Facebook icon Twitter icon Forward icon

21. December - Vejen til sagens kerne

Vi mennesker kommunikerer non-stop.

Verbalt, nonverbalt, cellulært, vibrationelt.

Når vi oplever blokeringer i relationen til et andet menneske eller i relationen til os selv, ligger der ofte en frygt og lurer, som blokerer for kommunikationen og dermed erkendelsen.

Erkendelse er et af startskuddene, når flowet skal genoprettes.

Her er en måde at gribe vejen til sagens kerne an på:

1.  Tal højt til dig selv

Tag en ærlig snak med dig selv. Mange af vores skrublerier forbliver ofte lydløse (og endeløse) tankerækker. Vi øger chancen for at tage hånd om flowblokeringer med op til 80% ved at sige det højt.

Er der et resultat, der gentager sig om og om igen? En situation du gentagende gange havner i? (selvom du synes, du burde vide bedre)

2. Beskriv ligningen

Beskriv resultatets ligning højt for dig selv. Tag et stykke papir og skriv/tegn/sig: når jeg gør X, sker der X og konsekvensen er X.

3. Find undvigelsen

Når frygt er indvolveret, er der ofte 'noget', vi viger udenom. Noget vi ikke lige magter at gøre eller tage ansvar for. Noget vi ikke står ved eller melder ærligt ud.

Konsekvensen er, at den indre styrke får et knæk og flowet kører på lavblus.

Se om du kan få øje på undvigelsen - hvis du fornemmer, at der er en.

Ofte indvolverer undvigelsen et andet menneske.

Hvis du er kommet frem til et par erkendelser via ovensstående, kan du nu dele det med det menneske, der har vist sig at være en del af sagens kerne.

Ønsker dig en dejlig 4. søndag i advent.

Kærligst

Anja