|
|
Tips til en sund og budgetvenlig kost
Den økonomiske krise de senere år har medført, at mange danskere har et mindre rådighedsbeløb end tidligere. Samtidig er priserne på fødevarer også steget, derfor kan det være dyrere at leve sundt og godt. I dette nyhedsbreve vil jeg komme med idéer til en mere budgetvenlig kost.
Tips til en sund og budgetvenlig kost:
-
Vælg sæsonens råvarer: Frugt og grønt, der er i sæson, er ofte billigere og rigere på vitaminer.
-
Spis mere planterigt: Inkluder flere grøntsager, bælgfrugter (som bønner og linser) og fuldkorn, som fylder og mætter og er billigere end kød.
-
Skær ned på kød: Tilsæt bælgfrugter samt masser af grove grøntsager og løg til din kødsauce, gryde- eller wokret.
-
Planlæg: Lav en madplan og en indkøbsliste for at undgå impulskøb. Og brug det mad som du allerede har i skabe, skuffer og i din fryser. Køb kun ind 1-2 gange om ugen.
-
Begræns forarbejdede fødevarer: Forarbejdede fødevarer er ofte dyrere og mindre næringsrige end hele fødevarer.
-
Lav mad derhjemme: Madlavning hjemme er billigere og giver overblik over ingredienserne.
-
Brug resterne: Vær kreativ med rester fra måltiderne og brug dem til frokost eller i supper eller frys dem ned.
-
Køb ved madspildshylder: Hold øje med hylder med varer, der nærmer sig udløbsdatoen, da de ofte sælges billigere.
-
Begræns vin og sødesager: Køb mindre slik, vin, øl, juice, saft og sodavand. Drik mere vand. Spis et stykke frugt og lidt nødder, når du har lyst til sødt.
|
|
|
Mad til hjernen – foredrag om kostens betydning for mental sundhed
Mandag den 10. november kl. 19.00-21.00 holder jeg foredrag på Stevns: Nørbys Grøntsager, Esagervej 8, 4672 Klippinge.
Psykisk sygdom er i dag Danmarks største folkesygdom. Flere danskere lever med psykiske lidelser end med kræft, diabetes eller hjertekarsygdomme og antallet er stigende. Hver tredje dansker vil på et tidspunkt i livet få en psykisk sygdom, og hvert år oplever over 700.000 voksne symptomer på psykisk mistrivsel.
Det vi spiser, og den måde vi lever på, påvirker vores mentale velbefindende.
Til dette foredrag får du viden om, hvordan kosten påvirker hjernen og psyken, og hvordan du kan bruge maden aktivt som redskab til bedre mental trivsel.
Du bliver præsenteret for:
-
Forskning i kost og psykisk sundhed
-
Viden om inflammation, fordøjelsen og næringsstoffer i relation til hjernesundhed
-
En trin-for-trin-model, der gør det muligt at starte der, hvor du er
Foredraget tager udgangspunkt i bogen Mad til hjernen – trin for trin.
Læge Pia Norup skriver om bogen: ”Denne bog er både vigtig og et fantastisk redskab til at komme i gang med at spise bedre for din hjerne. Der er virkelig meget at hente i kosten, og man kan faktisk få det bedre.”
Foredraget er relevant for:
-
Dig, der er nysgerrig på sammenhængen mellem mad og mental trivsel
-
Fagpersoner, der arbejder med mennesker med psykiske udfordringer
-
Alle, der selv oplever mentale ubalancer og ønsker nye værktøjer
Tilmeld dig via Billetto her:
Der er maks. plads til 30 personer i mit kursuslokale, så vent ikke til sidste øjeblik med at booke.
|
|
|
Løgsuppe med hvidløgsbrød
|
 |
| |
4 personer
Løgsuppe er et eksempel på en billig ret, der ikke er tidskrævende eller svær at tilberede. Og så smager den godt. Her kommer opskriften:
-
5 mellemstore løg, skåret i halve ringe
-
2 skalotteløg, skåret i ringe (cirka 600 g løg i alt)
-
1 rød peberfrugt, skåret i strimler
-
2 fed hvidløg
-
2 spsk olivenolie
-
1½ l bouillon, Herbamare eller Morga
-
2 tsk timian, frisk eller tørret
-
salt og peber
Topping: Finthakket persille og ristede kikærter, kogte eller fra dåse.
Hvidløgsbrød: Groft brød, olivenolie og hvidløg
Varm olien i en gryde, og kom løgringe og peberfrugt i. Lad dem dampe uden at brune, til de er klare. Tilsæt væsken og timian. Lad suppen koge under låg i 20 minutter, og smag til med salt og peber.
Smør groft brød med olivenolie og top med hakket hvidløg. Bag brødet i ovnen i 8-15 minutter ved 200 grader varmluft, til de er gyldne.
Hak persillen fint, og rist kikærterne på en pande sammen med 2 tsk tørret timian og lidt salt. Anret toppingen i små skåle.
Hakket grønkål eller palmekål kan også bruges til topping.
|
|
|
|
|