Fredagsslik-traditionen startede som “Lördagsgodis” i Sverige i 1950’erne på baggrund af anbefalinger om at begrænse slik til én dag om ugen af hensyn til tandsundheden.
Vi overtog idéen, men flyttede den til fredag, hvor den blev forstærket af tv-programmer som Disney Sjov. Det skabte et fast hyggeritual for familier efter en lang uge.
Flere af mine klienter – især de yngre – vil gerne holde fast i traditionen. Derfor har jeg udarbejdet en liste med idéer til sundere fredagsguf. Den får du her:
- Lidt mørk chokolade
- Dadelkugler
- Tyk smoothie, der minder om sorbetis
- Frugtsalat med hakket mørk chokolade og hasselnødder
- Frugt dyppet i smeltet mørk chokolade
- Bananpandekager eller sunde vafler med havregryn
- Sunde kager
- Bagte æbler eller æblemos toppet med hakkede nødder
- Popcorn poppet i kokosolie
- Peanutnødder eller andre saltede nødder
- RawBite-bar
- Ren lakrids
- Riskager med mørk chokolade
