I 2006 skrev jeg på en hovedopgave om kost og ADHD. Her blev jeg overrasket over, hvor meget der bliver forsket i kost og ADHD samt kost og vores mentale helbred. Sidenhen er der kun kommet mere til.
Forskning viser en klar sammenhæng mellem kost og psyke, hvor sund kost kan spille en positiv rolle i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser, mens usund kost kan forværre tilstanden.
ISNPR (International Society for Nutritional Psychiatry) er en sammenslutning af akademikere fra hele verden, som arbejder med ernæring. De skriver om kost som en vigtig behandling inden for psykiatrien:
”Der er overbevisende evidens for, at ernæring er en afgørende faktor i den høje forekomst af psykiske lidelser, og at diæt er lige så vigtig for psykiatrien som den er for kardiologi, endokrinologi og gastroenterologi. Der er stadig stigende beviser for sammenhængen mellem diætkvalitet og mental sundhed. Vi går ind for anerkendelse af kost og ernæring som en vigtig behandling for mental sundhed.” (1)
Danske læger, med speciale i neuropsykiatri, har undersøgt forskning i kost og depression og skriver i deres konklusion:
”Kostens betydning for depression skal tages alvorligt, også ved stillingtagen til forebyggelses- og behandlingsstrategier i den kliniske hverdag.” (2)
På min hjemmeside har jeg samlet et lille udpluk af forskning i kost og psyke:
Forskning i kost og ADHD finder du her:
Forskning i kost og psyke finder du her:
1. International Society for Nutritional Psychiatry Research. Nutritional medicine as mainstream in psychiatry. Lancet Psychiatry 2015.
2. Linnea Hedlund og Poul Videbech. Mulig sammenhæng mellem kost og depression. Ugeskrift for læger 2017.
