I marts har vi skuet udad mod resten af verden: Alle 2.g’erne har været på studieture i europæiske storbyer. Vi har også haft besøg af seks amerikanske studerende fra den amerikanske by Hayesville. Så har eleverne, der har engelsk på A-niveau, været en forlænget weekend i London. Og en lang og god påskeferie har sikkert også budt på rejser for nogle elever med deres familier.