Facebook icon Twitter icon Forward icon

Invester i en kostvejledning i 2024

Mange mennesker reflekterer over livet når roen sænker sig i julen eller alene på en lang gåtur i skoven. Hvordan bliver 2024? Er der noget, der skal være anderledes? Hvad har jeg af drømme og ønsker?

Måske er det nye år her hvor du får rettet op på dine små eller store ubalancer gennem blandt andet kosten?

Læge Pia Norup skriver følgende: ”Husk, at sygdom og sundhed ikke er to adskilte kasser. Vi mennesker befinder os på en linje mellem sygdom og sundhed, og alle vores valg bringer os i den ene eller anden retning. Målet er, at du, selv om du på papiret har en kronisk sygdom eller er ved at udvikle den, kan bevæge dig ned ad linjen til det sunde område og leve, som om du var rask”.

Mange mennesker skal desværre helt i knæ, med lav energi, mange ubalancer og flere diagnoser, før de gør noget med deres kost. Men der er ingen grund til at vente på så dårlig en livskvalitet - og kosten kan gøre en forskel.

En kostvejledning 1:1 er en individuel vejledning, hvor jeg spørger grundigt ind til dine problemer og vejleder dig bedst muligt. Målet er at få rettet op på dine små eller store ubalancer gennem kosten og eventuelle kosttilskud.

Læs mere om mine forskellige pakker her:

GATEAU MARCEL – LÆKKER DESSERTKAGE

Mangler du idéer til en sundere dessert nytårsaften? Prøv en Gateau Marcel. Den er ikke svær at tilberede, men læs gerne opskriften igennem først.

  • 200 g finthakket mørk chokolade, cirka 70%, gerne appelsinchokolade
  • 200 g smørbar (plantebaseret smør), kokosolie eller smør
  • 100 g Sukrin Gold eller kokospalmesukker
  • 6 æggehvider
  • 6 æggeblommer
  • lidt salt
  • 10 dråber appelsinolie, alternativt fintrevet skal fra 1 økologisk appelsin
  • friske hindbær og blåbær til pynt

Skær fedtstoffet i mindre stykker, og smelt det i en kasserolle ved helt lav varme sammen med chokoladen.

Pisk æggehviderne med 2/3 af Sukrinen, til de er helt stive (65 gram). Pisk æggeblommerne med resten af Sukrinen og en smule salt (35 gram). Vend forsigtigt æggeblommer og chokoladeblandingen i hviderne. Rør det sammen, så du har en ensartet masse, og dryp appelsindråber/appelsinskal heri.

Smør en springform på 20-25 cm med smørbar, smør eller kokosolie. Hæld lidt over halvdelen af dejen i springformen. Opvarm ovnen til 180 grader varmluft, og bag kagen i 20-30 minutter, til den er akkurat gennembagt. Start med 20 minutter, og tjek den løbende derefter med en lille gaffel.

Lad kagen køle af (den falder meget sammen), og fordel resten af dejen oven på kagen. Stil kagen på køl i mindst fire timer, og lad den sætte sig. Pynt med de friske bær inden servering.

Chokoladebrud - nem konfekt

Chokoladebrud er nemt at tilberede, smager godt og kan varieres med andre nødder. Her kommer opskriften:

  • 50 g kokosflager, køb gerne de ristede
  • 50 g mandler
  • 50 g pistacienødder
  • 25 g tørrede tranebær, gerne tørret med æblekoncentrat
  • 200 g mørk chokolade, cirka 70%
  • 2 spsk kokosolie

Smelt chokoladen over vandbad. Hak mandler og pistacienødder groft og bland dem med kokosflager, mandler, pistacienødder og tranebær i et fad på cirka 13 x 22 cm beklædt med film.

Når chokoladen er smeltet, røres kokosolien i, og blandingen fordeles over nøddeblandingen. Lad chokoladebruddet køle ned i køleskabet, og bræk/skær den herefter i passende stykker.

Stykkerne kan opbevares i køleskab eller fryseren.

Glædelig jul og godt nytår til jer alle

Jeg ser frem til at skrive nyhedsbreve i 2024 og møde flere af jer til foredrag og kurser.

Kærlig hilsen fra

Karen Nørby