Siden 2006 har jeg arbejdet som ernæringsterapeut, og gennem årene har jeg mødt mange forskellige mennesker, både her på gården på Stevns og via Zoom.
Fælles for de fleste er, at de ikke kun har ét problem. Mange har flere udfordringer, som har udviklet sig over tid.
Når jeg møder en ny klient, danner jeg et samlet overblik over symptomer, og hvornår de begyndte. Det er sjældent tilfældigt, hvordan det hele hænger sammen.
Et gennemgående tema hos mange er fordøjelsen. Maveproblemer, som måske startede for 20-30 år siden, kan med tiden blive til et netværk af skavanker: træthed, inflammation, smerter og mentale udfordringer som angst eller uro.
Et par eksempler:
- En kvinde med irritabel tyktarm i 35 år, samtidig med irritabel blære, dårlig søvn, kroniske smerter, træthed, forhøjet kolesterol, PCO, ADHD og angst.
- En anden med forstoppelse og maveproblemer gennem 30 år, en autoimmun sygdom, kronisk inflammation, hovedpine, menstruationssmerter, et anstrengt forhold til mad samt angst.
Hvordan jeg arbejder:
Som ernæringsterapeut arbejder jeg ud fra Functional Medicine. Det er en tilgang, hvor vi kigger på hele mennesket og søger årsagerne frem for kun symptomerne.
Gennem kost, tilskud og livsstilsændringer arbejder vi med kroppens biokemi, så den kan finde en bedre balance.
Vi taler også om, hvilke test der tidligere er taget, og jeg kan henvise til laboratorier, hvis der er behov for yderligere undersøgelser.
I mange tilfælde starter vi med en enkel, antiinflammatorisk kost, der er rig på grøntsager, bær, fisk, æg, fjerkræ, nødder og kerner, og uden sukker, gluten, mælk og forarbejdet mad.
Ofte mærker folk en tydelig forskel allerede efter få uger.
Skriv fra Malou Maman:
”Nu har jeg levet efter Karens anbefalinger i en måneds tid og kan mærke en KÆMPE forskel! Har ikke ligeså mange smerter i min krop, ingen kramper i maven og har fået meget mere energi. Kan virkelig mærke at jeg har det bedre på så mange punkter. TAK Karen”
Det er aldrig for sent at starte forfra. Kroppen kan meget mere, end vi tror, når den får de rette betingelser.
Vil du gerne have individuel vejledning?
I et 1:1-forløb dykker vi ned i dine udfordringer, finder mønstre og lægger en realistisk plan for, hvordan du kan få det bedre.
👉 Læs mere om kostvejledning og mine forskellige pakker her.
