Seneste nyt om indeklima fra Realdania

Ingen billeder? Web-version

Realdania logo

Leder

Tema om Masseeksperimentet 2021 og nyheder om skolernes indeklima

I november og december 2021 deltog 709 klasser fordelt på 234 grundskoler og ungdomsuddannelser over hele Danmark i Masseeksperimentet - et eksperiment, hvor elever indsamler data om indeklimaet i deres klasselokaler. Eksperimentet, der er gennemført for tredje gang, viser, at CO2-niveauet i klasselokalerne ikke har ændret sig siden en tilsvarende, landsdækkende måling i 2009. Undersøgelsen viser samtidig for første gang i meget stor skala, at den dårlige luftkvalitet påvirker både elevernes trivsel og koncentrationsevne.

På den måde er Masseeksperimentet 2021 endnu et vidnesbyrd om vigtigheden af, at skolernes indeklima prioriteres. 

Flere steder - både nationalt og internationalt - er der heldigvis positive udviklinger i gang.

For eksempel har den hollandske regering ifølge FacilityTech etableret en støtteordning på 2,7 mia. kr., som skal dække op til 30 % af udgifterne til at forbedre luftkvaliteten i landets klasselokaler, ligesom den har bevilget 130 mio. kr. til opsætning af CO2-målere i alle skoler. Det er interessante tiltag med potentialet til at gøre en virkelig forskel for landets skoleelever. 

Også i USA er indeklimaet kommet højt på prioriteringslisten. Her har præsident Bidens administration besluttet, at ren luft i bygninger fremadrettet skal være et vigtigt indsatsområde i kampen mod pandemier som COVID-19. En udvikling, der kan få stor betydning for forståelsen af indeklimaets betydning for bygningsbrugernes sundhed og trivsel. I dansk kontekst kan du bl.a. læse om netop sammenhængen mellem ventilation og spredning af vira i den nye essaysamling fra Realdania, hvor Peter V. Nielsen (Aalborg Universitet) og Pawel Wargocki (DTU) skriver om behovet for en ny tilgang til indeklimaet. Og den 30. maj er SYNERGI vært ved en konference i Landstingssalen om, hvordan indeklima kan forbedre velfærden. Vi ser frem til den debat og de mulige initiativer, konferencen afstedkommer. Der er link til konferencen under 'Arrangementer'. 

Alt det og meget mere kan du dykke ned i i denne udgave af nyhedsbrevet.

God læselyst!
 
Anne Gade Iversen, projektchef, Realdania

 

Tema om Masseeksperimentet 2021

Dårligt indeklima påvirker skoleelevers trivsel

Resultaterne af det store Masseeksperiment 2021 på danske skoler viser, at CO2-niveauet i klasselokalerne ikke har ændret sig siden en tilsvarende, landsdækkende måling i 2009. Undersøgelsen viser samtidig for første gang i meget stor skala, at den dårlige luftkvalitet påvirker både elevernes trivsel og koncentrationsevne.

 

Resultater af årets Masseeksperiment

 
 

Resultatrapporten

Dyk ned i alle resultater fra Masseeksperimentet 2021 i resultatrapporten.

 

 

Skolernes indeklima 

Ny analyse: Sundere indeklima i skoler og daginstitutioner kan give milliarder – men kun hver tredje kommune har mål for bedre indeklima

Denoffentlige.dk: Der er knap 15 mia. kr. at hente ved at forbedre luft, lys og lydniveau i folkeskoler og daginstitutioner. Alligevel har kun en tredjedel af kommunerne mål for at forbedre indeklimaet, viser en ny analyse.

Vi har alt for høje tanker om vores børns indeklima

via.ritzau.dk: Kun de færreste forældre tror ifølge en ny befolkningsundersøgelse, at indeklimaet på deres børns skole eller institution er dårligt. 

Luftskiftekrav slækket midt i corona-epidemi

via.ritzau.dk: Opdateret bygningsreglement slækker på krav til luftskifte, til trods for at sundhedsmyndighederne anbefaler netop det til virusbekæmpelse.

DCUMs Indeklimaguide

Dcum.dk: DCUMs Indeklimaguide giver overblik over indeklimaets væsentligste parametre: Lys, lyd, temperatur og Co2-niveau. 

Rød sky minder klassen om at lufte ud

Indeklimaportalen.dk: Elever lufter selv ud, mens Tingbjerg Skole i Brønshøj venter på at blive renoveret og få mekanisk ventilation.

Organisationer: Få nu fikset ventilationen – så børnene kan komme i skole

Altinget.dk: Problemerne med indeklimaet i skolerne kan fikses for tre milliarder kroner. Det er mange penge, men set i den store sammenhæng et billigt og effektivt virkemiddel mod corona, skriver Troels Blicher Danielsen, Henrik W. Petersen og Per Rømer Kofod.

