Padel, fodbold, tennis og inspirationsmøde

Ingen billeder? Web-version

Nyheder om aktiviteter og arrangementer hos Firmaidræt Storkøbenhavn
Nyheder om aktiviteter og arrangementer hos Firmaidræt Storkøbenhavn

Nyt om aktiviteter - Firmaidræt Storkøbenhavn

Kære arbejdsplads

Dette nyhedsbrev er propfyldt med invitationer, herunder to helt nye tilbud! Vi håber, I vil tage godt imod dem 🥎✨ Som noget nyt har vi vedhæftet link til download af vores invitationer i plakatform (pdf). Læg dem op på jeres intranet eller print dem ud og hæng dem op, hvor det giver mening, så endnu flere af dine kolleger får glæde af jeres medlemskab.

Husk at følge med på Facebook, hvor vi løbende inviterer til vores turneringer, stævner og events.

I dette nyhedsbrev:
- Fodbold - Lidt højdepunkter fra vores indendørs stævner i januar
- Padel - Skal I være med til vores første padelstævne nogensinde?
- Inspirationsmøde: Aktive arbejdspladser i Storkøbenhavn
- Tennis - Tilmelding til holdturneringen sæson 2023 er åben
- Gratis deltagelse i kurser hos Idrætsråd Region Hovestaden 

Ps. - Hvis I oplever at I ikke kan se links eller billeder, så klik på Web-version, som står øverst i højre hjørne.

Besøg vores hjemmeside
 
 

Indendørs fodboldstævner i januar

I januar afholdte vores fodboldafdeling to indendørs stævner i Rødovrehallen. Der var højt humør, god fodbold og fede præmier! ⚽️

Vinderne af stævner blev:
- D. 22/1 - A Team i Herre Senior
- D. 28/1 - Helveds Hunde i Herre Senior
- D. 28/1 - Rikken i Mix/Old Boys

Tusind tak til alle deltagere, frivillige, dommere og tilskuere, der mødte op 👏 

Se billeder fra stævnerne på vores hjemmeside.

Hvis I skal spille med i vores udendørs fodboldturnering, er der sidste chance for tilmelding på søndag d. 19. februar!

 
Tilmelding til udendørs turnering
 
 

Invitation til fyraftenspadel

Tirsdag d. 28. marts afholder vi vores første padelstævne i PadelPadel CHP i Brøndby.

Vi spiller to timers americano, som er en sociale og intensiv spilleform, hvor der løbende skiftes makker. Du kan altså både tilmelde dig som enkeltperson og med dine kolleger. Vi spiller i to forskellige grupper opdelt efter niveau. Stævnet sluttes af med sandwich, juice og præmieoverrækkelse.

Som medlem af Firmaidræt Storkøbenhavn koster det kun 295 kr. at deltage i stævnet, inkl. to timers spil, bat og bolde, sandwich og juice samt præmier. Gæster betaler 395 kr.

 
Læs mere og tilmeld jer her
Download plakat
 
 

Invitation inspirationsmøde: Aktive arbejdspladser i Storkøbenhavn

Er du HR-medarbejder, bestyrelsesmedlem i jeres personaleforening eller idrætsklub, ansvarlig for kollegamotion - eller er du bare interesseret i at høre mere om, hvordan I kan implementere mere fysisk aktivitet i hverdagen på din arbejdsplads? Så kig med her!

Onsdag d. 15. marts fra kl. 13.00 - 15.00 inviterer Firmaidræt Storkøbenhavn til inspirationsmøde i Hafnia Hallen.

I løbet af dagen vil du få inspiration, konkrete tips og værktøjer til, hvordan I får implementeret mere fysisk aktivitet før, under og efter arbejde på DIN arbejdsplads! Vi kommer både omkring, hvilke aktiviteter, lege mm. I kan lave i løbet af arbejdsdagen - samt hvilke organiserede og uorganiserede aktiviteter, der findes før og efter arbejdsdagen.

Inspirationsmødet er gratis for medlemmer af Firmaidræt Storkøbenhavn og koster 100 kr. for gæster. Mødet er inkl. sandwich, vand/sodavand, kaffe og en aktivitets-goodiebag.

Læs mere og tilmeld dig her
Download plakat
 
 
 

Tilmelding til holdturnering 2023 er åben

Firmaidræt Storkøbenhavns' holdturnering i tennis afvikles hvert år fra maj-september på vores eget anlæg ved KFIU-Hallen i Valby. Et hold består af fire spillere, og hver kamp omfatter to singler og én double. Der spilles fem til syv kampe i alt i løbet af perioden.

Tilmeld jer inden d. 19. marts!

Læs mere og tilmeld jer her
Download plakat
 
 
 

 

Gratis deltagelse i kurser hos Idrætsråd Region Hovedstaden

Idrætsråd Region Hovestanden gennemfører en lang række kurser i løbet af marts og april. Du kan bl.a. tage et kursus i idrætsmassage, idrætspsykologi, stressforebyggelse, førstehjælp, styrketræning og meget mere.

Hvis du eller din arbejdsplads er medlem af Firmaidræt Storkøbenhavn, kan I deltage gratis i alle kurser.

Læs mere om kurserne og tilmeld dig her
 
 
 
 

Du kan nå det endnu...

- Tilmelding til petanques fastelavnslavsstævne d. 25/2
- Tilmelding til petanques holdturnering
- Firmaidræt Open - 20.-21. maj og 2.-4. juni 2023
- Tilmeldingen til Kollegagolf 2023
 

 
FacebookInstagramLinkedIn
 
 

Firmaidræt Storkøbenhavn
info@fskbh.dk
Tlf. 33 22 44 44
www.fskbh.dk

Du modtager denne mail, da du har sagt ja til at modtage nyt om aktiviteter fra Firmaidræt Storkøbenhavn

Mailen med nyt om aktiviteter udkommer en gang om ugen og fokuserer på udvalgte aktiviteter og motionsarrangementer hos Firmaidræt Storkøbenhavn

Redaktør:
FSKBH
info@fskbh.dk

Opdater indstillinger  |  Afmeld