Facebook icon Twitter icon Forward icon

Syntetiske farvestoffer – hvad er problemet?

Farvestoffer tilsættes til mange fødevarer for at gøre dem mere farverige og ensartede. De kan være naturlige eller syntetiske. Det er især de syntetiske farvestoffer, herunder azofarvestofferne, der kan være problematiske.

Hvor finder vi dem?

Syntetiske farvestoffer findes ofte i slik, chokoladeprodukter, chips, læskedrikke, sodavand, frugtvin, desserter, is, forarbejdede kød- og fiskeprodukter.

Farvestoffer har E-numre i intervallet E100–E199. Det er især E102–E129 (azofarvestoffer) som er under mistænkt for at påvirke vores helbred.

Hvad er problemet?

Følgende er under mistanke på grund af azofarvestofferne:

  • Intolerancer, der kan udløse eksem, nældefeber og astma. Azofarvestoffer og deres spaltede produkter er rapporteret at påvirke menneskers sundhed og forårsage allergiske reaktioner. ¹
  • Hyperaktivitet og adfærdsmæssige problemer hos børn. De Californiske myndigheders har i 2021 gennemgået 27 studier. De fandt, at 16 ud af 25 undersøgelser viste en sammenhæng mellem forbrug af syntetiske farvestoffer og adfærdsændringer hos børn ²
  • Nogle azofarvestoffer er mistænkt for at være kræftfremkaldende. De kan omdannes i kroppen eller i miljøet til stoffer, der er kendt for at være kræftfremkaldende. ¹

Hvad kan du gøre?

Du kan reducere dit og familiens indtag af syntetiske farvestoffer ved at:

  • Læse varedeklarationer og undgå produkter med E102–E129.
  • Tilberede maden fra bunden så vidt det er muligt
  • Vælge økologiske fødevarer, her er syntetiske farvestoffer ikke tilladt.

Kilder:

  1. Chung KT. Azo dyes and human health: A review. J Environ Sci Health C Environ Carcinog Ecotoxicol Rev. 2017.
  2. Miller MD et al. Potential impacts of synthetic food dyes on activity and attention in children: A review. Environ Health. 2022.

Hvad får du ud af min uddannelen?

Er du en af dem, der går og overvejer at blive en del af hold 7 på min efteruddannelse i kost og udviklingsforstyrrelser? Måske keder du dig i dit nuværende job eller søger udvikling og en ny retning? Måske vil du gerne arbejde med mere sundhed på din nuværende eller fremtidige arbejdsplads?

Hvad får du på uddannelsen?

  • Ny viden som du kan bruge på din arbejdsplads og privat
  • Styrket din jobprofil og mulighed for at arbejde mere helhedsorienteret med sundhed
  • Redskaber og materiale til at bruge kosten
  • De mennesker, som du arbejder med får det bedre, finder mere ro og får mere livskvalitet
  • Mulighed for selv af få det bedre
  • Fællesskab og sparring med andre
  • En hovedopgave, som du kan bruge til noget

Læs her hvad tidligere deltagere har fået:

Jeg bruger min nye viden til at undervise kollegaer på den specialinstitution, hvor jeg arbejder. Indlæggende modtages overvældende positivt og med overraskende interesse. Marlene Rydahl, pædagog og kostvejleder

Uddannelsen har styrket min jobprofil og har åbnet døren til nye jobmuligheder. Marianne Lejrskov, Lærer

Jeg har fået meget brugbar viden, værktøjer og materiale til eget brug og som behandler. Jeg føler mig meget bedre klædt på til at vejlede mennesker med psykiske udfordringer. Zenia

Jeg har fået brugbar viden som jeg nemt kan anvende i indsatser omkring vores elever. Personligt er jeg også blevet inspireret til at ændre min kost, hvilket har givet mig mere energi og en bedre følelse i kroppen. Mette Føns, pædagog på en specialskole

Som forældre har jeg fået et kæmpe indblik i, hvad kost betyder i forhold til ADHD – men bestemt også hvor meget det betyder med struktur, pauser, motion og søvn. Der er mange faktorer, der spiller ind. Mor til datter på 17 år med ADHD

Jeg er blevet bedre rustet til at vejlede, støtte og hjælpe vores forældre med kosten. Liselotte, Ernæringsassistent på Specialskolen Bramsnæsvig

Under uddannelsen begyndte jeg at ændre kosten for min datter, og hun har genvundet sit gode humør, indlæringen er blevet bedre og hun fungerer bedre socialt. Anna Nielsen, lærer

Jeg har en bipolar diagnose og ændrede for fire år siden min kost, og fik det efter kort tid meget bedre. I dag er jeg helt medicinfri og i job. Med Karens uddannelse har jeg fået indblik i, hvorfor jeg har kunnet spise mig medicinfri og velfungerende. Anne Helene

Siden jeg blev opereret for 17 år siden for tarmslyng, har jeg selv døjet med fordøjelsesproblemer. Under uddannelsen, fik jeg lyst til at eksperimentere med min kost, og mine problemer er forsvundet. Christinne, Psykomotorisk terapeut

LÆS MERE OM UDDANNELSEN HER: 

Skriv eller ring endelig, hvis du har spørgsmål. Og der er kun to pladser tilbage nu.

Tomatsuppe med hvidløg, squash og tomatbrød

De sidste uger har jeg to gange tilberedt tomatsuppe. Der bliver en stor portion. Rester kan fryses ned eller bruges dagen efter. Den smager dejligt, og så er det sæson for danske tomater, squash og hvidløg. Her kommer påskriften:

  • 12-14 fed hvidløg
  • 1 rød chili uden kerner, finthakket
  • 2 mellemstore squash
  • 1 stort løg, cirka 100 g
  • 6 almindelige friske tomater
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 l bouillon, Herbamare eller Morga
  • 1 spsk timian, frisk eller tørret
  • 1 spsk basilikum, frisk eller tørret
  • salt og peber

Topping: Frisk persille eller basilikum, 1 spsk tørret basilikum og butterbeans eller kikærter, kogte eller fra dåse.

Tomatbrød: Groft brød, olivenolie og tomater

Hvidløgene pilles og hakkes groft, squash og løg skæres i tern. Hvidløgsfed svitses i olien i 5 minutter sammen med de øvrige grøntsager og chili. Tomater, krydderurter og bouillon tilsættes.

Det hele koger ved svag varme i 25-30 min. Grøntsagerne skal være helt møre.

Suppen blendes med en stavblender og smages til med salt og peber.

Smør groft brød med olivenolie og top med tomater i skiver. Bag brødet i ovnen i cirka 10 minutter ved 200 grader varmluft.

Gør topping klar: Hak persillen eller basilikum og rist butterbeans eller kikærter på en pande i olivenolie sammen med tørret basilikum og lidt salt. Anret toppingen i små skåle.

Du kan blende en kop kogte hvide bønner eller kikærter med i suppen, hvis du vil tilføre mere protein og mæthed. På den måde skjuler du også bønner i maden for børn og ”bønnehadere”.

Du kan også servere suppen med et hårdkogt æg eller stykker af kylling.