Mange danskere er kronisk syge og døjer med forskellige skavanker, og de vil faktisk gerne gøre noget aktivt for at få et bedre helbred. I starten går det godt. Man er top motiveret, der er sat tid af i kalenderen til indkøb, madlavning, motion og sengetiderne passes.

Men på et tidspunkt vil alle opleve tilbagefald eller afvigelser fra den sunde plan. Det er umuligt andet: Vi får travlt på job, der kommer sygdom i familien, vi skal til flere store fester, det er sommerferie osv.

Vi er også meget mere afhængig af mad (junkfood, hvidt brød, sodavand, energidrik, chips og søde sager) end vi tror. Når vi slipper det usunde, forarbejde og søde vil vores hjerne gøre meget for at overbevise os om, at det ok at tage nogle chips eller en bøtte is. Nogen får det mentalt dårligt, når kosten ændres, fordi mad kan dulme vores problemer.

Det er vigtigt at have en plan for at komme videre, når det bliver svært. Det er afgørende for, at du kommer igennem krisen, så den gode livsstil bliver en vane, der ligger på rygraden. Du kan derfor med fordel besvare følgende spørgsmål:

• Hvad vil du gøre, når du har travlt og er presset?
• Hvad vil du gøre de dage, hvor du er ked af det, træt og modløs?
• Hvad vil du gøre, når din afhængighed melder sig?
• Hvad vil du gøre, når du føler dig presset af andre mennesker til at spise junk eller sødt?
• Hvad vil du gøre, når du mærker fysisk eller psykisk ubehag?
• Hvad vil du gøre, når dine symptomer og skavanker vender tilbage eller vægten stiger?
• Hvad vil du gøre, når din hjerne fortæller dig, at det du har gang i ikke virker?
• Hvad vil du gøre, når du falder tilbage til din gamle livsstil?

Jeg håber ovenstående kan være et brugbart redskab. Personligt oplever jeg, at det er vigtigt at spise mig mæt til mine tre hovedmåltider. Der skal være protein, sundt fedt og grove kulhydrater på tallerkenen til hvert måltid. Om eftermiddagen ligger jeg et lille måltid ind. Sætter mig ned med en kop te og en tallerken med fx frugt, kerneknækbrød, nødder eller et stykke sund kage.

I et tidligere nyhedsbrev har jeg forskellige forslag til nem mad. Måske kan du bruge idéerne. Du finder dem her:

Ofte tilbereder jeg en portion bananmysli og opbevar den i mindre portioner i min fryser. Myslien bruges som topping på grød, smoothies eller æblemos. Her kommer opskriften:

• 2 modne bananer, mellemstørrelse
• 300 g fine havregryn eller glutenfri flager
• 200 g boghvedekerner
• 50 g chiafrø
• 200 gram kokosflager
• 150 gram valnødder, hasselnødder eller mandler
• 150 gram græskarkerner
• 50 g rosiner eller tranebær
• 2 tsk vaniljepulver uden sukker eller stødt kardemomme
• 2 tsk kanel

Tænd ovnen på 175 grader (varmluft). Blend bananerne med kanel og vanilje eller kardemomme. Kom havregryn/flager og boghvedekerner i en stor skål og vend banancremen i.

Fordel blandingen på en bageplade beklædt med bagepapir og bag den ved 175 grader i cirka 20 minutter. Vende rundt i myslien undervejs, så den ikke brænder på i kanterne.

Tag myslien ud af ovnen og vend kokosflager, græskarkerner og nødder i. Bag myslien yderligere 8-10 minutter, til alle ingredienserne er gyldne.

Tag myslien ud af ovnen og lad den køle af. Vend derefter chiafrø og rosiner/tranebær i myslien. Opbevar myslien på glas eller i en bøtte, der kan lukke helt tæt. Myslien kan også fryses ned i mindre portioner.

Vil du gerne have professionel hjælp til at arbejde med din kost, vaner, afhængigheder og skavanker? Læs mere om mine forskellige pakker her:

Arbejder du med mennesker med udviklingsforstyrrelser eller andre psykiske lidelser? Vil du gerne ændre kosten til det bedre på din arbejdsplads? Så tag med på en spændende kursusdag på Specialskolen Bramsnæsvig. Læs mere her: