Kortlægning af Danmarks next gens og anbefalinger for god ejerledelse

Ingen billeder? Web-version

 

Kære læser, 

Velkommen tilbage fra sommerferie.

Vi har ladet batterierne grundigt op, og er klar til at tage hul på efteråret.

Det kommer til at stå i NextGens tegn: I løbet af det tidlige efterår lancerer vi nemlig en spritny sæson af vores podcast, og så lyder startskuddet også til en ny runde aktiviteter for next gens. Vi har med garanti et tilbud, der passer lige netop dig (hvis du er next gen) eller en next gen, du kender. Du kan få det fulde overblik på vores hjemmeside, via LinkedIn eller ved at besvare denne mail.

Og lad os så komme i gang. 

God fornøjelse med dagens brev. Og som altid: Tak fordi du læser med!

Ellen M. Korsager & Christian Hanneborg
Center for Ejerledede Virksomheder

Danmarks next gens

Lige inden sommerferien færdiggjorde professor og akademisk leder af CEV, Kasper Meisner Nielsen, en detaljeret kortlægningsrapport om Danmarks next gens. Den første af sin slags herhjemme. Hvis du er det mindste interesseret i, hvem de næste iværksættere, virksomhedsledere og -ejere, og bestyrelsesmedlemmer er, så finder du med stor sandsynlighed svaret blandt Danmarks next gens.  

Læs med via knappen herunder:

NEXTGEN KORTLÆGNING

Anbefalinger for God Ejerledelse 1 & 2

Vi har udviklet 12 anbefalinger, der giver dig gode råd til at håndtere til de unikke udfordringer, ejerledere står over for. Anbefalingerne ligger på www.ejerlederen.dk, ​​​​men vi udgiver dem også løbende her i brevet.

Her får du 2 af dem:

1. Driv virksomheden, så den skaber værdi for ejer(ne)
Afklar dine interesser som ejer af virksomheden, og hvilken indflydelse, du gerne vil have på virksomhedens drift og værdiskabelse. Hvis I er flere ejere, er det vigtigt indbyrdes at afklare ønsker og interesser. Lav en ejeraftale, og hold den opdateret. Tjek årligt, om driften af virksomheden lever op til den ønskede værdiskabelse.

2. Planlæg virksomhedens fremtid
Overvej løbende din virksomheds fremtid. Skal virksomheden videreføres i familien? 
​​Skal den på sigt have andre eller flere ejere? Hvad er din tidshorisont som ejer? Drøft dine planer og ønsker med familie og andre. Skriv planerne ned, og genbesøg dem en gang om året.

Du finder resten af anbefalingerne HER

På gensyn

Det var alt for denne gang. 

Vi hører som altid gerne feedback fra dig. Skriv her.

De bedste hilsner
Ellen og Christian fra Center for Ejerledede Virksomheder

Hvis du kan lide vores nyhedsbrev, må du meget gerne dele det med med dine venner og kolleger, så de kan blive lige så velbevandrede i ejerledelse, som du er. Videresend blot denne mail. Så bliver vi glade. 

Velkommen til det gode selskab!

Har du fået denne mail tilsendt af en ven? Hvis du er nået helt herned, må det være noget for dig. Du kan skrive dig op lige her. Vi udkommer ca. 1 gang om måneden. Det er gratis og vi lover at holde niveauet og humøret højt.

FacebookLinkedIn
 

Center for Ejerledede Virksomheder / Center for Owner-Managed Businesses
Institut for Regnskab / Department of Accounting
Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Opdater indstillinger  |  Afmeld