Facebook icon Twitter icon Forward icon

Neurofysiologien bag ADHD – giver forståelse og redskaber til handling

På ADHD-sundhedsvejleder-uddannelsen har jeg Pernille Thomsen til at undervise. Hun er Fysioterapeut, ekstern lektor, master i sundhedspædagogik og forfatter til bogen ” Du skal huske at fodre din søhest”. Pernille fortæller om neurofysiologien bag ADHD, og hvordan hun gennem øvelser arbejder med børn og unge med overbelastede nervesystemer, angst og diagnoser som ADHD og autisme.

Neurofysiologien bag ADHD er spændende og meget relevant når man arbejder med børn, unge og voksne med ADHD. Det giver indsigt, forståelse og redskaber til handling.

Det er vigtigt at pointerer, at ADHD som udgangspunkt er medfødt og arvelig. Det handler ikke om uopdragne børn, men en medfødt anderledeshed i hjernen, der gør at børnene og de unge reagerer og handler som de gør.

Neurofysiologien bag ADHD

Når man har en ADHD-diagnose er man ofte udfordret med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. De områder i hjernen, der er udfordret er striatum, dannelse og transporten af dopamin samt påvirkning af frontallapperne, amydala og hippocampus.

  • Striatum kontrollerer motorikken og adfærd - ”Tænk før du taler”. Den har brug for dopamin for at fungere optimalt.
  • Dopmapin er en neurotransmitter, der påvirker striatum, så der er kontrol over handling og følelser. I ADHD-hjernen kan der være udfordringer med dannelse, optagelse og transport af dopamin.
  • Frontallapperne. Her er ”direktøren”, der styre tidsoptimering, planlægning og struktur også kaldet de eksekutive funktioner. Børn og unge med ADHD har ofte en forsinket modning af frontallapperne.
  • Amydala og hippocampus er en del af vores stressrespons. Er der ro på eller udskilles der stresshormoner som adrenalin og kortisol? Et overbelastet og stresset nervesystem påvirker indlæring og følelsesmæssig regulering negativt samt frontallapperne.

Hvad kan der gøres?

Gennem sit virke som fysioterapeut bruger Pernille aktivitet, berøring, vejtrækning, struktur og undervisning af både forældre og børn. Fysik aktivitet giver en bedre blodgennemstrømning i hjernen og påvirker dannelse af nye nerveceller. Berøring, vejtrækning og struktur kan skabe ro og mindske stress. Undervisningen kan give børnene og deres nærmeste en forståelse for de udforinger og styrker man besidder med en ”ADHD-hjerne”.

Gennem kosten kan man også påvirke dannelse af dopamin samt nervecellers sundhed. Protein er vigtig for dannelse af dopamin, Vitamin og mineraler fra kosten er vigtig for at omdanne proteiner til dopamin. Sunde fedtsyrer er vigtig for isolering af nerveceller. En smidig og sund nervecellemembran kan bedre modtage og sende beskeder. Hurtige kulhydrater som hvidt brød, slik, sodavand og energidrik påvirker vores stresshormoner og er med til at skabe et overbelastet nervesystem.

Koblingen mellem fordøjelsen og hjernen, inflammation, intolerancer, tilsætningsstoffer og industrikemikalier er andre områder, der påvirker hjernen, og som der dykkes ned i på uddannelsen.

ADHD-Sundhedsvejleder-Uddannelsen

Ønsker du at uddanne dig yderligere og få meget mere viden om kost, motion, søvn og udviklingsforstyrrelser? 

Læs her hvad ergoterapeut Marie Louise skriver om uddannelsen og de eksterne undervisere:

ADHD-Sundhedsvejleder-Uddannelsen er en spændende og lærerig uddannelse. Udover kostens betydning for sundhed og trivsel, hos børn og unge med ADHD, lærer man også om emner som søvn, bevægelse og stress.

Undervisningen kobler teori til praksis på en god måde. Karen er god til at inddrage mange eksempler fra sin egen praksis. Hun har en stor viden og mange års erfaring i at vejlede klienter, skoler og institutioner i forhold til kostens indflydelse på mennesker med ADHD og autismespektrum forstyrrelser. På flere af modulerne bliver man undervist af dygtige og kompetente undervisere udefra som bidrager til, at uddannelsen bliver varieret og spændende.

Med denne uddannelse bliver du godt klædt på til at forstå baggrunden for kostens betydning, og bringe denne viden i spil i din egen praksis eller privat.

Marie-Louise Platz Becker, Ergoterapeut og sundhedsrådgiver hos Børnespecialisterne

Hvad siger tidligere deltagere? Læs her:

Ristede grøntsager, dilddip og frikadeller

Vi rister ofte sommergrøntsager på panden. Det kan være forårsløg, nye gulerødder, asparges, blomkål, spidskål, squash og små tomater. Grøntsagerne serverer vi sammen med frikadeller, kylling, fisk eller falafler samt en dilddip. Opskriften med kyllingefrikadeller kommer her:

  • 450 gram hakket kyllingekød
  • 2 forårsløg med top, fint hakket – kan erstattes med 1 stort finthakket løg
  • 1 æg
  • 1 dl havregryn, fine evt. glutenfri
  • salt og peber

Tilbehør sommer: Tomater, asparges, nye gulerødder, squash, spidskål, blomkål eller forårsløg

Kom kødet i en skål og tilsæt æg, hakket løg, havregryn og salt og peber, rør farsen godt sammen og form til små frikadeller. Steg dem på panden i olie til de er brune og gennemstegte. De kan også brunes kort på panden og kommes i ovnen i 15-20 minutter ved 200 grader varmluft.

Rist de valgte grøntsager i olivenolie.

Dilddip: 

  • 1 dl dild, finthakket
  • 2 spsk citronsaft
  • 4 spsk økologisk mayonnaise
  • 4 spsk sojayoghurt eller yoghurt, naturel
  • salt og peber

Servér frikadeller med stegte grøntsager og dilddip.