Hollandske skoler får nu CO2-målere og CO2-grænser

Pro.ing.dk: Den hollandske regering har afsat 130 mio. støttekroner til at få CO2-målere ud i landets folkeskoler. Skolerne skal fremover overholde nye CO2-grænser. Til gengæld kan de få støtte til bedre ventilation.

Skolernes indeklima skal løftes gennem langsigtede planer

Pro.ing.dk: Trods fokus på indeklima er tung luft og dårligt lys fortsat hverdag på mange af landets skoler. Det er uholdbart, og der er behov for langsigtede løsninger – ikke for lappeløsninger efter påbud fra Arbejdstilsynet, skriver Realdanias Anne Gade Iversen i dette indlæg.

Forskningsprosjektet DIGG-MIN-SKOLE – digg mitt inneklima

Kommunalteknikk.no: Oslobygg KF og NILU – Norsk institutt for luftforskning har gått sammen med en rekke andre partnere i prosjektet DIGG-MIN-SKOLE.

 

Fra Realdanias verden

Refleksioner fra en pandemi - en essaysamling om bymiljøer, bygninger og livskvalitet

Realdania.dk: I en ny udgivelse sætter 21 essays fokus på, hvordan vores fysiske rammer og adfærd har ændret sig i lyset af corona. Læs bl.a. Peter V. Nielsen og Pawel Wargockis essay om behovet for en ny tilgang til indeklima. 

Nyt projekt i DFM: "Råd til indeklima" - 3 workshops

Dfm-net.dk: Et nyt projekt, som DFM og Smith Innovation sammen laver for Realdania, skal hjælpe kommunerne med at finde finansiering af indeklimaprojekter i skolerne. Tag med til tre workshops om best practice og barrierer.

 

Andre skriver...

Den rette luftfugtighed kan mindske risikoen for influenza

Videnskab.dk: Tør luft giver virus bedre kår. Vi bør befugte indeluften for at bekæmpe smitte, men også for vores generelle sundhed og komfort.

IoT baseret intelligent tilstandskontrol og styring af HVAC

Elforsk.dk: Projektet har udviklet en IoT-løsning til intelligent styring og overvågning af ventilationsbaseret indeklimasystem til eksisterende og nye kontorbyggerier.

Nej til ny type varmeregnskaber – hold fast i at man betaler efter forbrug

Ejendomswatch.dk: Varmeregnskaber skal opgøres efter det faktiske forbrug i stedet for efter indeklimaet i boligerne, lyder det fra varmemålerbranchen i denne klumme.

 

Podcast

Ny podcast om støj og lyd

Forcetechnology.com: Ny podcast stiller skarpt på, hvordan støj og lydforhold påvirker vores livskvalitet i bl.a. trafikken, i beboelser og i arbejdsmiljøer, samt privat via hearables, høreapparater og højtalere.

 

Kommende arrangementer

16.-17. maj 2022

Mød Realdania på KL's Børn & Unge Topmøde

 

 

22.-23. august 2022

BuildSim Nordic 2022:
Conference in building simulation

30. maj 2022

Indeklima-konference: Hvordan indeklima kan forbedre velfærden

15.-16. juni 2022

Building Green Aarhus:
Bæredygtigt byggeri i fokus

 

Inspiration udefra

Biden administration (finally) elevates healthy buildings as part of national Covid strategy

Statnews.com: The Biden administration has just launched an effort to improve ventilation in buildings to reduce Covid spread.

Bars, cinemas and gyms: Belgium agrees on 'ventilation plan' for public places

Brusselstimes.com: After two years of crisis management in Belgium, the Federal Government has finally agreed on a “ventilation plan” for all places open to the public, such as bars, restaurants, cinemas, theatres and gyms, announced Federal Health Minister Frank Vandenbroucke.

New Level of Integrated Techniques for Daylighting Education

Nlited.eu: NLITED is an educational programme for people interested in learning more about daylight and its potential to improve well-being and reduce electricity consumption.

 
 

Nyhedsbrevet

Læs tidligere udgaver af indeklimanyhedsbrevet.

 

 

Om Realdania

Dette nyhedsbrev om indeklima er udarbejdet af Realdania for at styrke videndelingen blandt forskere, praktikere og virksomheder. Hermed ønsker vi at bidrage til at bringe indeklimaet på dagsordenen og give grobund for et forum om indeklima, der er helhedsorienteret og tværfagligt.

 

#realdania #indeklima

 
 
 
  Del 
  Tweet 
  Del 
  Videresend 
Realdania
Jarmers Plads 2
1551 København V
indeklima@realdania.dk
Opdater indstillinger  |  Afmeld