Lige før sommerferien købte jeg bogen ”Kålhydrater – Gør kål på overvægt, insulinresistens og sukkertrang” af Anette Sams og Jane Faerber. I bogen kan man læse om, hvorfor kulhydrater fra kål har den modsatte virkningen på kroppen end de raffinerede kulhydratarer fra pasta, brød og sukker.
De sener år er der kommet flere og flere kostretninger, hvor det anbefales at trappe ned på kornprodukter og op på grønt, sundt fedt og protein. Lad os kigge nærmer på det.
Blodsukker – stor betydningen for dit humør og fysiske helbred:
Blodsukker er blodets indhold af sukker (glukose). Det bruges til at forsyne kroppen og hjernen med energi. Kroppen får sukker fra de kulhydrater, der er i vores kost. Der findes hurtige kulhydrater som sukker, juice, vin, frugt, mælk og hvidt brød. De optages fluks i blodet og giver en hurtig stigning i blodsukkeret. Stivelse fra groft brød, kartofler og rodfrugter optages langsommere, mens fibre fra grove grøntsager som kål er flere timer om at finde vej til blodet.
Insulin er et hormon, der regulerer blodsukkeret. Det frigives fra vores bugspytkirtel, når vi spiser kulhydrater. Den mængde, der udskilles, afhænger af, hvad vi spiser og kombinationen af det, vi spiser. Insulin sørger for at lægge kulhydraterne på lager i vores celler, ved at påvirke cellerne til at åbne og modtage kulhydraterne.
Insulin er et væsentligt hormon, men det kan skabe meget ravage, hvis det optræder i for store mængder. Høje niveauer kan stresse din krop, fremme depression, ælde din hjerne og øge risikoen for inflammation, overvægt og Type 2 diabetes.
Et blodsukker, der kører op og ned, kan påvirke vores stresshormoner og dermed vores psyke. Hvis du spiser en krydderbolle med honning til morgenmad og drikker et glas juice, eller din aftensmad består af hvid pasta, ketchup og cola, så stiger dit blodsukker hurtigt, og det falder hurtigt igen.
Insulin arbejder sammen med og påvirker andre hormoner i kroppen, også vores stresshormoner. Et ustabilt og meget svingende blodsukker udløser adrenalin, der kan skabe uro og stress i krop og hoved. Det giver måske lyst til at spise sødt, som igen påvirker blodsukkeret negativt, og vi har en ond cirkel.
Fordøjelsen, mæthed, sukkertrang og vægt:
Nogle mennesker får luft i maven af brød, ris og pasta og trives generelt ikke på en stivelsesrig kost eller en kost rig på korn med gluten.Det er ikke noget problem ernæringsmæssigt at undvære kornprodukter, da man kan få sine kulhydrater og fibre fra frugt og grønt.
En del mennesker fungerer godt på en kost rig på kål, sundt fedt og protein. De holder sig mætte i længere tid og har ikke behov for 4-6 måltider om dagen og har meget nemmere ved at holde deres vægt, sukkertrang og humør stabilt.
Omvendt oplever andre, at kulhydrater hæver humøret. Det skyldes, at kulhydrater hjælper med at få tryptofan til hjernen. Tryptofan en aminosyre, som vi får gennem protein i vores kost. Vores lykkehormon serotonin dannes ud fra tryptofan.
Mange vil tabe sig på en kornfri kost, hvilket kan være hensigtsmæssigt for nogen. Børn, der vokser og udvikler sig, og spinkle personer skal måske ikke være på en kornfri kost. Vi er individuelle, og det vil være forskelligt, hvilken kost vi trives på. Prøv dig frem, vær nysgerrig og mærk efter.
