Den 8. maj er jeg oplægsholder på kursusdagen om kost og psyke på Bramsnæsvig – måske er du nysgerrig på, hvorfor jeg arbejder med netop dette felt?
Min interesse begyndte, da mine egne børn var små. Jeg oplevede tydeligt, hvordan deres humør og adfærd blev påvirket af en for sød og forarbejdet kost og for lange pauser mellem måltider.
Det vakte min nysgerrighed og blev starten på min faglige rejse. Jeg skrev min hovedopgave om kost og ADHD og blev overrasket over, hvor omfattende forskningen på området er.
Siden har jeg holdt foredrag, undervist, rådgivet og skrevet bøger – og endda bidraget med min viden på Christiansborg.
Gennem årene har jeg erfaret, at forandringer i kost skal tilpasses det enkelte menneske. Derfor har jeg udviklet min “trin for trin”-model, som gør det mere overskueligt at arbejde med kost – også for psykisk sårbare.
Jeg glæder mig til at dele både viden, forskning og erfaringer på kursusdagen.
Vil du med? Der er 6 pladser tilbage.
Tilmelding til: info@karennorby.dk
Pris:
- 1 person: 1650 kr.
- 2 personer: 2450 kr.
- 3 personer: 2850 kr.
- 4 personer: 2950 kr
