Aarhus Teater
GÅ TIL PRESSESITE
 
4 nye ensemblemedlemmer på Aarhus Teater

Oskar Salvatore, Clara Sophia Phillipson, Laura Kjær Jensen og Thorbjørn Hedegaard

 

Aarhus Teater ansætter fire nye skuespillere til ensemblet

Aarhus Teater ansætter fire nye talentfulde og nyuddannede skuespillere til teatrets ensemble med start fra sæson 2024/25. Samtidig siger teatret farvel til fire af de nuværende ensembleskuespillere, der har valgt at søge nye veje for deres karriere. For teaterdirektør Trine Holm Thomsen er ensemblet selve teatrets hjerte, og derfor er det vigtigt at nære og pleje det kontinuerligt. Fra næste sæson vil ensemblet fortsat bestå af 15 faste skuespillere.

De fire nye skuespillere, som publikum kan se frem til at opleve i Aarhus, er: 

  • Oskar Salvatore
  • Clara Sophia Phillipson
  • Laura Kjær Jensen
  • Thorbjørn Hedegaard

Teaterdirektør Trine Holm Thomsen siger:

Jeg er rigtig glad for, at vi får fire nye skuespillere i Aarhus Teaters ensemble i sæson 24/25. De fire repræsenterer alle scenekunstskolerne i Danmark. Thorbjørn Hedegaard og Oskar Salvatore Lundin færdiguddannes fra Den Danske Scenekunstskole København og Aarhus til sommer, mens Laura Kjær Jensen og Clara Sophia Philipson blev uddannet henholdsvis fra Den Danske Scenekunstskole i Odense og København i 2023. Alle fire skuespillere er store talenter med mange scenekunstneriske styrker, og jeg er sikker på publikum vil få glæde af at se dem i vores forestillinger det kommende år.

Samtidig siger vi desværre farvel til fire nuværende ensembleskuespillere: Sofia Nolsøe, som har været på teatret siden 2015, Simon Mathew og Anne Plauborg, som har været her siden 2016 og Carla Feigenberg siden 2022. Vi vil savne dem alle fire meget og håber at se dem her igen på scenerne som freelancere.

Ensemblets betydning
Ifølge Trine Holm Thomsen er ensemblet selve hjertet i Aarhus Teaters kunstneriske aktiviteter.

Et fast skuespillerensemble skaber kontinuitet og kvalitet, der giver giver mulighed for at opbygge en gruppe af erfarne skuespillere, der kan arbejde sammen over længere tid. Og samtidig giver det skuespillerne mulighed for at udvikle deres færdigheder og udforske forskellige roller og teaterformer gennem et kontinuerligt samarbejde skuespillerne imellem og med de kunstneriske hold, der kommer ude fra. 

Aarhus Teaters skuespillerensemble i sæson 2024/25:

  • Amanda Friis Jürgensen
  • Emil Prenter
  • Marie Marschner
  • Nanna Bøttcher
  • Anders Baggesen
  • Christian Hetland
  • Jacob Madsen Kvols
  • Mette Døssing
  • Emil Busk Jensen
  • Kjartan Hansen
  • Mette Klakstein
  • Oskar Salvatore
  • Clara Sophia Phillipson
  • Laura Kjær Jensen
  • Thorbjørn Hedegaard

Yderligere oplysninger hos kommunikationschef Morten Daugbjerg,
*tlf. 4213 4700 / presse@aarhusteater.dk

 

Oskar Salvatore
Oskar Salvatore bliver færdiguddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus i 2024.

Han medvirkede i Aarhus Teaters anmelderroste Force Majeure iscenesat af Anastasia Nørlund (2023). I april medvirker han i afgangsforestillingen ØDE LAGT eller Markise von O... - Faster, Pussycat! Kill! Kill! på Aarhus Teater.

Herudover har Oskar Salvatore medvirket i spillefilmen Højst besynderlige typer af Michael Wulff (2023), kortfilmen Menneskemøder af Jakob Korsholm Borum (2023) og et afsnit af Sygeplejeskolen (2022).

Oskar Salvatore

Foto Eyrún Björk

Download pressefoto
 

Clara Sophia Phillipson
Clara Phillipson er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2023.

Hun debuterede som professionel skuespiller som Bonnie i Bonnie & Clyde på Odense Teater i september 2023. Herefter spillede hun Fanny i Et Juleeventyr på Odense Teater.

I foråret 2024 medvirker hun i Momo (februar) og Papmachéreglen (maj 24) på Odense Teater.

Clara Phillipson

Foto Sebastian Alstrup

Download pressefoto
 

Laura Kjær Jensen
Laura Kjær Jensen er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2023.

Hun spillede rollen som Helena i afgangsforestillingen For en bedre verden af Roland Schimmelphennig.

Hun har desuden optrådt på Teater Momentum i rollen som Ragnhild i Praise The Land af William Lippert (scenetjeneste 2022).

Laura Kjær Jensen

Foto Figga Vive Andersen

Download pressefoto
 

Thorbjørn Hedegaard
Thorbjørn Hedegaard bliver færdiguddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2024.

Han medvirker aktuelt scenetjeneste i Betty Nansen Teatrets Marlowe-forestilling Edward II.

På skuespillerskolen har han blandt andet medvirket i Carolin Oredssons (ny huskunstner på Aarhus Teater fra 2024/25) afgangsforestilling To Live Would Be an Awfully Big Adventure i 2023. Til sommer dimmiterer han med afgangsforestillingen Røverne af Friedrich Schiller, iscenesat af Emil Rostrup.

Derudover har han i 2022 medvirket i kortfilmene Afskærmet af Albert Morel og Prinsesse Ingen Adgang af Joachim Morre.

Thorbjørn Hedegaard

Foto Søren Rønholt

Download pressefoto
 
 
 
 
Presse på Aarhus Teater
  Del 
  Del 
  Videresend 

PRESSE AARHUS TEATER
Teatergaden, 8000 Aarhus C
Omstilling: 8933 2300


Kommunikationschef Morten Daugbjerg
Tlf. 4213 4700 / presse@aarhusteater.dk
www.aarhusteater.dk

Afmeld