Facebook icon Forward icon

December 2021

Samarbejde med Hvidovre Nærradio, Kend din Lokalpolitiker, Skraldeskulptur, coronapas (igen), julen kom til HvG, et par skemaændringer og Glædelig Jul.

Nyt fra rektor

Så nærmer julen sig, og freden lægger sig så småt over HvG.
Det har været et mærkeligt år, med coronatests, hjemsendelser og virtuel undervisning, og vi håber alle, at 2022 bliver mere normalt.
Det er heldigvis lykkedes os at lukke smittekæder hurtigt, så det har ikke været utrygt at være på skolen, men smitten i samfundet er jo høj, og derfor passer vi ekstra godt på elever og lærere.
Vi ser frem mod et spændende år, hvor vi sammen med en masse lokale samarbejdspartnere skal udvikle vores nye skoleprojekt Klimaentreprenører, hvor fremtidige elever på HvG sideløbende med deres studentereksamen får en ekstra uddannelse i projektledelse, samarbejde og handlekompetence. Denne uddannelse afsluttes med et uddannelsesbevis, som kan bruges sammen med det almindelige studentereksamensbevis, når man søger studiejob eller søger videregående uddannelse.
Det næste år kommer vi også til at styrke vores HF-profil, så kommende HF-elever får endnu mere ud af deres tid på HvG. De får bl.a. også en klimaentreprenøruddannelse, og vi vil arbejde på at etablere gode praktikforløb i lokale virksomheder, så vores HF'ere kan prøve kræfter med teorien i praksis.
Vi har meget spændende udviklingsarbejde forude, og vi glæder os til at komme i gang.
Glædelig jul til jer alle.

Årets første HvG-samling

04.10:

Hvor var det dejligt at kunne samles fysisk igen. Tak til værterne “Annanas” for at binde det hele samme
Et af emnerne var at præsentere de ansatte på kontoret for eleverne.

3a og Hvidovre Nærradio

06.10:

3a’s produktioner kan høres i Hvidovre Nærradio 95,2 FM
3.a havde release-party af deres helt egne radioproduktioner i samarbejde med Hvidovre Nærradio og Stationsleder Per Schreiber. Undervejs i processen havde eleverne været i studiet på radioen, hvor de havde optaget, interviewet og redigeret. Og d. 5/10 fik de et deltagelsesbevis af stationslederen.
Radioproduktionerne vil blive lagt op som podcast på stationens hjemmeside:
https://www.h-n-r.dk/

Kend din Lokalpolitiker

16/11:

Gymnasiets elever fik mulighed for at stille spørgsmål til Hvidovre Kommunes lokalpolitikere, som stillede op til kommunalvalget d. 16. november.
Politikerne fik plads på skolens scene til paneldebat, og efter at have hørt politikernes program, fik eleverne lejlighed til at komme og stille den enkelte politiker spørgsmål.

Skraldeskulptur indviet

29/10:

Plastikaffald blev forvandlet til en blæksprutte
Skraldeskulpturen blev på plænen bag gymnasiet endelig indviet i sin færdige form, en blæksprutte. Kunstneren Thorbjørn Rasmussen fra Manifest/Den Levende Kunst præsenterede selv sit værk, som altså er blevet til ved hjælp af plastikaffald fra blandt andet beboere i nærområdet.

Tur til Glyptoteket

01/11:

ap latin på Glyptoteket
1g-elever var en tur på Glyptoteket i forbindelse med ap latin.

2b fejrede De Dødes Dag

10/11:

Som led i spanskundervisningen har 2b sammen med deres lærer, Cæcilie Lassen, fejret De Dødes Dag.
De Dødes Dag er en af årets vigtigste højtider i Mexico. Her er ældgamle præcolumbianske ritualer smeltet sammen med den katolske Allehelgen til en livsbekræftende fest for de døde, hvis sjæle for et par dage kaldes tilbage til de levendes verden for at nyde alle de ting, de holdt af, da de var i live.

