Inflammation er involveret i næsten alle sygdomme, også de psykiske sygdomme. Det kan være med til at påvirke vores humør, adfærd og hjernen generelt.
Akut og kronisk inflammation
Inflammation er kroppens naturlige reaktion, når vi kommer til skade eller får en infektion. Den akutte inflammation er god. Den hjælper os med at hele og bekæmpe infektioner.
Det er immunsystemet med forskellige forsvarsstoffer, der bekæmper bakterier og virus eller lapper det beskadigede væv sammen. Efter endt arbejde falder immunforsvaret til ro igen.
Men når inflammation bliver kronisk, skaber det problemer. Immunsystemet er på arbejde konstant, og det slider på krop og hjerne.
Nyere forskning viser desværre, at der er fundet kronisk inflammation i en lang række psykiske og neurologiske lidelser som depression, ADHD, autisme og Alzheimers. (1-4)
Den gode nyhed er, at man kan dæmpe inflammation gennem kosten. Mindre sukker, forarbejdet mad, hvidt brød og dårlige fedtsyrer er et godt sted at starte.
- Skaper et al. An inflammation-centric view of neurological disease Front. Cell Neurosci. 2018
- Darwish et al. Serum Serum Interleukin-6 Level in Children With ADHD. J Child Neurol. 2019
- Hayden KM et al. The association between an inflammatory diet and global cognitive function and incident dementia in older women. Alzheimers Dement. 2017.
- Linnea Hedlund. Mulig sammenhæng mellem kost of depression. Ugeskrift for læger 2017
