Min kollega og mentor Mia Damhus har sammen med psykolog Anne Foder et tværfagligt samarbejde, hvor de søger at finde forskellige veje til at hjælpe mennesker med autisme bedst muligt.
De oplever at mange har problemer med fordøjelsen, og her kan kosten gøre en fordel. De møder også voksne, hvor kroppen er slidt og spisning er problematisk. Mundmotorik, synkning og tygningen kan være en udfordringen. Det kan være svært at få det bedre, hvis kroppen mangler basale næringsstoffer.
Når man har autisme måske sammen med andre fysiske og psykiske udfordringer, kan det være meget svært at arbejde med kosten og implementerer helt enkelte ting.
Mia og Anne taler i en Podcast om, hvad der bedst kan betale sig at ændre. Hvad kan være første trin. Hvad er relevant, og hvad er muligt. En af de ting de nævner er tallerkenmodellen.
Tallerkenmodellen er et godt visuelt redskab til at begynde at ændre små ting i kosten og få flere forskellige næringsstoffer. Hvis du gerne vil gøre brug af tallerkenmodellen, så print den ud og hæng den på dit køleskab.
Tag udgangspunkt i den mad, som du spiser i gode perioder, hvor kosten er okay. Fx havregrød med smørklat. Tilføj et æble og nogle nødder. Det giver flere næringsstoffer.
Andre eksempler:
- Yoghurt med mysli: tilsæt flere nødder og en banan i tern.
- Spejlæg og rugbrød: tilsæt fx ½ squash, tomater eller hakket spidskål
- Rugbrød med pålæg: tilføj ½ agurk, 1 gulerod eller 1 avocado
- Spaghetti med kødsauce: Tilsæt ekstra grønt til retten fx gulerødder, selleri og porrer.
Du kan finde tallerkenmodellen og læse mere om den her:
Mia Damhus har samlet en række lydfiler, som måske lige er det, du har brug for til dine egne helbredsproblemer. Du finder dem på Spotify og Apple podcast under titlerne ”Forstå din krop og Mød specialisterne”.