Kontrol af coronapas genindført

29/11:

Coronapas skal igen vises på ungdomsuddannelser
Fra og med mandag morgen d. 29. november genindførte vi tjek af elevers og læreres coronapas.
Vi har lukket for adgang til skolen ved begge hovedindgange, og alle skal i stedet bruge indgangen fra haven ved andet plateau, hvor Alice/Susanne siger godmorgen og tjekker jeres coronapas.
.
Desværre er antallet af coronatestcentre i Hvidovre nu begrænset til 2.
Se adresser og åbningstider på skolens hjemmeside: https://www.hvidovregymnasium.dk/…/corona-testcentre-i…

Klasser til 2 foredrag på Hvidovre Hospital

15/11:

3 klasser (1p, 1q og 2z) var på besøg på Hvidovre hospital til to foredrag.
Det første omhandlede brug i akutmodtagelsen af en almen infektionsmarkør (suPAR) i blodet til at vurdere, hvorvidt en patient bør indlægges under sit coronaforløb eller ej…
Undersøgelsen publiceres internationalt indenfor den næste måneds tid af forsker og Ph D Jesper Eugen-Olsen, der også reklamerede for “den danske vej” igennem uddannelsessystemet, der jo er gratis også på universitetsniveau i Danmark (hvilket er en helt særlig ting, når vi sammenligner os med vores konkurrenter og samarbejdspartnere globalt).
Det andet oplæg var fra Mette Bendtz Lindstrøm, der er vores faste kontakt på Hvidovre hospital. Foredraget handlede om uddannelsesveje (med/uden HF eller STX), efteruddannelse samt ikke mindst sundhedsniveauet på Vestegnen, og dets afhængighed af netop uddannelsesniveauet hos den enkelte borger. Hvad er KRAM-faktorerne, hvad betyder Kost, Rygning, Alkohol og Motion for forventet levealder osv…
Mange fik store øjne, da de fandt ud af, at man lever ca. 10 år kortere, hvis man bor i Hvidovre, er mand, har en erhvervsfaglig uddannelse, sammenlignet med en universitetsuddannet mand, der bor i en af de nordsjællandske kommuner. Rygning og festkultur blev også vendt her, og efter 2 timer i godt selskab i det store auditorium på Hvidovre gymnasium, var den lærerige dag forbi. Tak til de tre klasser for en god tur.

Virtual Reality

17/11:

Fysikfaggruppen var på kursus på Hvidovre Hovedbibliotek. Det spændende kursus handlede om Virtual Reality, og lærerne syntes, at emnet vil være oplagt i undervisningen fremover.

Julen kom over os

01/12:

Det’ sørme, det’ sandt, december! Eller næsten.
Gymnasiets nisser, Alice og Susanne, Steen og Bjarne har tyvstartet juleriet.

Ændringer i skema i uge 51/2021 og uge 1/2022a title

I uge 51 (20. – 21. dec) bliver al undervisning omlagt til onlineundervisning.
Det gælder dog IKKE for hold, der skal til eksamen.
Dvs. 1.hf’erne skal fremmøde til deres valgfagstimer og 2.hf’erne skal møde til ks-timerne.

Uge 1 er onlineundervisning for 1.g, 2.g og gif. HF’erne har eksamen og skal selvfølgelig møde frem til den og de evt. forberedende timer i denne uge.
3.g’erne skal møde tirsdag og onsdag til SRP-kickstart, men har onlineundervisning torsdag og fredag.

Glædelig Jul og Godt Nytår

21/12:

Fra i morgen, d. 22/12, holder vi alle en velfortjent juleferie. Eneste punkt på programmet er VIRTUEL JULEBINGO. (Se Lectio)

RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR.

Kalender januar 2022

Med forbehold for corona-restriktioner:

04/01: Første mødedag for elever

Uge 01: Vintereksamen for 1hf og 2hf

4. og 5./01: SRP-kickstart

12/01: Informationsaften

27/01: HvG-samling

 

Kalender februar 2022

Med forbehold for corona-restriktioner:

04/02: Gamle elevers café og fest

04/02: GIF-café

Uge 7: Vinterferie

22/02: Forældrekonsultation - alle klasser