Facebook icon Twitter icon Forward icon

Hvidkål i fokus: Tre nemme og sunde hverdagsretter

Hvidkål er en klassisk dansk vintergrøntsag, der har været fast inventar i køkkenet i generationer. Den er billig, robust og kan holde sig længe i køleskabet – og så rækker ét enkelt hoved ofte til adskillige måltider.

Hvidkål mætter godt og er fyldt med fibre og næring, som vores tarmbakterier nyder godt af.

I denne uge har jeg tilberedt tre dejlige retter med hvidkål, som du får her i nyhedsbrevet. Men der er selvfølgelig mange flere måder at bruge hvidkål på. Prøv fx:

  • Stuvet hvidkål
  • Cremede eller krydrede supper
  • Fintskåret i salater
  • Kåldolmer
  • Lynstegt på pande eller i wok
  • Fermenteret som sauerkraut eller surkål

Tre retter med hvidkål – værsgo:

(Flere af retterne er tilberedet med inspiration fra Valdemarsro)

Lynstegt hvidkål med karry og gulerødder (4 personer)

  • 2 tsk mediumstærk eller stærk karry
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 3 gulerødder, groftrevet (ca. 250 g)
  • ½ hvidkål, fintsnittet (ca. 700 g)
  • 2 løg, finthakkede
  • 2 fed hvidløg, finthakkede
  • Olivenolie til stegning
  • Salt og peber

Til servering: 1 dl persille, finthakket og 50 g saltede peanuts, grofthakkede

Rist alle grøntsager og krydderier i olie på en pande. Sauter ved middelvarme under omrøring, til det bliver blødt og lækkert. Server med peanuts og persille.

Hvidkålssuppe med kartofler og gulerødder (4 personer)

  • 2 løg, finthakkede (200–250 g)
  • 4 fed hvidløg, finthakkede
  • 400 g kartofler, skåret i små tern
  • 500 g hvidkål, fintsnittet
  • 2 gulerødder, i tynde skiver (ca. 200 g)
  • 1 tsk fennikelfrø
  • 1 liter grøntsagsbouillon (fx Morga eller Herbamare)
  • 1 dl piskefløde eller havrefløde
  • 1 spsk sojasovs
  • 1 spsk olivenolie
  • Salt og peber

Topping: 1 æble, i små tern, 50 g valnødder, grofthakkede, 1 dl persille, hakket

Sauter løg, hvidløg i en gryde med olie, til løgene er bløde. Tilsæt kartofler, hvidkål og gulerødder, samt fennikelfrø og grøntsagsbouillon.

Kog op, læg låg på og lad suppen simre til kartoflerne er møre. Smag til med soja, fløde, salt og peber. Server suppen med topping.

Coleslaw med persille og spidskommen (4-6 persomer)

  • 500 g hvidkål
  • 200 g gulerødder

Dressing:

  • 2 dl økologisk mayonnaise
  • Skal af 1 usprøjtet citron
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 tsk dijonsennep
  • 1 spsk honning, smeltet
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • Salt og peber

Pynt: Grofthakkede hasselnødder, fint hakket grønt: fx palmekål, grønkål eller persille

Snit kålen i meget tynde strimler med en kniv eller brug en foodprocessor. Gulerødderne rives groft på et råkostjern eller i en foodprocessor.

Bland alle ingredienserne til dressingen sammen. Vend kål, gulerødder og dressing sammen. Pynt med nødder og grønt.

Tips: 1 dl mayonnaise kan erstattes med græsk yoghurt eller vegansk yoghurt, naturel

Spar 1.000 kr.: Early Bird på ADHD-sundhedsvejleder-uddannelsen

Hvert år i september starter et nyt hold på min ADHD-sundhedsvejleder-uddannelse. Frem til nytår kan du sikre dig en plads til en særlig Early Bird-pris.

Uddannelsen er for dig, der ønsker faglig viden og konkrete redskaber til at arbejde sundhedsorienteret med ADHD – både hos andre og i din egen hverdag.

På uddannelsen får du bl.a.:

  • Dybtgående viden om, hvordan kost påvirker hjerne, nervesystem, psyke og fordøjelse
  • Indblik i den nyeste forskning på området
  • Materialer, redskaber og praksisnær viden, du kan bruge professionelt, til dine klienter eller i din familie
  • Et stærkt fagligt fællesskab med sparring, støtte og inspiration
  • Redskaber, der ikke kun kan anvendes på andre, men også styrker din egen sundhed og trivsel

Læs mere om uddannelsen her:

Der er kun 4 pladser til Early Bird-prisen – først til mølle.

Early Bird-pris: 20.950 kr. (du sparer 1.000 kr.)

Normalpris: 21.950 kr. eller 23.950 kr. afhængigt af betalingsform

Early Bird-tilbuddet gælder ved tilmelding fra 1. oktober til og med 31. december 2025. Herefter gælder normalpriserne.

👉 Vil du sikre dig en af Early Bird-pladserne? Send en mail til Karen Nørby på info@karennorby.dk.