Forward icon

STOPbasens tastselv-miljøet er nu åbent igen!

STOPbasens tast-selv miljø er nu testet klar til brug efter opdateringen og derfor åbent igen. Nu kan både de nye kurser for 2023 og data fra 2022 tastes ind.

Husk at du skal rydde browserdata, inden du logger på!

Vigtig information om opdateringen:

  • Sådan rydder du browserdata
  • Nye videoguides til indtastning af de nye skemaer for 2023
  • Nye videoguides til indtastning på kurser og opfølgning for 2022 efter opdateringen
  • Rådata samt guiden til rådata er opdateret

________________________________________________________________________________

Sådan rydder du browserdata

Inden første login på tastselv-miljøet efter opdateringen skal du rydde dine browserdata. Din browser husker nemlig tidligere versioner af de hjemmesider, som du bruger.

Efter at STOPbasens tastselv-miljø er blevet opdateret, kan browseren ikke vise de nye skemaer mm. rigtigt, med mindre du rydder browserdata.

Du kan finde en guide til, hvordan du rydder browserdata her. Guiden er nederst til venstre, og der er instruktioner til flere typer af browsere.

Herefter kan du logge på tastselv-miljøet og få vist den opdaterede version. Du skal kun rydde browserdata lige efter opdateringen - efterfølgende kan du bare logge på.

________________________________________________________________________________

Nye videoguides til indtastning af de nye skemaer fra 2023

For at hjælpe med indtastningen i STOPbasens tastselv-miljø har vi udarbejdet videoguides til, hvordan man taster de nye skemaer med forløb og deltagere ind i STOPbasens tastselv-miljø.

Videoerne ligger i selve tastselv-miljøet under fanen 'Hjælp' -> 'Video guides'. Der skal logges på tastselv-miljøet for at få adgang til dem.

Du finder de nye skemaer til brug for forløb med en startdato i 2023 her. På siden findes også en guide til udfyldelse af skemaerne. 

Da ændringen af indtastningen vedrører samtlige brugere på STOPbasens tastselv-miljø beder vi venligst om, at man først orienterer sig i de relevante guides, inden der tages kontakt til STOPbasens sekretariat. 

________________________________________________________________________________

Nye videoguides til indtastning på kurser og opfølgning for 2022

Kurser, deltagere og 6 måneders opfølgningen på forløb med en startdato i 2022 kan fortsat tastes ind. Svarkategorierne er fortsat de samme såvel som opgørelsen af røgfrihed mm. på disse kurser. 

Samtidig er der foretaget enkelte opdateringer i skemaet for 2023, som vi har ladet slå igennem på kurserne for 2022. Det omhandler primært enkelte sproglige opdateringer, som ikke har konsekvenser for besvarelsen. 

Vi har udarbejdet en videoguide for at vise disse forskelle for indtastning af kurser og deltagere for 2022 og en video på 6 måneders opfølgningen på deltagere for 2022. 

Videoerne ligger i selve tastselv-miljøet under fanen 'Hjælp' -> 'Video guides'. Der skal logges på tastselv-miljøet for at få adgang til dem.

________________________________________________________________________________

Rådata er opdateret samt guiden til rådata

Da spørgeskemaerne har mange ændrede spørgsmål og nye svarkategorier, er rådata blevet også opdateret.

Guiden til fortolkning af rådata er også opdateret. Du kan finde spisesedlen her: 'For rådgiverne -> 'Brug af data' i højre nederste hjørne under 'læsning af rådata' eller via dette link.

Derudover vises nu kun egne data for indeværende år samt de fem hele foregående år i rådata, som den enkelte enhed har adgang til. Dette er første step i forhold til at begrænse adgangen til data til de seneste 5 hele år, som vi også indfører løbende på andre funktioner.