Læs mere her

EdenDenmark

”Peter har den gren så kær….”
Med denne fredsdue vil vi gerne højlydt tromme
vores inderste ønsker for fred mellem alle folkeslag ud i verden.

Glædelig jul og godt nytår ønskes alle fra Karin, Laila og Aase

 

December hilsen fra Eden Denmark.

Efteråret 2023 er fløjet afsted, og vi har heldigvis haft en masse at lave. Nu står vinteren for døren med jul og nytår lige rundt om hjørnet.

Vi håber, at I alle er klar til at omfavne højtiderne på den måde, der passer jer bedst. Vores tanker går især til dem, der ufrivilligt er alene, og vi glæder os over alle de initiativer, der udspringer fra organisationer som er en del af det Nationale Partnerskab mod Ensomhed.

2024 venter forude, og vi deler spændingen med mange andre omkring lanceringen af den nye ældrelov i det kommende år. Med fokus på kommunale frisættelser og reel selvbestemmelse, lover det at blive et spændende år. Vi ser frem til samarbejde med gode samarbejdsrelationer i det nye år, men også med nye bekendtskaber.

Internationalt fejrer vi, at Eden Filosofi og metode med succes har været anvendt i 30 år og det markeres med en international konference i Philadelphia i juni måned. Lad os sammen sætte fokus på de gode danske erfaringer og fortællinger, så vi bliver ved med at bidrage til det ligeværdige, både hverdags- og arbejdsliv.

Vi ønsker jer alle en hjertevarm jul og et lykkebringende nytår med dette nyhedsbrev.

 

Aktuelt i foråret 2024:

Tre-dages Eden Alternative Landskursus afholdes den 28. februar – 1. marts 2024, på Brogården i Strib. Der er stadig ledige pladser på kurset.
Obs. Der er tilmeldingsfrist den 19. januar.

Henvendelse til Eden Denmark vedrørende priser mm.

Tilmelding via hjemmesiden

To-dages Eden overbygningskursus i Natur og Udeliv er på programmet den 10.-11. April 2024 i Naldtanglejr i Sønderjylland. 

Dette kursus er for alle, der allerede har gennemført Eden Alternative-uddannelsen. Formålet med kurset er at ruste personalet på Eden-hjemmene til at være kulturbærere for at arbejde med velværedomænerne i naturen. Efter endt uddannelse vil personalet være i stand til at påtage sig rollen som Eden-forandringsagenter, der bringer naturen ind som en aktiv partner i hverdagslivet i plejehjemmet

Invitation og tilmeldingsmulighed finder du på vores hjemmeside her:

Tilmelding til Eden-overbygningskursus
 

Tøv endelig ikke med at kontakte os angående lokale kurser, temadage og andre begivenheder. Vi har stadig ledige tidspunkter i kalenderen for 2024, og vi vil elske at skræddersy et kursus eller temadage, der passer nøjagtigt til jeres behov.

Sidste nyt:

Tre nye registrerede Eden Plejehjem i Danmark 

I løbet af 2023 har vi officielt tilføjet tre nye hjem til vores Eden register. Et stort tillykke sendes til Svanedammen i Nyborg, Rosengården i Ørbæk og Møllevangen i Agerskov!

Vi deltog som sædvanligt i de festlige fejringer i forbindelse med registreringsfesterne og ser frem til et givende samarbejde med disse tre nye og spændende plejehjem. Med disse tilføjelser er der nu 26 registrerede Eden-plejehjem i Danmark. Vi er stolte af væksten og ser frem til at fortsætte vores mission med at skabe en positiv indflydelse på plejehjemmets miljø og kultur.

Podcast på vej om erfaringerne med Eden Alternative i Danmark
Journalist Rasmus Rørbæk er i gang med at forberede de første 2 afsnit af en podcastserie om hvad det er Eden Alternative kulturtransformationen fører med sig. Hvordan opleves og mærkes forandringerne, og hvordan ’sanses’ det, når man træder ind i et hjem hvor fokus er på at beboerne bor i deres hjem, på relationer og ligeværd. Vi glæder os rigtig meget til vi i det kommende år kan annoncere, at nu er de første afsnit tilgængelige. 

