Social Run - Trademark Living A/S. Tæl Skridt. Pauser. Kollegapadel. Midsommerstafetten.

Ingen billeder? Web-version

Velkommen til april måneds nyhedsbrev nr. 2 fra

Skanderborg Firmaidræt i 2026.

Denne udgave byder på:

  • Kalender
  • Social Run - Trademark Living A/S
  • Tæl skridt kampagnen
  • Pauser - er de nødvendige?
  • Sæt kryds i kalenderen
  • Medlemskab af Skanderborg Firmaidræt

Kalender april 2026

17/4: Social Run hos Trademark Living A/S fredag den 17/4 klokken 14:00 - 15:00. Læs mere og tilmeld dig her på vores Facebook side.

Social Run hos Trademark living A/S

På fredag den 17/4 besøger Social Run, med Skanderborg Firmaidræt, Trademark Living A/S, som er vært for vores fjerde Social Run.

Vær opmærksom på, at vi starter klokken 14:00, modsat normalt klokken 15:00. Det skyldes blandt andet at mange af dem, der arbejder ude omkring Niels Bohrs Vej, kører tidligere hjem om fredagen. Så vi håber, at ændringen af tidspunktet kan være med til, at flere kan nå at være med.

Ruterne vi går og løber på fredag ser således ud:

3 kilometer gårute

5 kilometer løberute

Vi vil så gerne have mange med, så skynd dig ind på vores Facebook side og meld dig til 🙏😃

Tæl Skridt kampagnen - og vind pengepræmie

Vær med i den anden kampagne af Tæl Skridt fra mandag den 20. april - søndag den 3. maj.

Gå med og måske mod dine kollegaer

Hvorfor ikke udfordre dine kollegaer i 14 dage? Alt I behøver for at deltage er et par gode sko og måske godt humør.

Tilmeld jer Tæl Skridt kampagnen og kom ud at gå - alene eller sammen med andre. Tæl jeres skridt og sammenlign med jeres kollegaer internt men også eksternt med andre virksomheder.

Hvad kan I vinde?

Først og fremmest så vinder I på jeres sundhedskonto. At gå er en af de nemmeste tiltag, I kan gøre for at fremme jeres sundhed og fællesskab.

Men I deltager automatisk i lodtrækningen om 3 pengepræmier.

  1. præmien = 25.000kr.
  2. præmien = 10.000kr.
  3. præmien = 5.000kr.

Tilmeld jer her

 

Pauser - Er de nødvendige?

Det korte svar er ja.

Vi taler oftest om, at vi skal huske at bevæge os for sundhedens skyld. Og det skal vi også. Men pauser er også vigtige og slet ikke spild af tid.

Hvad sker der, når vi ikke holder pauser?

Når du arbejder i længere tid af gangen, føler du måske, at du virkelig får noget fra hånden og er effektiv. Men oftest er realiteten, at du nedsætter din arbejdsevne og kvaliteten af dit arbejde jo længere tid, der går mellem, at du holder en pause.

Pauser er ikke spildtid - de er med til at tanke din hjerne og krop op med ny energi til at kunne levere på et fortsat højt niveau.

Hvad gør en pause?

Der sker 3 vigtige ting, når du holder en pause.​​​​​​​

1. Hjernen får ro til at genoplade
Når du arbejder koncentreret, bruger du især de dele af hjernen, der styrer fokus og beslutninger. Uden pauser bliver de overbelastede. Pauser giver hjernen mulighed for at nulstille, så du kan vende tilbage med ny energi og skarphed.

2. Stressniveauet falder
Uden pauser forbliver kroppen i et let stresset beredskab. Små pauser hjælper med at sænke stresshormoner og skabe balance i nervesystemet. Det gør dig roligere, mere robust og mindre presset.

3. Du tænker bedre – ikke dårligere
Når du slipper opgaven kortvarigt, aktiveres hjernens “default mode”, som styrker kreativitet, overblik og problemløsning. Det er ofte i pausen, at de gode idéer opstår.​​​​​​​

Hvad er pauser?
Pauser er de små øjeblikke, hvor du stopper op og giver din hjerne og krop et skift fra det, du er i gang med. Det handler ikke om at lave ingenting – men om at lave noget andet.

Hvad kan en pause være?
En pause kan være så simpel som at rejse sig, trække vejret dybt, gå en kort tur, kigge ud i det fjerne eller tage en snak med en kollega. Det kan også være bevægelse, stilhed eller bare 2 minutter uden input.

Det afgørende er ikke længden – men at du bryder mønsteret.

En pause er et aktivt valg om at passe på din energi.

Sæt kryds i kalenderen ❌

Planlæg allerede nu

Sørg for at sætte kryds i kalenderen allerede nu, så I husker at deltage i vores kommende arrangementer.

8. maj: Social Run hos Dynadio

8. maj: Kollegapadel - Miniturnering

2. juni: RED HORSE Midsommerstafetten

10. juni: Social Run hos MAKI

Klik på linkene og læs mere 👍

Medlemskab af Skanderborg Firmaidræt

Meld jer ind i Skanderborg Firmaidræt og bliv en del af fællesskabet omkring bevægelse, motion og sundhed på arbejdspladsen.

Det giver flere fordele for jer som medlemmer. I får blandt andet:

  • Gratis pladser på temadage om kollegamotion
  • Adgang til Det digitale klubhus
  • Eksklusivt indhold til Arbejdspladsernes Motionsuge
  • Særlige medlemsfordele og rabatter
  • 6 årlige kampagner
  • Lokale tilkøb og fordele

Gå allerede nu ind på Dansk Firmaidræts hjemmeside, hvor vi har en underside tilknyttet udelukkende Skanderborg Firmaidræt, og læs mere om, hvad et medlemskab af Skanderborg Firmaidræt indebærer.

Klik og læs mere her

 

Vil I vide mere om Skanderborg Firmaidræt?

Så kontakt hellere end gerne enten Ulla eller Philip.

Mail Ulla: (Formand)

ulla@skanderborgfirmaidraet.dk

Ring til Ulla: 

Mobil: 22 29 55 92

Mail Philip: (Redaktør af nyhedsbrevet)

philip@skanderborgfirmaidraet.dk

Ring til Philip:

Mobil: 60 244 333

Følg os på:

Klik på linket og læs, like eller følg os gerne 😉

LinkedIn: Skanderborg Firmaidræt

Facebook: Skanderborg Firmaidræt

Instagram: skanderborg_firmaidraet

 
 
 

Skanderborg Firmaidræt

www.skanderborgfirmaidraet.dk

Du modtager dette nyhedsbrev fra Skanderborg Firmaidræt, fordi du tidligere har sagt ja tak.

Opdater indstillinger  |  Afmeld