Ingen billeder? Web-version

Velkommen til november måneds nyhedsbrev fra Skanderborg Firmaidræt i 2025.

Efteråret byder typisk på omskifteligt vejr, hvor mange har mest lyst til at blive indendøre. Vi vil dog gerne opfordre til, at I stadig kommer ud i naturen, da den giver mange plusser på kontoen.

Denne måned byder på:

  • Nyd det.
  • Kalender med de sidste datoer for i år fra vores side.
  • Tæl Skridt
  • Arbejdspladsernes Motionsuge - Hvad lavede vi.
  • Meld jer ind i Skanderborg Firmaidræt 👍

Vigtige datoer i 2025 (Kalender)

Vores kalender er ved at være tom for i år. Men I kan stadig nå at være med i den sidste Tæl Skridt kampagne. Meld jer til via linket nedenunder.

November

  • 10/11 - 23/11: Tæl Skridt 4. Kampagne. Tilmeld jer her: www.taelskridt.dk

Nyd det

Lav en varm kop kakao. Bag eventuelt nogle boller. Sæt dig godt tilrette og nyd denne udgave af Skanderborg Firmaidræts nyhedsbrev.

Du fortjener lidt ro og det er samtidig sundt for sjælen 🙏

Tæl Skridt

Deltag i årets sidste Tæl Skridt kampagne.

Ud over at I formentlig får gået nogle flere skridt, vil I også automatisk deltage i konkurrencen om 25.000 kroner, 10.000 kroner eller 5.000 kroner!

Læs mere her: www.taelskridt.dk

Hvorfor?

Det åbenlyse svar ville selvfølgelig være: For at I får mere bevægelse ind i jeres hverdag. Og det er jo også helt korrekt. Men der er en masse fordele ved at gå en tur i naturen. Nogle af dem er følgende:

🧠 Mentale fordele

  • Reducerer stressniveau – naturen dæmper produktionen af stresshormonet kortisol.

  • Forbedrer humør – ophold i naturen øger serotonin og dopamin.

  • Mindsker angst og depression – naturens rolige sanseindtryk virker beroligende på nervesystemet.

  • Øger koncentration og fokus – især efter tid foran skærme.

  • Styrker kreativiteten – naturens mangfoldige indtryk stimulerer hjernen.

  • Giver bedre mental klarhed – man “tømmer hovedet” og får nye perspektiver.

  • Fremmer nærvær og mindfulness – man bliver automatisk mere opmærksom på omgivelserne.

  • Boost til selvværd – fysisk aktivitet i naturen øger følelsen af mestring og styrke.

💪 Fysiske fordele

  • Forbedrer kondition, styrke og balance – ujævnt terræn og naturlige bevægelser aktiverer flere muskelgrupper.

  • Styrker immunforsvaret – regelmæssig kontakt med natur og frisk luft fremmer immunresponset.

  • Forbedrer søvnkvalitet – dagslys regulerer døgnrytmen og melatoninproduktionen.

  • Øger energiniveauet – frisk luft og bevægelse stimulerer iltoptagelsen.

  • Reducerer risiko for livsstilssygdomme – som hjertekarsygdomme, diabetes og forhøjet blodtryk.

  • Giver bedre kropsholdning og ledmobilitet – naturlige bevægelser modvirker stivhed.

❤️ Sociale og emotionelle fordele

  • Styrker fællesskabet – når du bevæger dig sammen med andre i naturen, skabes ægte samvær.

  • Mindsker følelsen af ensomhed – naturen kan være et neutralt og trygt mødested.

  • Forbedrer relationer – både til andre og til én selv.

  • Skaber glæde og grin – naturaktiviteter er ofte spontane og uformelle.

Så hermed en kæmpe opfordring fra os til jer om at komme ud i naturen og skab overskud, glæde, energi og fællesskab.

Det kunne eventuelt være ved at I er med i Tæl Skridt kampagnen med mulighed for at vinde en af de 3 pengepræmier. Meld jer til her: www.taelskridt.dk

Arbejdspladsernes Motionsuge

I uge 41 blev der afholdt Arbejdspladsernes Motionsuge i hele landet og dermed selvfølgelig også i Skanderborg.

Vi håber, at I deltog ude på arbejdspladserne.

Som virksomhed havde I mulighed for at deltage på flere forskellige måder. I kunne selv lave en eller anden form for motion eller I havde mulighed for at lave noget i samarbejde med Skanderborg Firmaidræt.

