen sættes i centrum for læring og hvor du vil opdage at din krop påvirker ind i alt hvad du gør. Folkebevægelsen mod Ensomhed inviterer til en stor Ensomhedskonference d. 1. september i Herning i samarbejde med Mental Talk. Find program og tilmelding her. Sidste nyt:Nyt registreret hjem i Nyborg – Vindinge Landsbycenter Beboere, medarbejdere og familiemedlemmer nød en dejlig frokost med hotdogs og gammeldags isvafler, samt håndbajere eller sodavand til. Vi ønsker jer varmt velkommen som registreret hjem og glæder os meget til det fortsatte samarbejde. Ledernetværksmøde i foråret Vi er dybt imponerede over den ledelsesmæssige dedikation, som udvises hver eneste dag af så mange, for at opretholde et så rart og vedkommende hverdagsliv som overhovedet muligt. Unge medarbejdere, også i Eden hjem. Demensdagene 2022. Årskursus for demenskoordinatorer 2022. KL’s Ældrekonference 2022. Omtale i Medierne: Eden Filosofien som tilgang til nedbringelse af antipsykotisk medicin og som medskaber af et godt arbejdsmiljø. Ledere og forstandere i Æblehaven i Haarby, Bakkegården i Bagsværd og Dalsmark i Rinkenæs er blevet interviewet til NB Økonomi, som er en nicheportal indenfor økonomisk politik i Danmark. Fokus for artiklen er at belyse, om Eden filosofien kan være med til at nedbringe antipsykotisk medicin til demensramte ældre på plejehjemmene. Ledere og forstandere fra disse tre plejehjem kan i hvert fald se en forskel efter at have implementeret Eden som særlig filosofi. En anden artikel i INKU (Institut for kompetenceudmelding), er beskrevet, hvordan anvendelsen af filosofien i Æblehaven giver et godt arbejdsmiljø og dermed fastholdelse af medarbejdere. Internationale:Brochurerne om Eden Alternative Filosofien er at finde på norsk, svensk og finsk på vores hjemmeside: Find dem øverst på forsiden af vores hjemmeside. I USA er hjemmesiden blevet betydeligt opdateret. Den er blevet både smuk og informativ på en fin måde. Så har du tid og lyst så dyk ned i den. Den amerikanske E-learning platform kaldet eVolve. Herinde er det muligt at melde sig til kurser, som skal ses som et supplement til den grundlæggende Eden uddannelse vi gennemfører i Danmark. Med ønske om en glædelig sommer til alle! Husk at følge os på vores Facebook-side eller LinkedIn side ![]() |