Facebook icon Twitter icon Forward icon

Fødevarereaktioner kan give nedsat livskvalitet

Mange mennesker går rundt med diffuse symptomer og nedsat livskvalitet, fordi de spiser noget, som de ikke tåler. Symptomerne kan være hovedpine, migræne, ledsmerter, ødemer, maveproblemer, udslæt, nældefeber, træthed, tristhed, hyperaktivitet, koncentrationsbesvær, astma og slim i næse og svælg.

Ifølge Astma-Allergi forbundet har 1,5 millioner danskere en eller flere overfølsomhedssymptomer: 300.000 har astma, 750.000 voksne har høfeber og 20% af alle børn har børneeksem. Befolkningsundersøgelser i DK viser, at cirka 30 procent lider af overfølsomhedssymptomer.

Mange tror, at de kan gå til lægen en gang for alle og få en priktest eller blodprøve. Hvis prøven er negativ, er der ingen reaktioner på fødevarer. Men en negativ allergitest udelukker ikke fødevarereaktioner.

Der findes desværre forskellige allergiske immunreaktioner, og det kræver ofte flere test for at finde ind til problemet eller en udelukkelse af fødevarer og provokation.

Her er en oversigt over, hvordan vi kan reagere på fødevarer:

  1. Et antigen udløser et antistofrespons (IgE). Reaktionen kommer hurtigt. Små mængder udløser en reaktion. Ofte luftbårne allergener – kun en lille del er fødevarer. Ofte livslang.
  2. Et antigen udløser et antistofrespons (IgG). Forsinkede og uspecifikke symptomer. Ofte fødevarer, som giver reaktioner. Normalt ikke livslang.
  3. Fødevareintolerance kaldes det, når der er mangel på enzymer i tarmen fx laktase, der nedbryder mælkesukker (laktose). Der kan også være mangel på enzymet DAO, diaminoxidase, som nedbryder histamin.
  4. Cøliaki og non-cøliaki. Cøliaki er en autoimmunsygdom, der udløses af en unormal reaktion på proteinet gluten i kosten. Non-cøliaki glutensensitivitet ses hos personer, der har cøliaki-lignende symptomer, men de har ikke en immunologisk IgE-reaktion på gluten som ved cøliaki.
  5. Neuropeptider. Reaktioner fra centralnervesystemet, hvor morfinlignende peptider påvirker psyken. Gluten og mælkeprodukter er involveret.
  6. Ikke allergisk fødevareoverfølsomhed. Reaktioner, hvor et specifikt kemisk stof har en fysiologisk effekt fx salicylater, histamin og farvestoffer.
  7. Reaktioner på metaller fx nikkel. Nogen fødevarer indeholder nikkel.

Er du nysgerrig på noget af den forskning, der er inden for psyken og fødevarereaktioner, så tjek min hjemmeside her: Scrol ned på siden og find ”Fødevarereaktioner”.

Foredrag om ”Mad til hjernen”.

Mandag den 25. november holder jeg foredraget ”Mad til hjernen” her på vores gård på Stevns. Det er fra kl. 19.00 til 21.00.

Til foredraget får du viden om, hvordan kosten påvirker hjernen. Du præstenteres for forskning, konkrete succeshistorier og trin for trin-modelen. Modellen giver mulighed for at starte der, hvor du er med din kost. Vi dykker også ned i fødevarereaktioner og psyken.

Du kan booke og betale din billet her. Der er plads til 30 personer og halvdelen af pladserne er solgt. Prisen er kr. 100,- pr. billet.

Adressen til vores gård er: Nørbys Grøntsager, Esagervej 8, 4672 Klippinge.

Kostvejledning med fokus på fødevarereaktioner

Går du rundt med diffuse symptomer og nedsat livskvalitet? Måske er det, fordi du spiser noget, som du ikke tåler. Overvej et forløb på tre gange gennem ½ år, hvor jeg hjælper og vejleder dig.

Jeg formidler også en antigentest fra Nordic Clinic på 100 eller 184 fødevarer. Men det er også muligt at arbejde med fødevarereaktioner gennem udelukkelse og provokation.

Læs mere om Nordics test her:

Book og læs mere om kostvejledning her:

Hokkaidosuppe med smag 4-6 personer

Det er snart Halloween, derfor får I opskriften på en dejlig græskarsuppe i dette nyhedsbrev. Suppen smager af noget uden af være for stærk.

  • 1 hokkaidogræskar, cirka 600 g
  • 2 løg, grofthakket
  • 4 fed hvidløg, grofthakket
  • 2 gulerødder, i store tern, 150-200 g
  • 350 gram sødkartofler i tern
  • ½ rød chili, grofthakket
  • 1 spsk stødt spidskommen
  • 1 spsk stødt koriander
  • 1 l bouillon, Herbamare eller Morga
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2-3 spsk olivenolie
  • ½-1 citron, saft
  • salt og peber

Topping: Æblestykker, persille, ristede græskarkerner og kyllingestykker eller kikærter.

Vask hokkaidogræskarret, skær det midt over, og skrab kerner og det løse "indmad" ud med en ske. Behold skrællen på. Skær det i grove tern og sauter stykkerne i olie sammen med grøntsager, løg, sødkartofler, chili, spidskommen og koriander.

Tilsæt 1 liter bouillon, og lad suppen koge 20 til 25 minutter. Blend suppen og tilsæt kokosmælk og kog suppen op igen. Smag til med citronsaft, salt og peber. Servér suppen med topping.