|
Jorden rundt på HvG // Nyhedsbrev fra Hvidovre Gymnasium & HF, marts 2018
I slutningen af februar og starten af marts måned har vores elever skullet finde deres pas frem fra skrivebordsskuffen – der har nemlig været masser af rejser, der gik ud over Danmarks grænser:
En flok af vores elever med Engelsk A har været på udveksling i USA, i skrivende stund er alle 2.g’ere og 1.hf’ere på studieture i Europa, og i fredags var der såkaldt ’Sprogdag’ på skolen, hvor 1.g’ere og 1.hf’ere skulle præsentere sprog og kulturer på sjove og interaktive måder.
|
|
|
Alle på gymnasiet arbejdede sammen imod hævnporno og mobning på sociale medier
Hvad ville du gøre, hvis nogen sendte en andens private nøgenbillede til dig? Eller hvis nogen offentligjorde et billede af dig, som de havde taget uden dit samtykke?
Det var sådanne svære spørgsmål, som Hvidovre Gymnasium & HF tog op fredag den 2. marts, hvor gymnasiet holdt såkaldt Trivselsdag. Samtlige elever, lærere og andre ansatte blev blandet i grupper og skulle med udgangspunkt i fiktive cases diskutere, hvordan man kan bekæmpe hævnporno – det vil sige, når personer deler intime billeder eller andet krænkende indhold uden at have fået lov af den person, der er på billedet.
Her kan du læse mere om, hvordan dagen foregik – og hvilken kontroversiel aktivistgruppe, der holdt oplæg på dagen.
|
|
5 indstillede HvG-lærere til Politikens Undervisningspris
“Der er altid plads til en snak og en masse grin, og man føler virkelig, at man kan snakke med ham på et helt andet plan end dét, at han kun er lærer.”
“Han er en lærer med en stor personlighed og et endnu større hjerte.”
Det er med sådanne smukke ord, at vores elever beskriver to af de i alt fem lærere, som de har indstillet til Politikens Undervisningspris. Hvert år udsender dagbladet Politiken en landsdækkende konkurrence, hvor elever i blandt andet gymnasiet kan nominere deres lærer som landets bedste lærer.
Her kan du læse flere fine ord om vores lærere i de fem indstillinger.
|
|
Togaer og tapas, popcorn og popquiz
På den årlige Sprogdag skulle 1.g’erne og 1.hf’erne præsentere et sprog og dets kultur på en sjov, anderledes og interaktiv måde. Det resulterede blandt andet i fyre i togaer, quizzer om det franske køkken, smagsprøver på spanske tapas og tysk slik - og så kunne man slænge sig i sofaerne á la det gamle Rom og nippe til vindruer og oliven.
Læs mere om dagen og se flere billeder her
|
|
 |
|
Spansklærer Cæclie Lassen
|
|
|
|
 |
|
Der bydes på hjemmelavede tapas
|
|
|
|
 |
|
Rektor Kirsten Jensen og en togaklædt elev
|
|
|
Læs det nye nummer af skolebladet her
Det nyeste nummer af vores skoleblad RODEN – som er skrevet af eleverne, om eleverne og for eleverne – er netop udkommet – find det i digital form her.
|
|
Begivenheder i den kommende tid
12.-16. marts: Alle 2.g’ere på studietur
13.-16. marts: Alle 1.hf’ere på studietur
26. marts-2. april: Påskeferie (alle har fri)
|
|
|
|
4. april: Informationsmøde for interesserede i GIF-uddannelsen
6. april: Musikcafe
16. april: HvG-samling for alle elever
27. april: St. Bededag (alle har fri)
|
|
|
|
|
|