Facebook icon Twitter icon Forward icon

Energidrik – hvad er problemet?

Energidrik indeholder koffein og sukker, der begge påvirker dannelse af dopamin og vores belønningssystem. Vi danner mere dopamin i hjernen, som giver en bedre opmærksomhed, vi indlærer bedre og kan føle os glade og opstemte. Der er ikke noget at sige til, det er blevet populært, men også skaber afhængighed.

Energidrik blev tilladt i Danmark i 2009 og forbruget er stedet eksplosivt siden. I 2023 blev der solgt knap syv gange så mange dåser og flasker med energidrik som i 2010 (1).

Hvad er problemet med energidrik?

Nogle af de bivirkninger, der bliver rapporteret verden over er: angst, nervøsitet, uro, søvnproblemer, hjertebanken, hjerterytmeforstyrrelser, koldsved og mavesmerter.

Bivirkningerne afhænger af, hvor meget du vejer, mængden, om du er barn, ung eller voksen og om du let bliver påvirket af koffein og sukker eller i forvejen døjer med nogle af ovenstående problematikker.

En halv liter energidrik indeholder typisk to kopper kaffe og 27 sukkerknalder. Koffein er et stimullerede og opkvikkende stof, der også findes i kaffe, cola, te, kakao og chokolade. Både små og store mængder kan påvirke os, alt efter hvem du er, alder og din biokemi.

Sukker kan skabe mange problemer for os, her spiller mængden ind igen. Sukker indeholder dårlige kalorier, kan give vægtstigning, kludder i vores hormoner også stresshormonerne, insulinresistens, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og dårlige tarmbakterier. Selv kræft er sat i forbindelse med stort sukkerindtag.

Mentalt kan sukker også påvirke os negativt. Et britisk befolkningsstudie viser, at lavere indtag af sukker og hurtige kulhydrater er forbundet med bedre psykisk helbred. Her fulgte man tusindvis af mænd og kvinder fra de var 35 år til de var 55 år (2).

Desværre har de sukkerfrie varianter andre bivirkninger. Flere og flere forskere er bekymrede og mere og mere forskning vidner om de problemer, der er med sødestoffer (3).

Fødevarestyrelsen fraråder børn og gravide at drikke energidrikke. De skriver: Unge (15-17 år) tåler højst en lille dåse energidrik om dagen (25 cl), men kun hvis de ikke får koffein fra cola, kaffe eller te i forvejen. På grund af sukkerindholdet anbefaler Fødevarestyrelsen dog, at unge max drikker 0,5 liter energidrik eller andre sukkerdrikke om ugen.

Her ligger en lille film om energidrik, der egner sig godt til undervisningsbrug:

 

1. Analyse fra Coop: 

2. Martin J. Shipley el al. Sugar intake from sweet food and beverages, common mental disorder and depression. Scientific Rreports 2017

3. Tidligere nyhedsbrev om sødemidler:

 

To gratis lydfiler om kost og ADHD

Leute er en dansk virksomhed med over 150 ansatte. De hjælper familier, der har børn og unge med særlige behov. De samarbejder med kommuner over hele landet, om at skabe de bedste betingelser for børn og unge med særlige behov.

Jeg har haft besøg af Helene Alsbjerg fra Leute. Hun er projektleder og arbejder med kommunikation. Hun ville gerne have mere viden om kost og ADHD. Det er blevet til to lydfiler, som alle har adgang til.

Nummer 1 ligger her:

Nummer 2 ligger her:

 

Romkugler 25-30 stk

Vi nærmer os december måned. Romkuglerne her egner sig godt som en sundere snack.

  • 1 dåse sorte bønner
  • 200 g dadler uden sten
  • 3 spsk hindbærmarmelade, gerne Søbogaards, der er sødet med æblekoncentrat
  • 3-4 tsk romessens eller romaroma
  • 1 tsk vaniljepulver uden sukker
  • 1 nip salt
  • 100 g fine havregryn
  • 40 g kokosmel
  • 40 g kakaopulver

Ekstra kokosmel til at trille romkuglerne i.

Hvis du bruger hårde dadler, så sæt dem i blød i kogt vand 2-3 minutter. Dræn de sorte bønner og skyl dem godt i en sigte.

Blend bønner, dadler, marmelade, romessens, vanilje og salt i en foodprocessor til en ensartet masse. Tilsættes herefter havregryn, kokosmel og kakaopulver og kør til der er en jævn masse. Smag massen til.

Kom dejen på køl i 2 timer. Tril romkugler på størrelse med en valnød eller større og rul dem i kokosmel.