Forward icon

STOPbasens temadag 2022

STOPbasens blev afholdt den 29. november 2022 og havde temaet "Udvikling i forbrug og forløb".

En af de medvirkende var Gry Grundtvig (billedet tv.) fra COWI, der delte ny viden fra en rapport om unges kommunikation og forbrug af snus. (Foto: Gry Grundtvig formidler og de andre medvirkende lytter (Offside Pictures). 

Dagen blev live-streamet fra konferencerummet på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital, hvor STOPbasens sekretariat ligger. STOPbasen takker alle for deres aktive deltagelse og ikke mindst de medvirkende - der er sendt evalueringer ud på mail til de deltagere, der var tilmeldt på forhånd.

Slides og videoer fra temadagen vil blive lagt ud på stopbasen.dk. Vi sender et nyhedsbrev ud, når det er tilgængeligt.

________________________________________________________________________________

STOPbasens årsrapport 2022 er udgivet

STOPbasens årsrapport med aktiviteter afholdt i 2021 med opfølgning i 2022 er blevet udgivet i forbindelse med STOPbasens temadag 2022.

Årets rapport er baseret på 7.737 deltagere, der modtog et stopforløb i 2021. Det repræsenterer for andet år i træk et fald i antal deltagere på nationalt plan i Danmark. Faldet er fra 2019 og frem til udgangen af 2021 på 39 %. I 2019 blev 12.651 deltagere registreret. Derfor er der fortsat en opgave at tage fat på:

Kvaliteten af årets indsats er lavere end året før, og nedlukningen har nok haft indflydelse på det. Der er nu 47 rygestopenheder, der opfylder et eller flere af STOPbasens fem kvalitetsmål:

Gennemførsel af rygestopforløbet
Røgfrihed ved kursusafslutning
Opfølgningsrate
Røgfrihed efter 6 måneder
Deltagertilfredshed
Du kan læse flere resultater og konklusioner i årsrapporten her!