Besøg af Dr. Al Power, der har afholdt kursus i Danmark.
I oktober bød vi velkommen til Al Power, som igen i år kom forbi Danmark for at afholde demenskursus. Det var fantastisk spændende at drøfte demensomsorg, kulturtransformation i ældre- og demensomsorg samt velvære for mennesker der bor i plejehjem med ham. Al Power havde denne gang Jessica Luh Kim, Community & Culture Builder, som Al Power har samarbejdet meget med i de senere år. Jessica bidrog på bedste vis med egne erfaringer fra bl.a. demensprojekter i Canada under både kurset og temadagen. 

Ny bog om Ledelse i demensomsorgen. 
Laila har leveret to kapitler til den nye bog "Ledelse i demensomsorgen - Refleksioner over ledelse af kerneopgaven", et initiativ taget af Tina Risager fra onlineplatformen Resopti. Bogen kaster lys over den komplekse opgave, som ledere står overfor i demensomsorgen.

Bogen beskriver, hvordan især ledere skal navigere i spændingsfelter mellem at forme retning, løsninger og værdi på den ene side, og at imødekomme krav og forventninger fra politikere, forvaltning, faglige organisationer, civilsamfund, tilsyn og pårørende på den anden side. I dette komplekse spændingsfelt skal lederen i samarbejde med medarbejderne skabe et udviklende arbejds- og læringsmiljø. Den kan læses af alle der har interesse for demensomsorg i Danmark – Eden Alternatives metode til kulturtransformation bliver præsenteret undervejs. 

Nyt fra Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed (tidligere Folkebevægelsen mod ensomhed):
Partnerskabet som vi er en del af, eksisterer fordi ensomhed ikke er et personligt problem og ansvar men et strukturelt problem og et samfundsmæssigt ansvar. 

D. 21/6 blev den nye Nationale Handleplan mod Ensomhed lanceret på Christiansborg. En konstant opmærksomhed på den smertefulde ensomhed er nødvendig for at vi alle kan tage aktivt del i livet og fællesskabet på den bedst mulige måde.
På siden https://sammenmodensomhed.dk/ kan du finde den nationale strategi mod ensomhed og hente den udarbejdede handlingsplan. Den giver 75 eksempler på initiativer som er med til at nedbringe ensomheden.
Vær ikke bange for at række ud til dem omkring dig som er alene, og måske ensomme!

Internationalt:

Reservér datoerne, hvis du vil med til den næste internationale jubilæums-konference i USA: I år er det 30 år siden anvendelsen af Eden filosofien og dens indeholdte metode så dagens lys som et 3-årigt demensprojekt. Derfor afholdes der fra 3.-4. Juni 2024 konference i Philadelphia, PA. 
Vi vender tilbage i det nye år med præcis invitation så snart den er klar. 

Efterlysning: Til denne konference søger vi gode historier fra hverdagen i ældreplejen, som sætter fokus på ligeværd, selv- og medbestemmelse samt trivsel for alle, både beboere og medarbejdere.
Så hvis du vil bidrage, så send os endelig et eller flere af dine eksempler. Tak. 

Brochurerne om Eden Alternative Filosofien er at finde på norsk, svensk og finsk på vores hjemmeside: Find dem øverst på forsiden af vores hjemmeside.

Den amerikanske E-learning platform kaldet E-volve. Herinde er det muligt at melde sig til kurser, som skal ses som et supplement til den grundlæggende Eden uddannelse, vi gennemfører i Danmark.
Ønsker I at melde jer til et af disse kurser, så kontakt os for at få en rabatkode.  


Husk at følge os på vores Facebook-side eller LinkedIn side  

 

 
 
FacebookYouTubeLinkedIn
 
Eden Denmark I/S
Bøjdenvej 27- 5800 Nyborg
CVR 31802857

Tlf.: +45 40 55 46 50
kontakt@edendenmark.dk
Afmeld