|
Hvad er dine udfordringer og ønsker?
Siden 2018 har jeg tilbudt ADHD-sundhedsvejleder-uddannelsen. Deltagerne har været en bred skare af pædagoger, lærere, køkkenledere, socialrådgivere, terapeuter, behandlere samt kostvejledere og andre med en ernæringsfaglig baggrund. Der er også forældre til børn med psykiske diagnoser og voksne med diagnoser.
De opsøger uddannelsen af forskellige årsager:
-
Nogen har været på den samme arbejdsplads gennem en årrække og savner udfordringer, udvikling og mere uddannelse.
-
Andre mangler viden om kost og hjernen. De har en ernæringsfaglig baggrund, men ønsker specifik viden om udviklingsforstyrrelser, hjernen og kost, så de kan give en bedre vejledning.
-
Det kan også være et ønske om at skrifte spor eller udvikle en institution i en sundere retningen.
-
Måske er du usikker på, hvad der sundt og godt for mennesker med udviklingsforstyrrelser. Der findes et hav af kostretningen. Hvad er op og ned?
-
Du ønsker faglighed til at udarbejde kostplaner, opskrifter og en ny måltidspolitik på din arbejdsplads.
-
Det kan også være, at du mangler idéer og redskaber til at arbejde med kosten.
-
På uddannelsen er der rig mulighed for at sparre med andre, der arbejder med det samme som dig eller sidder med de samme udfordringer.
-
Måske kommer du at private årsager. Du har udfordringer med dine børn omkring kosten, eller du ønsker at optimere jeres kost og få en grundforståelse for, hvorfor det er så vigtigt.
-
Det kan være, at du selv har en udviklingsforstyrrelse eller du mangler energi, har tåge hjerne, uro og ofte er syg. Jeg oplever, at de fleste af deltagerne ændre små og større elementer i deres kost og får det bedre.
|
|
Hvad siger tidligere deltagere?
Birgit, der arbejder på Autismecenteret Nord-bo, skriver følgende:
”Jeg har deltaget i ADHD-sundhedsvejleder uddannelsen hos Karen med opstart i september 2023. Gennem uddannelsen har Karen videreformidlet sin store viden om hjernen, kroppen og hvordan det hele hænger sammen. Denne viden glæder jeg mig til, at gøre brug af i mit daglige arbejde i køkkenet på Autismecenteret Nord-bo, med det øvrige personale samt til kostvejledning med borgerne, som ønsker at forbedre deres livsstil. Jeg giver mine bedste anbefalinger til Karen og hendes grundige uddannelse”. Birgitte Koldkjær, Ernæringsassistent
Læs flere referencer her:
|
|
Tilmelding
Er du en af dem, der ønsker du at uddanne dig yderligere og få meget mere viden om kost, hjernen og fordøjelsen mm.? Hold 6 på ADHD-sundhedsvejleder-uddannelsen starter op 13. september.
Læs mere og tilmeld dig her:
Der er nu 5 tilmeldte, og der er plads til 10 personer. Tilmeld dig inden 1. juni og få en gratis og grundig kostvejledning til en værdi af kr. 1800,-
Læs mere om min kostvejledning her:
|
|
Lækre madder
Der er begyndt at komme nye danske kartofler, og hvad er bedre end en kartoffelmad? Lad os kigge lidt på madder.
Mange danskere spiser brød med pålæg til frokost. Det giver kroppen stivelse og protein, men ingen grøntsager og sunde fedtstoffer. Her under kommer nogle idéer til pålæg, der giver flere næringsstoffer og grøntsager.
Ud over smørrebrødet anbefaler jeg også, at du spiser noget ekstra grønt. Det kan være en rest grønt fra din aftensmad eller rå, dampede eller ristede grøntsager, som for eksempel grønne bønner, asparges, broccoli, blomkål, gulerødder, tomat eller peberfrugt. Læg gerne et kålblad, frisk spinat eller salat under din mad og pynt med dild, purløg eller løg.
Hvis du ikke ønsker at spise brød, kan du bruge skriver af squash, peberfrugt, tomat, avocado, ristede portobellosvampe eller kålblade. Du kan også bage grøntsagsboller eller stenalderbrød.
|
|
Forslag til madder
-
Kogt kartoffel med pesto eller økologisk mayonnaise og purløg
-
Hummus med cornichoner eller syltede rødløg
-
Bønnemos med rødbeder
-
Tahin med skiver af banan eller æble
-
Tomat med hårdkogt æg eller røræg
-
Avocado med citronsaft
-
Sild med kapers, økologisk mayonnaise og karry samt rødløg
-
Æg, rejer og karse
-
Røget laks med økologisk mayonnaise, peberrod og dild
-
Tun, rå løg og citronsaft
-
Ørredfilet med revet peberrod
-
En rest kylling med økologisk mayonnaise og karry
-
Kødpålæg af god kvalitet med pesto og cornichoner
Køb en god stærk karry, og brug den som drys på brødet, når du spiser sild eller æg, hvis du kan lide karry. Smør først dit brød med økologisk mayonnaise og drys herefter lidt karry på. På denne måde får du en nem karrydressing uden e-numre.
|
|
|
|
|