Under alle omstændigheder er det en uge, hvor vi gerne vil sætte fokus på vigtigheden i at få noget mere bevægelse ind i jeres hverdag.

Hvad har Skanderborg Fællesskaberne og Enkotec til fælles?

I lighed med sidste år deltog de igen i år i Arbejdspladsernes Motionsuge. Og det gjorde de blandt andet med hjælp fra Skanderborg Firmaidræt.

Skanderborg Fællesskaberne

Fredag formiddag mødte en stor flok entusiastiske og engagerede deltagere fra Skanderborg Fællesskaberne op nede på én af boldbanerne i nærheden af Sølund.

Her dystede de i 5 forskellige discipliner, som vi i Skaderborg Firmaidræt havde planlagt for dem.

Humøret var højt og der blev ivrigt konkurreret i de forskellige ting, som var på programmet 😊

Enkotec

Om onsdagen havde Enkotec booket os til at lave et arrangement i hallen på Skanderborg Fælled. Sidste år var vi oppe på deres adresse, hvor der fik lov at prøve kræfter med lidt cirkeltræning, Mental Fitness og Floorball.

I år havde vi følgende på programmet:

  • Høvdingebold
  • Dødbold
  • Badminton
  • Floorball
  • Dart
  • Stopdans
  • PacMan

Under hele seancen blev der spillet musik hovedsagligt fra 80'erne. Der blev svedt, kæmpet og grinet for fulde gardiner 😉

Padel igen i år

Arbejdspladserne Motionsuge startede for vores vedkommende ud med en omgang padel, hvor forskellige virksomheder havde meldt sig til at spille med og mod hinanden.

Der blev gået til den og hvis ikke man kunne give de andre hold tæsk, så kunne man til gengæld give boldene en ordentlig omgang - og det gjorde de så sandelig også 👊

Skal I være med næste år?

Det kan virke som lang tid til uge 41 i 2026, men vores erfaring er, at lige pludselig så står den og banker på døren.

Skanderborg Firmaidræt vil hellere end gerne være jer behjælpelig med at få motion på dagsorden - generelt - og i uge 41.

Vi tilbyder gratis at lave noget for og sammen med jer i forbindelse med Arbejdspladsernes Motionsuge. Og det kan være ude på jeres arbejdsplads eller et andet sted. Vi har mulighed for at låne lokaler andre steder, som for eksempel på Skanderborg Fælled, hvis I gerne vil ud af huset.

Sæt et stort kryds ❌

Sæt allerede nu et kryds i kalenderen og begynd at planlægge, hvad I skal lave til næste år. Tag kontakt til os og vi vil gøre, hvad vi kan for, at I får en fantastisk uge.

 

Bliv medlem af Skanderborg Firmaidræt

Bliv medlem af Skanderborg Firmaidræt -

og styrk sundheden på jeres arbejdsplads.

Det får I med i jeres medlemskab:

  • Gratis deltagelse i en Tæl Skridt kampagne - motiver medarbejderne til mere bevægelse.
  • 1 times gratis sparring eller inspiration til sundhedsfremmende tiltag på jeres arbejdsplads.
  • Deltagelse i Skanderborg Firmaidræts event - sjove og aktive arrangementer.
  • En instruktør gratis under Arbejdspladsernes Motionsuge i uge 41
  • I kan tilkøbe instruktør til egne motionstilbud på arbejdspladsen.

Gå ind på vores hjemmeside og tilmeld jer her: www.skanderborgfirmaidraet.dk

Vi arbejder lige nu på nye tiltag, som naturligvis vil komme jer medlemmer til gavn. Mere om det i næste måneds nyhedsbrev.

Vil I vide mere?

Så kontakt hellere end gerne enten Ulla eller Philip.

Ulla Staal (Formand)

E-mail: ulla@skanderborgfirmaidraet.dk

Mobil: 22 29 55 92

Philip Thomsen (Redaktør af nyhedsbrevet)

E-mail: philip@skanderborgfirmaidraet.dk

Mobil: 60 24 43 33

Følg os på:

LinkedIn: Skanderborg Firmaidræt

Facebook: Skanderborg Firmaidræt

Instagram: skanderborg_firmaidraet

 
 
 

Skanderborg Firmaidræt

www.skanderborgfirmaidraet.dk

Du modtager dette nyhedsbrev fra Skanderborg Firmaidræt, fordi du tidligere har sagt ja tak.

Opdater indstillinger  |  Afmeld