mit jubelår starter NU!

Ingen billeder? Web-version


👇🏻😍 Det her er mig i dag 🤗👇🏻
 

Jeg har nemlig meget at fejre!

og det gør jeg med taknemmelighed, ydmyghed og glæde!

Først og fremmest tak for alle de hundredvis af kærlige hilsner, der strømmer ind fra nær og fjern på sociale medier, sms'er, i postkassen og som røgsignaler 🙏🏻
 

I blæser mig fuldstændigt bagover! 

Det er nærmest umuligt at følge med og nå at svare - men vid, at jeg læser og nyder hver enkelt (og måske nåede at græde lidt af rørelse også tidligere i dag, fordi det er så overvældende).

Og der er altså virkelig gang i den lige nu 🙏🏻

Sådan her så det ud da Pop'n Soul sang fødselsdagssang
(ingen lyd på, selvom det også lød mega godt)


Og også i sidste uge var der rekord-stort fremmøde til ODEONS rytmiske kor i Odense, hvor luften emmede af kor og kærlighed. 

Hvilken gave at synge med alle jer i alle korene, altså!
 

 

I dag har jeg så (til de fynske læsere af Fyens Stiftstidende) fået mulighed for at tale om noget af det, der betyder rigtig meget for mig:

😍 Arbejdet med mennesker - og den forskel det gør, når vi synger og griner sammen. 

😍 Hvordan vi bygger fællesskab på tværs og skaber det sociale engagement mellem os, som er så sindssygt vigtigt for vores trivsel.

😍 Hvordan vi finder mening og skaber mening, når vi møder op præcis som dem, vi er! Og tør være det. 

(Screenshot fra artiklen her 👇🏻)
Den ligger online men kun for abonnenter

 

Journalisten har valgt en vinkel, som jeg ikke skjuler eller fortier.

Tværtimod - det er bestemt noget, jeg er stolt af og ser som en stor gave. 

Jeg er nemlig - som artiklen også fokuserer på - det, man kalder "neurodivers". 
 

Diagnoser... 

Jeg har flere 'diagnoser' (for at bruge så træls og betændt et udtryk), og er blandt andet det, man kalder højtfungerende autist. 

Det gør mig blandt andet enormt nørdet og nysgerrig og med et evindeligt ønske om at lære og udvikle mig - og støtte og udfordre andre til at gøre det samme. 

Jeg har, som en del af min neurodiversitet kombinationen med ADHD, og som kvinde midt i livet er det absolut (også) en superkraft - om end, der stadig er nogen forvirring og tabu heromkring. 

For mig betyder det, at jeg konstant har 10.000 ideer og impulser i hovedet. Heldigvis er mange af dem gode.

Men stille er der aldrig indvendigt. 

Det betyder, at jeg er ekstremt god til at fokusere og fordybe mig i det, jeg interesserer mig for, og at jeg bliver virkelig dygtig, når jeg går i hyperfokus.

Men glemmer også tid og sted (og mine indre behov).

Det betyder, at jeg er mega flittig - men også kan arbejde mig selv 'til blods' og knokle og knokle, til jeg kollapser. 

Derfor har jeg skullet lære at skabe balance og øge restitution og selvomsorg - for det kommer ikke automatisk for mig. 

Det betyder også, at jeg har skullet arbejde dybt (og i mange år) på at passe ind i sociale sammenhænge og forstå mekanismerne mellem mennesker og de kulturelle og normative forventninger, der er i vores samfund. 
 

Nervesystems-Nørd!

Alt dette har til sammen givet mig en unik profil gennem 30 år med kombinationen af musik, sang, stemmetræning, kombineret med åndedrætsterapi og personlig udvikling. 

Det har simpelthen været nødvendigt for mig at forstå på virkelig dybe planer, hvordan jeg:

🌹 øger den indre ro

🌹 skaber balance

🌹 husker at restituere

🌹 aktiverer kroppens selvhelbredelse

🌹 prioriterer egenomsorg

🌹 styrker sociale relationer og fælles engagement


Det har givet mig en dyb forståelse af krop, sind og ånd og fordi jeg er den nørd, jeg er - har jeg læst, studeret og undersøgt ALT jeg har kunnet finde omkring de her emner. 

Det er jo det, jeg deler med jer i pusterum, vejrtrækningsøvelser, performancetræning, korworkshops, ledertræning og teambuilding og ALT det andet, min krøllede hjerne elsker. 

Det har givet mig den kærlighed til og forståelse for energien mellem mennesker. 

 

Jeg skrev i efteråret blog-indlæg om blandt andet

Overtænkning

Perfektionisme

Popcorn-hjernen


Indlæggene beskriver på mange måder, hvordan det er at være neuro-divers og giver også lille kig ind i den værktøjskasse, jeg bruger til mit liv og arbejde og de greb, der gør en forskel for mig. 

Uanset om man er neurotypisk (altså 'helt normal' og uden diagnoser), eller om man ligger på forskellige spektre eller 'stritter' på den ene eller anden måde, kan det hjælpe og støtte at have landkort at orientere os på. 
 

Værktøjskassen gør en kæmpe forskel!

Vi er jo dem, vi er - og det hele handler om hvordan vi navigerer bedst muligt med de omstændigheder, vi nu er givet. 

Jeg har i 30 år klaret mig rigtig godt som selvstændig udøvende (kvindelig) musiker - og har elsket hele paletten af oplevelser og udfordringer.

(jeps, jeg har aldrig haft en 'rigtigt' arbejde og har i år 30-års jubilæum som selvstændig!)

...og i dag fylder jeg så 50 år. 

Mange oplever - ikke mindst kvindelige musikere, kunstnere, dansere osv. - at de bliver usynlige, når de bliver ældre. 

Jeg arbejder for at vi bliver set, hørt og mødt præcis som dem, vi er - og præcis dér, hvor vi er i livet. 

Uanset alder, køn, race, størrelse, overbevisninger eller diversitet og mangfoldighed. 

 

Det brænder jeg for. 

Det fejrer jeg alt sammen i dag 🙏🏻

- og takker fordi du vil fejre det med mig!

Uanset om vi har mødt hinanden gennem fysisk eller online kor og kurser, fællessang, personligt udviklingsarbejde, teambuilding eller til koncerter eller andet - 

Hvordan du end er havnet på min nyhedsbrevsliste... 

så nyder jeg at følges med dig.

Og HÅBER, min viden og erfaring (alder) bliver ved med at  inspirere og komme dig til gode. 
 

kh Janne, 
med armene over hovedet (ikke kun i dag)! Her sammen med en masse dejlige børn fra Issøskolen til workshop og koncert i sidste uge. 

 
 
  Del 
  Del 
  Videresend 

Sendt af Janne Wind, Voldbygaard
Voldbyvej 11, 5500 Middelfart janne@jannewind.dk 

Du får denne mail, fordi du på et tidspunkt har bedt om det til Janne Wind | OpenUp Aps CVR31160928 - Du kan ændre dine oplysninger herunder, blot vær opmærksom på at du så INGEN mals kan modtage. :

Opdater indstillinger  |  Afmeld