Facebook icon Forward icon

Nyhedsbrev fra Hvidovre Gymnasium & HF - maj 2014

I vores månedlige nyhedsbrev kan du læse om, hvad der rører sig på gymnasiet i øjeblikket og om hvilke begivenheder der finder sted i den kommende tid. Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. God læselyst!

Festlig sidste skoledag!

Skoleårets sidste undervisningsdag - fredag den 20. maj - blev traditionen tro fejret med musik, kolde drikkevarer og en ordentlig vandkamp i Haven. Der var som altid et fabelagtigt solskinsvejr på en dag, hvor morgentågen pludselig lettede, da rektor Kirsten Jensen fra scenen i Festsalen kunne afsløre, hvilke fag den enkelte elev skal op i til eksamen den kommende måneds tid.

Læs mere på Hvidovre Gymnasium & HFs hjemmeside, i Hvidovre Avis eller se stemningsbilleder fra dagen på vores Facebook-side.

Eksamensperioden er skudt i gang

Skoleårets sidste undervisningstimer er overstået og eleverne kan nu kaste sig over bøgerne, for at læse op til de skriftlige og mundtlige årsprøver og eksaminer som afvikles i løbet af den kommende måned.

Det er naturligvis muligt at benytte skolens faciliteter til sin eksamenslæsning.

"Døgnet" vinder årets Filmfestival

En perlerække af elevernes bedste filmproduktioner fra året der gik, blev vist på Hvidovre Gymnasium & HFs årlige Filmfestival, som løb af stablen torsdag den 15. maj.

I løbet af aftenen uddelte dommerpanelet, bestående af professionelle filmfolk, priser til de bedste film forskellige kategorier som "Bedste klipning", "Bedste lyd" og naturligvis også hovedprisen, "Bedste film".
Vinder af publikumsprisen blev Hinde og Florence fra 2.a, for den personlige dokumentarfilm ”Min onkel”. Vinder af Bedste film blev ”Døgnet”, om livet som gymnasieelev og om at overvurdere sine egne evner, produceret af Bynke, Kim, Frederik, Frida og Mads fra 2.a.

Læs mere i Hvidovre Avis...

Forårskoncert sommerfugle i maven

Fredag den 2. maj slog Hvidovre Gymnasium & HF dørene op til den årlige forårskoncert, hvor skolens musikelever optrådte for deres medstuderende, venner og familie.

En af vores "Talentfulde skrivere" - Mathias Schram fra 2.v - har skrevet en reportage til Hvidovre Avis om dagen.

Kommende begivenheder

Eksamensperiode: 22. maj-25. juni
Dette års eksaminer afholdes fra nu og indtil den 25. juni.

Dimissionsfest: 25. juni
Alle elever er inviteret til dimissionsfest, hvor vi fejrer vores nyudklækkede studenter.

Translokation: 27. juni kl. 9-11
Reservér allerede nu datoen, hvor vores studenter får overrakt eksamensbevis og kører studenterkørsel med deres fine nye huer på :)

Første skoledag efter ferien: 14. august
Når sommerferien engang er vel overstået, mødes vi igen torsdag den 14. august, hvor vi også tager imod mere end 200 nye HvG-elever.