Forward icon

Nye skemaer fra STOPbasen pr. 1. januar 2023

Som et led i STOPbasens strategi med at monitorere både tobak og nikotin, har STOPbasen opdateret skemaerne. I de nye skemaer er der lagt vægt på monitorering af både tobaks- og nikotinprodukter.

De nye skemaer skal bruges på alle deltagere, der ​begynder i forløb pr. 1. januar 2023. Du kan finde de nye skemaer og vejledningen til at udfylde dem her.

I første omgang skal man ikke taste skemaerne ind men opbevare en papirudgave. I slutningen af januar 2023 opdaterer STOPbasen tastselv-miljøet, og herfra er det så muligt at taste skemaerne ind. 

Vi sender et nyhedsbrev, når det er muligt at taste de nye skemaer. 

Skemaerne er udarbejdet i tæt samarbejde med STOPbasens Brugergruppe, Rådgivende Gruppe, Forskergruppe og Styregruppe. Skemaerne er endvidere testet i Århus Kommune. Vi ønsker at takke alle, der har bidraget til processen.

Forløb, der har startdatoer 31.december 2022 og tidligere skal fortsat tastes ind i det gamle skemaer. 6 måneders opfølgningen vil også foregå på de gamle skemaer. Det er kun forløb fra 1. januar 2023, der vil have et nyt opfølgningsskema. 

De enhedsansvarlige har fået tilsendt skemaerne og vejledningen i mandags. 

________________________________________________________________________________

Ny temarapport fra STOPbasen om unge i stopforløb

STOPbasen har udgivet en temarapport: "Unge i stopforløb: rygning, snus og e-cigaretter".

Hanne Tønnesen, professor og leder af Clinical Health Promotion Centre udtaler i forbindelse med udgivelsen, at "det er meget opmuntrende, at effekten blandt de unge rygere er på linje med landsgennemsnittet. Vi kan også se, at interventionerne virker på snus og e-cigaretter".

Opdateringen af STOPbasens skemaer pr. 1. januar 2023 (som beskrevet ovenfor) vil i fremtiden give større mulighed for at se på snus og e-cigaretter mm. 

Du kan finde rapporten her, og du kan finde en oversigt over alle STOPbasens andre rapporter her.