Facebook icon Twitter icon Forward icon

Tågehjerne – svært ved at fokusere og tænke klart

Det er ikke ualmindeligt, at jeg har klienter, der fortæller at de føler deres hjerne er ”tåget”. ”Tåget hjerne”, eller ”Brain Fog” på engelske føles lidt som at have tømmermænd. Hjernen føles forgiftet og lettere omtåget, det kan være svært at koncentrere sig og stille skarpt. Nogen føler sig trætte i hovedet, selvom de har sovet godt, eller nedtrykte uden grund.

”Brain Fog” kan være komplekst og skyldes mange ting og omstændigheder fx dårlig kost, alkohol, giftstoffer, reaktioner på fødevarer, medicin, sygdomme, inflammation i hjernen, en dårlig tamflora, utæt tarm, hvor der trænger uønskede giftstoffer og molekyler ud i kroppen og op i hjernen. Mangel på søvn og kronisk stress kan også gøre os omtågede og mindre skarpe. Listen er lang og ofte handler det ikke kun om en ting.

En god kost, der er skånsom for maven, masser af grønt (rå, kogt og bagt), sunde fedtsyrer og lette proteiner. Samt tre gode måltider om dagen, hvor man spiser sig mæt uden at være overmæt, er et godt sted at starte.

Jeg oplever også, at reaktioner på fødevarer kan være en medvirkende årsag til tågehjerne, træthed, psykiske sygdomme, maveproblemer, ledsmerter, migræne og autoimmunesygdomme.

En af de fødevarer, der kan være en udfordring, er gluten. Vi kan have cøliaki, en allergisk reaktion på gluten. Men der kan være andre måder vi reagerer på gluten, der kan være svære at måle og diagnosticerer. Det kaldes ”Ikke-cøliaki glutenfølsomhed” (NCGS).

Den bedste måde at undersøge reaktioner på gluten, er udelukkelse i 4-6 uger. Bag dit eget brød i perioden, så du undgår forarbejdet, hvidt brød eller spis mindre brød og mere grønt, protein og sundt fedt i perioden.

Hvad siger forskningen? I en undersøgelse fra 2022 har man kigget på neurokognitive symptomer og tågehjerne forbundet med cøliaki (CD) og ikke-cøliaki glutenfølsomhed (NCGS).

1396 personer deltog (1143 med CD; 253 med NCGS). Størstedelen af deltagere oplevede koncentrationsbesvær, glemsomhed og tågehjerne ved indtag af gluten.

Du kan læse mere om undersøgelsen her:

Edwards George, Jessica B. et al. Gluten-induceret neurokognitiv svækkelse. Journal of Clinical Gastroenterology. Journal of Clinical Gastroenterology 2022.

Kursusdag om kost og udviklingsforstyrrelser

I samarbejde med Specialskolen Bramsnæsvig og Frede Braüner afholder jeg en kursusdag om kost og udviklingsforstyrrelser. Det er fredag den 9. maj fra kl. 9.00 til 16.00.

Leder af skolen, Pia Holm, fortæller om, hvordan de arbejder med kosten og deres resultater. Jeg fortæller om forskning og teori på området, og om hvorfor kosten er vigtig for metal sundhed. Frede Bräuner taler ind i, hvordan vi får udsatte unge i gang med uddannelse og job. Her er god kost også en meget vigtig brik.

Kursusdagen henvender sig til: pædagoger, lærer, andre relevante faggrupper, forældre og pårørende.

Læs mere om kursusdagen her:

Tilmeld dig via Billetto eller ved at sende en mail til info@karennorby.dk

Rabat, hvis din arbejdsplads sender flere medarbejdere på kursus:

  • 1 person kr.1650,-
  • 2 personer kr. 2450,-
  • 3 personer kr. 2850,-
  • 4 personer kr. 2950,-

Ønsker du en elektronisk faktura er det muligt.

Nem mad - Ovnbagt grønt og hummus.

Den anden aften tømte jeg grøntskuffen, blendede hummus og skar et godt stykke brød – og så var der aftensmad. Du kan bage andre grøntsager end rodfrugter fx rosenkål, porrer og løg, som jeg har gjort her. Vær obs. på at rosenkål, løg og porrer ikke skal have lige så lang tid i ovnen som rodfrugter. 

  • rodfrugter
  • rosenkål
  • porrer
  • rødløg
  • tørret oregano eller timian
  • olivenolie
  • salt og peber

Vask grøntsagerne. Skær dem ud i stave eller grove stykker og vend dem i olivenolie, oregano/timian, salt og peber. Bag dem ved 200 grader varmluft i 15-35 minutter. Start med rodfrugterne, der skal have længst tid.

Klassisk hummus Du kan købe en lækker økologisk hummus i dit supermarked eller blende en selv. Her kommer opskriften:

  • en dåse kikærter eller 240 g udblødte og kogte
  • 2 spsk. tahin eller peanutbutter
  • 2 fed hvidløg
  • saft fra en citron
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • salt og peber
  • ½-1 dl. kogt vand

Vandet hældes fra kikærterne, og de skylles grundigt. Kikærterne blendes med alle ingredienserne og kogt vand. Justér konsistensen med ekstra vand, og smag til.