Facebook icon Twitter icon Forward icon

12. December - Når vi ikke handler i tide

Jeg kørte den sidste introworkshop igår på Kurhotel Skodsborg i forbindelse med min kommende uddannelse og tilbragte nogle dejlige timer i selskab med 60 videbegærlige, ambitiøse og hjertelige mennesker - med én ting til fælles.

De kendte stort set alle følelsen af at have mærket et behov for at handle på 'noget', men ikke formået det fuldt ud - eller slet ikke.

Min erfaring er, at når vi mærker et behov for 3. gang - uden at tage hånd om det - begynder regningen. Følelsesmæssigt, vibrationelt, fysisk og mentalt.

Årsagen til stress, underskud, konflikter, sygdom, frustration og utilfredsstillende resultater, starter med overhørelse af et eller flere behov. Hvad end det måtte være.

Måske kender du mantraet 'alt er, som det skal være' og det har jeg selv levet en stor del af mit liv efter, men jeg har også et andet og ligeså vigtigt mantra:

'Det behøver ikke at være sådan'

Når noget ikke spiller, er det blot et tegn på, at vi har for meget modstand til at åbne op for løsningen.

Uanset hvad dit behov er lige nu - tag det første skridt. Det er indledningen til at mindske modstanden.

Hvis ikke vi tør stole på det, vi mærker og gå med det, bliver hverdagen en kedelig rutchebanetur uden kildren i maven.

En kærlig reminder....den der har behovet, har ansvaret.

Ønsker dig en rigtig god 12. december og weekend.

Kærligst

Anja

Smukke Skodsborg by night